En forkrøblet pige i Tajikistan

Midt i maj måned havde OM stævne på Færøerne. Organisationen er højt værdsat på øerne, og mange færinger har med årene været aktive i denne verdensomfattende missionsorganisation, Operation Mobilisation.

Årets stævne bød på besøg af fremmede missionærer, bl.a. et par, som i mange år har været aktive i Libanon og OM’s leder i Polen.
Det, som greb mange af os, var at høre om, hvordan Jesus åbenbarer sig for mennesker, hvor mission er vanskelig, bl.a. i muslimske lande. En af disse trosstyrkende historier er fra Libanon, en anden fra Tajikistan.

I årevis havde missionærerne lært at være forsigtige, et enkelt fejltrin kunne få fatale følger, ikke kun for dem selv, men også for de mennesker, de forsøgte at kontakte. Men på det sidste var der sket en ændring, fra forsigtigt at forsøge at kontakte en oplevede de, at mennesker pludselig opsøgte dem og fortalte, hvordan de om natten havde haft besøg af en, som kaldte sig Jesus.

Denne morgen følte de sig ledet til forsigtigt at banke på døren til et ”tilfældigt” hus i byen. Straks blev døren åbnet, og en så godt som 100% tildækket kvinde mødte dem. Lynhurtigt brød hun alle regler, tog fat i dem og drog dem indenfor. ”Sæt jer ned og fortæl”, var hendes korte hilsen. ”Fortæl hvad?” spurgte missionærerne.

”Jeg havde en drøm i nat,” fortsatte kvinden, ”en person i hvide klæder vækkede mig og fortalte, at jeg ville få besøg i dag. To personer ville komme og fortælle mig sandheden.”

”Vi fortalte og fortalte,” berettede missionæren, ”og hun slugte, som et tørstigt barn ved sin moders bryst, hvert ord”. ”Bagefter sneg vi os afsted, lykkelige over endnu et under fra Guds kærlige hånd”.

”Hvad skete der derefter med kvinden,” vovede jeg mig at spørge. ”Det ved vi ikke,” svarede han, ”det var et højrisiko-område, og vi har ikke vovet os derhen igen”. ”Men,” fortsatte han, ”vi hviler trygt i, at det, som Herren har begyndt, vil han selv fuldende”.

I Tajikistan var to andre OM-missionærer på husbesøg. Tilstanden virkede håbløs hos den ene familie, de var ekstremt fattige, og oveni dette var deres lille datter forkrøblet. Hun kunne ikke bevæge sig, men lå hjælpeløs på gulvet, og alt, de ejede, blev brugt til hendes pleje. Missionærerne gav den hjælp og trøst de kunne, og da de gik, gav de dem et lille ”memorystick”.

En tid efter besøgte de igen den lille familie, og da var alt forandret. Jo, fattigdommen var der stadig, men ikke så ekstrem mere. Og på gulvet gik en glad lille pige rundt og charmerede alt og alle. ”Hvad er der sket”, spurgte de forbavsede missionærer, og pigens glade forældre fortalte: ”Vi puttede den tingest, I gav os, i telefonen og hørte og så beretninger fra Jesu liv. Da historien om pigen, som var død, blev fortalt, og vi hørte Jesus sige: ”Pige rejs dig”, da rejste vores lille pige sig fra gulvet og var totalt helbredt”.

Er Jesus ikke vidunderlig? Den samme i Libanon, Tyrkiet, Tajikistan, Færøerne, Danmark – ja over hele verden!
Og han tilbyder dig og mig at opleve de samme undere, Halleluja!