Kærligheden er den største magt

I teksten til denne prædiken skriver Paulus om kærlighed. Han skriver, at tro uden kærlighed, åndens gaver uden kærlighed og ofre uden kærlighed intet er værd.

Tidligere på året mødte jeg sætningen: ”Kærlighed er den største magt” under en gudstjeneste. Den satte sig i mig. Kærlighed og magt er ofte noget, der måske opfattes som modsætninger. Hvordan kan det at udøve magt have noget med kærlighed at gøre? Paulus sammenfatter sin udfoldelse af kærlighedens væsen sådan: ”men størst af dem er kærligheden”. Hvorfor det? Jo, for uden kærlighed er der ingen tro og intet håb.

Således elskede Gud

Det er Guds kærlighed til os som mennesker, der her er tale om. Den kærlighed, der gør, at han lod Jesus dø for os. Sin egen søn. Den kærlighed, der gør, at vi er til og kan tro på ham – på et evigt liv i fællesskab med ham – skaberen af himmel og jord – ja, hvert eneste menneske – også dig. Den kærlighed beskriver Johannes med ordene:

”For således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. (Joh. 3,16).

Kærligheden ER den største magt. Det er modsætningsfyldt for os, der lever i en verden, hvor synden eksisterer og raser. At vende den anden kind til eller tilgive 77 gange – det kan være svært at forstå og endnu sværere at praktisere. Særligt hvis vi forsøger at gøre det i egen kraft. Når man læser om kærligheden, som Paulus beskriver den, kan man måske opleve modløshed. For hvem kan leve op til det? Hvem kan opfylde kærlighedens væsen? Ingen uden Gud.

Kærlighed kommer fra Gud

Men det er jo netop det – essensen. Det er Gud, der er kærlighedens ophav – det er ham, der elsker mennesket – os – dig og mig. Det er hans kærlighed, der ”tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt” (vers 7). Gud ER kærlighed. I filmen ”Schindlers List” siger Schindler på et tidspunkt til en tysk overmagt, at magten netop ligger i at vælge at benåde, der hvor der ellers var dømt til døden.

Ligesådan er det med os og Gud – vi var dømt til døden grundet syndefaldet i Edens Have – men Gud har benådet os ved sin kærlighed gennem sin søn Jesus Kristus. Vi er sat fri! Intet – intet kan skille os fra Kristi kærlighed (Rom. 8.35 ff.). Med kærlighed har Gud vundet og sat mennesker fri – kærligheden overvandt endda døden! Kærlighed er den største magt.

Verden har brug for den kærlighed. I det Nye testamente kan vi læse om, at loven opfyldes i buddene: Elsk Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og din næste som dig selv (Matt. 22.37-40). Det er kærligheden, der opfylder loven. Kærligheden er størst. Men hvordan så? Jeg er jo bare et menneske, tænker du måske.

Ja, det er du – og det er jeg også. Men vi er elsket af Gud og må gå med den vished i mødet med andre omkring os. Når vi erfarer Guds kærlighed ved troen i vores eget liv, kan vi tjene og møde andre med den samme kærlighed. Den, der kommer fra Gud.

Kærligheden har allerede sejret over det onde
– det skete på korset.

Ikke i egen kraft – men med Guds kraft

Jesus siger det så fint til kvinden ved brønden i Johannes Evangeliet 4, at ”Jeg er det levende vand”. Når vi søger fællesskab med ham, opfyldes vi af hans kærlighed – af hans levende vand, så vi kan ”vande” videre til dem omkring os. Som en svamp, der er dyppet i vand, og drypper omkring sig, når den tages op af vandet, må vi også vande andre med Guds kærlighed.

Ikke i egen formåen – men på grund af hans – Guds kærlighed! Den er størst – den vandt over døden, den sætter fri – den er den største magt. At møde andre med kærlighedens væsen – forestil dig det – hvordan ville verden så ikke se ud? Kærligheden har allerede sejret over det onde – det skete på korset. Tak Gud for det!

Bibeltekst: 1. Kor. 13, 1-13

Størst af alt er kærligheden

1 Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken.

2 Om jeg havde profetiens gave, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.

3 Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære, men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.

4 Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk.

5 Den gør intet skamfuldt og er ikke selvisk. Den lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag.

6 Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer.

7 Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.

8 Kærligheden varer evigt. Profetier vil forsvinde, tungetale vil forstumme, og kundskabsord vil høre op.

9 Kundskab er jo ufuldkommen, og profetier er mangelfulde, 10 men når det fuldkomne først er der, vil det ufuldkomne forsvinde.

11 Da jeg var barn, talte, tænkte og argumenterede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnagtige.

12 Vi ser endnu som gennem en tåge eller som i et vandspejl, men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Min erkendelse er stadig ufuldkommen, men en dag skal jeg forstå alt til fuldkommenhed, ligesom Gud nu kender mig til fuldkommenhed.

13 Der er tre blivende fundamenter: tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk