Troens vej

Embedsmanden hørte, at Jesus opholdt sig i byen Kana. Han boede i Kapernaum, hvor Jesus tidligere havde udført mirakler, hvilket den kongelige embedsmand utvivlsomt også havde hørt om.

Det er en ting at høre om mirakler, en hel anden ting er det, når man selv har brug for et mirakel. Embedsmandens søn var dødssyg! Måske kunne Jesus hjælpe? Hvad skulle han gøre? Skulle han vente på, at Jesus måske kom til Kapernaum, eller skulle han tage af sted til Kana? Jeg har af og til talt med mennesker, der gerne ville opleve en vækkelse.

Mit svar er altid det samme, det er ikke nok at sidde og vente på en vækkelse, man må tage derhen, hvor der er en vækkelse. Man må handle på det, man har hørt om.

Embedsmanden hører, handler og beder

Manden vandrer de 30-40 km fra Kapernaum til Kana. Han tager de første skridt i tro hen imod ham, som måske vil hjælpe ham. Han finder Jesus i Kana og henvender sig til ham i en direkte og præcis bøn om, at Jesus vil komme med til Kapernaum for at helbrede hans søn. Her er vi ved en vigtig åndelig lektie, som er vanskelig at lære for det stolte menneske. Om man er kongelig embedsmand, konge, statsminister eller en fattig blind mand, så må man ydmyge sig og bede for at komme nær på Jesus.

I sit første svar til manden gør Jesus opmærksom på det faktum, at der er forskel på undere og tegn og tro. Det samme siger Jesus til Thomas, der ikke ville tro på Jesu opstandelse, hvis han ikke fik lov til at stikke fingeren i Jesu naglemærker. Jesus hører hans bøn, men tilføjer: ” Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.” (Johs. 20,24-29).

Tro er vigtigere end undere og tegn, da de altid er midlertidige, mens troen på Jesus Kristus har evigheden i sig. Embedsmanden lader sig ikke slå ud af Jesu formaning, men gentager sin bøn. Jesus værdsætter udholdende og påtrængende bøn og svarer manden: ” Gå hjem, din søn lever”.

Fra bøn til tro på Jesu livgivende ord

I tillid til Jesu ord vandrer embedsmanden hjemad. Inden han når tilbage til Kapernaum, kommer hans tjenere ham i møde og fortæller, at sønnen lever. Helbredelsen skete i den syvende time, netop på det tidspunkt, hvor Jesus havde sagt: ” Din søn, lever”. Miraklet og Jesu livgivende ord medfører, at han og hele hans husstand kommer til tro. Manden erfarer sandheden i Jesus ordet i Markus 11,24-25:” Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det”.

Tro er vigtigere end undere og tegn,
da de altid er midlertidige,
mens troen på Jesus Kristus har evigheden i sig.

Tro og tvivl vil ofte følges ad, når man henvender sig til Jesus med en konkret bøn. Hvis troen skal sejre og tvivlen overvindes, må man vente på Jesu livgivende ord. Jesu ord findes i hele Biblen, men klarest i de fire evangelier. Når et af de mange Jesus ord bliver levendegjort ved Helligånden, så skabes der tro i et menneskes hjerte. Når det sker, skal man handle på det i tro, på samme måde som embedsmanden, der drager hjem til sin familie.

Begge veje, vejen til Jesus og vejen fra Jesus, er lige vigtige. Jesus siger:” Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange”. (Johannes 10, 9). Man skal komme til Jesus for at blive helbredt og finde frelse, og man skal dele troen med andre for at bevares i troen og for at vokse i tro.

Søndagens tekst: Joh. 4,46-53

Jesus helbreder en embedsmands søn

46 Jesus slog sig foreløbig ned i Kana, hvor han havde gjort vand til vin. I byen Kapernaum i nærheden boede der en højtstående embedsmand, hvis søn lå alvorligt syg.

47 Da han hørte, at Jesus var ankommet til Kana, tog han straks af sted, opsøgte Jesus og bad ham følge med til Kapernaum for at helbrede drengen, der lå for døden.

48„I vil kun tro på mig, hvis I ser tegn og undere,” sagde Jesus.

49 „Herre,” bønfaldt embedsmanden, „du må komme, inden min lille dreng dør!”

50 „Du kan roligt gå hjem,” sagde Jesus, „din søn er helbredt.”
Manden troede Jesus og gik.

51 Allerede på vejen hjem traf han nogle af sine tjenere, der var gået ham i møde for at fortælle ham, at hans søn nu var rask.

52 Han spurgte dem, hvornår drengen var begyndt at få det bedre. „I går aftes ved syvtiden forsvandt feberen pludselig!” forklarede de.

53 Da forstod han, at det var sket i det øjeblik, Jesus havde sagt: „Din søn er helbredt.” Og han selv og hele hans familie kom til tro på Jesus.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk.