Kirkedage – hvad snakker du om?

I Kristi himmelfarts-ferien er der Danske Kirkedage i Haderslev. Danske Kirkedage er et økumenisk (fælleskirkeligt) arrangement, hvor kristne kirker mødes.

Foto: Dennis Skærup Højlund

Nogle vil måske mene, at sådan noget kun er for folk over 30 år, men der tager de fejl.
Økumenisk Ungdom og FDF har nemlig arrangeret en lejr for alle mellem 15 og 30 år.
Det bliver fem dage med workshops, rollespil, koncerter, rockgudstjeneste, chill out, dans og debat. Fem dage med alt mellem himmel og jord.
Kirkedagenes tema er ”kirke over grænser”. Ungdomslejren åbner onsdag aften med musik og underholdning og fortsætter frem til søndag middag, hvor der er fælles afslutning med resten af kirkedagsdeltagerne.
I løbet af dagen er der workshops, og om aftenen er der musik og underholdning i bedste festivalstil.
Lejren vil også byde på ”scenen er din”, og ungdoms-campen har eget loungetelt med café.
Annika