”Gud vil, at vi skal have det godt”

Shalom! (Fred!) As Saleikum (Fred være med dig!) Bwana Yesu asifiwe! (Jesus være priset!).

Sådan begynder sundhedsgudstjenesten i landsbyen Mahagwe halvanden times kørsel på støvede veje syd for Sikonge. I spidsen står Frola Yona, hustru til biskop over Brødrekirken i Vesttanzania Ezekiel Yona. De seneste tre år har hun hver måned turneret rundt i områdets landsbyer sammen med personale fra Sikonge Hospital.

Hospitalet er nemlig for nyligt blevet omorganiseret med støtte fra Brødremenighedens Danske Mission og Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde under missionær Mia Toldam Korsgårds kyndige rådgivning. En optimering, der har øget det gode arbejdsmiljø og genereret overskud, både økonomisk og menneskeligt.

Alle skal have det godt

Sundhedsgudstjenesten i Mahagwe er et godt eksempel. Den indledes med sang og dans anført af kvinder fra den lokale kirkes dansegruppe. Det går livligt for sig, mens kroppe bevæger sig til rytmen fra den høje musik. Herefter indleder Frola Yona med en kort prædiken:

”Vi er ikke kommet som kirkefolk, men som medborgere i Tanzania, og I er velkomne her, uanset hvor I tilbeder, i moské, tempel, kirke, under et træ eller ved en flod,” siger hun og slår op i 3. Johannes’ brev vers 1: ”Jeg ønsker, at I alle må have det godt, ligesom jeres sjæl har det godt” På den måde slår hun Brødremenighedens vision fast: Evangeliet er til hele mennesket, både sjæl og krop.

”Alle får tilbud om behandling her, men også undersøgelser og oplysning, og hvis du oplever ånder forstyrre, er det muligt at få forbøn om udfrielse.”

Gudstjenesten varer fra formiddag til langt hen på eftermiddagen, kun afbrudt af en kort middagspause. Imens tager den medicinske læge dr. Sipemba imod patienter i et nærliggende lokale. Nu kan alle blive undersøgt helt gratis. Folk stimler sammen foran døren, ældre, gravide kvinder og kvinder med små børn.
Sårbare mennesker har også rettigheder.

Efter Frola Yona tager hospitalets generalsekretær Wilson Nkumba over og underviser om menneskerettigheder:

”Hvorfor har vi indført love i landet,” spørger han retorisk og svarer selv: ”Fordi der skal være orden i samfundet. For at de svage skal beskyttes og behandles værdigt. Uden love vil kun de stærke få magt. Men lovene sikrer retfærdighed for de svage og alle uden en stemme.”

”Hvad gør man, hvis man ser naboen
slå sine børn eller nægte dem mad?”

”To grupper er især udsatte i vores samfund: Kvinder og børn,” fortsætter Wilson Nkumba. ”Traditionelt har kvinder ingen arveret. Så når ægtemanden dør, samles landsbyens ældste og afgør, hvordan arven skal fordeles i familien. Afdødes kone får kun valget: Vil du blive eller rejse væk? Men hvis en mands kone dør, arver manden automatisk hende, uden at nogen blander sig. Efter et par måneder tager han sig en ny kone og fortsætter sit liv.

”Men tænk, det er jo konen, der arbejder i marken, laver mad og passer børnene hver dag. Men når dagen er omme, har hun ikke fået noget til sig selv. Kvinden har også ret til at arve,” konkluderer hospitalets generalsekretær Wilson Nkumba.

Børn skal behandles ordentligt

Han fortsætter om den anden udsatte gruppe: børnene:

”Alle børn har ret til skolegang. Jeg ved, at det især er svært for jer hyrder. Det er fristende at lade barnet blive hjemme fra skole for at passe geder og køer. Men I skal sende dem i skole; for det er endda gratis her i landet. Børn skal behandles ordentligt. Vi ser dem ofte som mindreværdige, som om de er redskaber, arbejdskraft. Men børnene er vores medmennesker; forældre må ikke tale groft til dem eller slå dem. Børnene skal have omsorg. Barnets mening skal også høres, især når det handler om deres liv. Også når de er unge og bliver forelskede. I skal ikke tvinge dem ind i arrangerede ægteskaber. Lad dem vælge selv. Vi skal rådgive, men ikke presse dem. Vi kan fortælle om fordele og ulemper ved deres valg, men ikke vælge for dem.”

Der er åbent for spørgsmål, og efter en pause er der én bagest i forsamlingen, der løfter hånden: Hvad gør man, hvis man ser naboen slå sine børn eller nægte dem mad? ”Så må I først gå hen til dem og tale med dem. Hvis de ikke lytter efter, må I gå til myndighederne. Vi har alle et ansvar for at sige fra, når vi opdager noget, der ikke er i orden.”

”Kom til hospitalet og bliv undersøgt”

Nu er det overlæge Peter Songoros tur. Han koncentrerer sig om at undervise om kræftsymptomer. Selv om malaria stadig hærger mest, er kræfttilfælde stigende. Og folk kommer først til hospitalet for behandling, når det er for sent.

”Kroppen består af celler med hver deres funktion, og når der er uorden i cellerne, opstår forskellige kræftsygdomme, begynder han. – Det er ligesom med mursten. Mureren smider de dårlige mursten ud, fordi de vil skade det færdige byggeri. Det samme gør vi med dårlige celler ved hjælp af medicin, strålebehandling eller operation. Mange i Sikonge-området går rundt med bylder på halsen, som de skjuler med tørklæder. Men hvis de får opereret bylden væk, kan de blive raske, inden sygdommen måske blokerer luftvejene. Derfor: Kom til hospitalet og bliv undersøgt.”

Herefter henvender han sig til kvinderne, som udgør størsteparten af de over 100 fremmødte:

”Kom inden graviditeten og bliv undersøgt i underlivet. Der er også noget, der hedder livmoderhalskræft,” uddyber han og illustrerer livmoderen med en knyttet hånd og æggestokkene med to strittende fingre. Han forklarer sædcellernes vej til ægget.

”I kan planlægge, hvor mange børn I vil have.
En kvinde kan få 25 børn,
men I skal måske nøjes med fem.
Det slider på kvinden at få så mange børn.
Og risikoen for livmoderhalskræft stiger
efter det femte barn.”

”Kvinden har to døre, en ydre og en indre. Det er ved den indre dør, som senere lukker sig om fosteret, at kræft oftest opstår. Kom og bliv undersøgt, hvis du mærker en hævelse; ja kom også selv om du ingen smerter har. Har du feber, så skynd dig. Spar ikke busbilletten.

”Det slider på kvinden at få mange børn”

Frola Yona gør tegn til pause og leder hele forsamlingen i råb: ”Ydre dør, indre dør, kvinden har en ydre dør og en indre dør.” Overlæge Peter Songoro advarer de unge: ”Pas på med at komme i dårligt selskab; bliv ikke gravide alt for tidligt. Vil I gå i seng med hinanden inden ægteskabet, så brug præservativer.” Herefter henvender han sig til alle:

”I kan planlægge, hvor mange børn I vil have. En kvinde kan få 25 børn, men I skal måske nøjes med fem. Det slider på kvinden at få så mange børn. Og risikoen for livmoderhalskræft stiger efter det femte barn. Kvinder har brug for at tage bad hver dag. Eller risikerer de infektioner. I skal have styr på hygiejnen.”
Hvad med mændene, ville en tilhører vide.

”Det er en god idé, at mænd er omskåret. Så er det nemmere at holde sig ren.” Biskoppens kone Frola Yona tager over og gentager overlægens budskaber, hvorefter alle råber i kor: ”Ren, ren, ren! Ører, hår og hele kroppen. Ren, ren, ren!”

”Vi skal alle dø en dag, det kan ingen sundhedsydelse lave om på. Men kommer du for sent i behandling, får du mange smerter, og så kan vi ikke gøre andet end at lindre smerterne, så du kommer godt afsted til himlen,” slutter Peter Songoro.

Fakta:

• Sikonge Hospital kunne sidste år fejre 100 års-jubilæum. Brødremenighedens missionærer begyndte at behandle patienter i en hytte med en gammel dør som operationsbord og en samling flyttekasser til opbevaring.

• I dag har hospitalet 150 sengepladser. Hver dag søger omkring 30 personer hospitalets ydelser. Der foretages 20 operationer om ugen, og hver dag ser 5 børn på fødeafdelingen dagens lys.

• Missionærerne Mia og Michael Toldam Korsgård er udsendt af Brødremenighedens Danske Mission for bl.a. at omorganisere og optimere hospitalet med støtte fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.

• Hver måned drager et team af læger og præster ud i landsbyer for at oplyse om sundhed og hygiejne og undersøge især kvinder, børn og ældre. Undersøgelsen er gratis.

• Sundhedsgudstjenesterne er finansieret af Brødremenighedens Danske Mission, der også har givet Frola Yona og hendes team en minibus til transport.