Cool popmusik

Hvis man er på udkig efter et band, der bekender sig til den kristne tro og på samme tid er 100% cool popmusik, så vil jeg anbefale dette band.

Brødrene i dette band udgør et af de mest succesfulde kristne bands lige nu. De synger sammen, og de sjunger smukt. Genren “kristen/gospel” er enorm i USA og “for Kings and Country” er et band, der har markeret sig succesfuldt.

De har modtaget Grammy-priser, og Dove-priser (kristen pris-overrækkelse). De samarbejder med de bedste kunstnere i branchen, som fx her på pladen: Tori Kelly og Keith Franklin – som ligger i samme liga (kristne amr. kunstnere).

Dette band er en duo, som har skabt popmusik siden 2012. Deres søster Rebecca Skt. James er ligeledes album-relevant og også kendt i Danmark. De bliver sammenlignet med Coldplay (wikipedia). Det vil jeg sige, jeg er enig i. Men deres lyd er mere elektronisk, hvilket gør deres musik rigtig spændende at lytte til.

Nogle af de mest iørefaldende sange er “love me like I am”. Jeg har nærmest lyst til at dedikere den sang til min mor. Kærlighed uden betingelser. To smukke stemmer i perfekt enhed. Det er hjertevarme sange! Eller hvad med “Together”. En stor sang fuld af kraft og stemmer, der synger som om det var det sidste, de udførte i deres liv!

Der er meget kreativitet i musikken. Lyrikken er enkel, men beskriver historier og sindstilstande, som fx i dansenummeret “Relate” – et glad nummer der beskriver, hvad denne duo kan – nemlig lave popmusik med perfekt arrangerede elektroniske komponenter. “Ive been real I’ve been fake” – det at være menneske beskrives. At være ensom. Der er et godt budskab på denne plade.

Kunstner: For King and Country

Titel: What are we waiting for

Genre: Pop/Gospel

Download: itunes.dk – Pris: 69 kr.