Ignatianske retræter – også for protestanter
Jeg sidder på Daniel Nørgaards kontor på Niels Steensens Grundskole og Gymnasium på Østerbro – Danmarks eneste katolske gymnasium – hvor han selv har gået engang. Nu er han jesuiterpræst og er som skolepræst ansvarlig for elevernes åndelige liv.
Vi mødes imidlertid for at tale om, hvad protestanter kan bruge jesuitternes stifter, Ignatius af Loyolas retræter til.
En retræteform med en lang historie
Til grund for de såkaldte ignatianske retræter ligger Ignatius’ bog ”Åndelige øvelser”, som han skrev på i hen ved 25 år. Bogen regnes for en klassiker indenfor den åndelige litteratur, men er – som Daniel Nørgaard understreger – ikke egnet til privat brug. I stedet danner den grundbog for vejlederne på de ignatianske retræter, og det er den, Daniel henviser til, når han præsenterer, hvad en retræte i Ignatius’ ånd går ud på.
En ignatiansk retræte strækker sig i sin traditionelle form over 30 dage. Men siden Ignatius’ tid er der opstået forskellige variationer over hans oprindelige form, så man enten kan splitte retræten op i mindre bidder over en længere periode eller gennemføre den i en kortere form.
Vejen til jesuiterordenen
Selv har Daniel ikke været jesuit i så mange år. Han er opvokset katolsk, men stiftede også bekendtskab med protestantiske kredse som barn, hvor han i en periode kom i Evangelisk Luthersk Missions onsdagsklub i Farum og også var med på deres lejre. Som ung uddannede han sig til katolsk præst og arbejdede en årrække som sådan i København.
Men efter nogle år som almindelig præst oplevede han en tiltrækning til jesuiterordenen, og nogle jesuiterpræster i København opfordrede ham til at søge optagelse i ordenen. Efter to år i Italien og et i Spanien er han igen tilbage i Danmark og står bl.a. for korte ignatianske retræter for skolens elever og for unge katolikker.
Bibellæsning, der inddrager hele mennesket
Når Daniel skal beskrive, hvad en ignatiansk retræte går ud på, begynder han med at understrege Bibelens betydning:
”Et typisk ignatiansk element, som dog ikke kun findes hos Ignatius, er hans måde at have bibel-meditation på. Man læser et bibelstykke og forsøger at placere sig selv i teksten. Man kan fx forestille sig, at det er en selv, der spiser middag med Jesus. Dermed komme man meget tættere på handlingen. Det er ikke meningen, at det skal blive føleri, men man skal alligevel følelsesmæssigt involveres og gribes. Man skal altså bruge sin forestillingsevne og sin fantasi i sin læsning af Bibelen.”
Ignatiansk eksamen
”En anden øvelse er det, man på spansk kalder examen – at eksaminere sit indre. Det er meget mere end en samvittighedsransagelse. Det er en bevidsthedsundersøgelse: Hvad er der sket i mit liv? Hvor har Gud talt til mig? I hvilken retning prøver Gud at påvirke mig? Hvad er det, Gud kalder mig til? Hvad er min længsel og min glæde? Hvor har jeg oplevet Guds kærlighed til mig? Men det er også: Hvad har bragt mig væk fra Gud? Hvad blokerer for mit forhold til Gud og min næste? Hvor har jeg været egoistisk?”
At se Gud i alt og bedømme ånderne
”Et andet udsagn hos Ignatius er ”at finde Gud i al ting”. Man skal bevidstgøres om, at Gud er her. Han er her ikke kun, når jeg folder mine hænder og beder, eller når jeg læser en bibeltekst. Han er her også i mødet med en person i metroen eller i skaberværket. At kunne glæde sig over en gåtur i skoven eller et venskab. Det betyder ikke, at man blåstempler alting, men man adskiller ikke det åndelige og det verdslige liv.”
Endelig påpeger Daniel et element i de åndelige øvelser, der ligger som baggrund for alt det andet, nemlig at kunne skelne mellem ånderne og vurdere, om en indskydelse kommer fra Gud eller fra Djævelen:
”Man kan af og til blive narret. Så det handler om langsomt at finde ud af, hvad der bringer os nærmere Gud. Her har Ignatius opstillet nogle regler: På det første niveau er tegnet på, at noget kommer fra Gud, at det giver glæde og fred. Men på andet niveau bliver man bevidst om, at man kan narres til at tro, at noget kommer fra Gud, mens det i virkeligheden kommer fra Den onde. Ignatius påpeger, at når man går fra det gode til det bedre, vil Djævelen bruge magt. Går man i stedet fra synd til en alvorligere synd, vil Djævelen lulle en i søvn. Man vil kunne bilde sig ind og få fred i noget, som ikke kommer fra Gud. For at opdage det, må man se på, om både den indledende indskydelse, processen derhen og resultatet er godt. Hvis én af delene er påvirket af synd, har den onde ånd været indblandet.”
Fire uger
En 30 dages retræte er delt op i fire uger, hvor den første uge handler om at rydde op og bringe orden i sit liv:
”Så her ser man tilbage, får en forståelse af, hvad synd er, og hvor det bringer os hen. Man ser, hvad det betyder at være adskilt fra Gud. Det handler også om at få sine følelser involveret, så man kan sige: ”Det her vil jeg ikke. Jeg vil ikke have med synd at gøre!” Den første uge har lidt mere abstrakte meditationer over synd, end man vil se i anden uge. Man kan fx forestille sig de første menneskers synd, se Adam og Eva, men også bare synd generelt. I anden uge handler det om at træffe et valg hen imod det gode – at se på Jesus. Her kommer der meditationer over Jesu liv. I den første øvelse om undfangelsen skal man forestille sig Treenigheden, der ser ned på jorden, som er fortabt, og siger: ”Lad os frelse dem!” Næste billede i den samme meditation er englen foran Maria, som spørger: ”Vil du være med til det her?”, hvortil hun siger ”ja”. Så i anden uge handler det meget om at lære Jesus at kende og nå ind til at kunne tage et valg. Det kan være et konkret valg, fx ”Jeg vil være præst”, men det kan også meget vel være mere overordnet som fx ”Jeg vil leve for Gud”.”
Jesu lidelse, død og opstandelse
”I tredje uge er meditationen over Jesu lidelse og død. Her peges der fremad: Det er det her, du har valgt, og dette er følgerne. Når man fx skal meditere over synden og Helvede, er det ikke for at bringe skræk ind i mennesker, men som Ignatius siger: ”Hvilken lettelse, at Gud ikke ønsker dette for mig. Hvor meget må jeg så ikke være elsket.”
På samme måde med Jesu lidelse. Her handler det ikke om at se, hvad man har gjort, siden han skal lide, men at vise den vej, man som kristen må gå. Måske kan man nå frem til at tilvælge det på en måde, så man villigt påtager sig de kors, der møder en i dagligdagen. Det kan fx være at stå op og passe små børn om natten.
Fjerde uge handler om Kristi opstandelse – at være med den opstandne, at opleve glæden og opleve pinsen.”
En dag på retræte
En ignatiansk retræte foregår i stilhed: ”Stilheden er ikke et mål i sig selv, men det gør det lettere at komme nærmere Gud, når man er afsondret.” Men der er også mulighed for samtaler med en vejleder:
”På nogle retræter er der en person, som giver oplæg til hele gruppen, og alle får de samme opgaver. På andre retræter er det ens vejleder, der giver det til en personligt. Normalt vil man have fire eller fem åndelige øvelser med meditation per dag. Hver øvelse skal gerne tage omkring 60 min. Efterfølgende skal man notere ned, hvad der skete under meditationen. Så det går der mange timer med.”
Man kan gå på ignatianske retræter på: Ådalen: www.aadalenretraete.dk/egne/
Stella Matutina: www.sanktjosephsoestrene.dk/vore-retraeter/