Præstekjolen

Af Jesper Oehlenschlæger. Udviklingsdirektør, Samfonden

”Det ligner sådan en dum skærm, en hund har om halsen for ikke at slikke sig, hvis den har fået et grimt sår.”

Det er min pibekrave, min datter hentyder til. Hun måler mig køligt af, mens jeg står som en præste-mannequin model i stuen en lørdag eftermiddag. Der er et forstående bryllup i familien, og jeg skal vie det unge par. Jeg gør mig klar til et modangreb, men min datter kommer mig i forkøbet og sætter det afgørende stød ind. ”Og hvorfor i al verden render præster rundt i sådan en sort, gammel kjole?”

Jeg trækker vejret ind, beredt på at udrulle en længere historisk forsvarstale for den gejstlige klædedragt, men taget i betragtning, at min datters blik allerede flakker, og at hun har skiftet emne, holder jeg igen. Jeg ser ned af mig selv. Præstekjolen er krøllet, lugter af surt udhus og den papkasse, den har ligget i. Jeg frygter, at jeg selv kommer til at lugte af den. Den skal virkelig til rens. Men den er så gammel og så fin. Et historisk klenodie.

Men måske siger min manglende evne til at svare min datter igen noget om det, som er kirkens problem i det moderne samfund: At kirken ofte kun ser bagud for at legitimere sin betydning og bidrag i samfundet.

”Det er fordi”, ”vi plejer” og ”sådan var det jo engang”. Intet af det er usandt – der er mange grunde til at kigge tilbage, men det er altså bare ikke nok, hvis kirken skal have en røst og berettigelse i det moderne samfund. Ja, kirken skal bevare sin rødder, men uden fødder kommer den altså ingen vegne. Kristendommens budskab er ikke først og fremmest om en tid, der var engang, men en virkelighed, som er her og nu. En tid, der skal komme.

Tre timer senere er min datter og jeg i Kvickly for at handle. ”Far, ved du godt, at det er supermoderne at gå i de der Crocs? Mine venner maler dem i alle mulige farver.” Jeg ser vantro på kasserne med Crocs i indgangspartiet. Ikke om jeg fatter, at man gider at rende rundt i, hvad der for mig ligner bløde fattigmands-træsko, når man kan få de ægte, gode gammeldags varer. Jeg holder mig for god til at svare igen og følger efter hende til Frugt og Grønt.