I over 1.000 år har vi holdt allehelgensdag for at mindes dem, vi har mistet

Den første søndag i november er det allehelgen, hvor vi mindes vores døde. Det er en tradition, der stammer helt tilbage fra 800-tallet, hvor den katolske kirke mindedes de døde helgener. I 998 fik ”almindelige” døde også en mindedag.

I folkekirken fejres allehelgen bl.a. med en allehelgensgudstjeneste, hvor der bliver skabt et særligt rum til både at mindes og sørge. I mange kirker læser man navnene op på dem, som er døde i årets løb. Mange kirker har tradition for at sende en særlig indbydelse til de pårørende til dem, der er begravet eller bisat fra kirken i årets løb. Derfor er det også blevet tradition for mange at gå til gudstjeneste allehelgenssøndag i den kirke, deres kære er begravet fra og besøge gravstedet sammen.

For mange helgener

Fra gammel tid har det været skik i den katolske kirke at mindes helgener på deres dødsdag. Men i takt med at antallet af helgener voksede, var der til sidst ikke længere nok dage på et kalenderår til dem alle. Derfor indførte paven i 800-tallet allehelgensdag, hvor alle helgener kunne blive mindet på én gang. Dengang var Danmark katolsk og fulgte derfor naturligvis pavens bud. Den 1. november blev således allehelgensdag, hvor man hyldede katolske helgener og martyrer.

Man mente, at helgener kom direkte i Paradis i modsætning til almindelige mennesker, som først måtte gennemgå en tid i Skærsilden. Med tiden opstod der dog et voksende ønske om ikke kun at mindes helgener og martyrer, og i år 998 fik alle døde en mindedag. Det blev den 2. november, og dagen blev kaldt allesjælesdag. På allesjælesdag bad man for, at tiden i Skærsilden ikke skulle blive lang.

Luther ændrer traditionen

I 1517 indledte Martin Luther sit oprør mod den katolske kirke ved at slå sine berømte 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det gjorde han aftenen før allehelgensdag, hvilket er årsagen til, at den 31. oktober nogle steder fejres som reformationsdag. Reformatorens holdning til helgener og bruddet med den katolske kirke fik også indflydelse på markeringen af allehelgensdag og allesjælesdag.

Martin Luther var nemlig imod dyrkelsen af helgener og troede ikke på Skærsilden. Så da kong Christian d. 3. og Danmark i 1536 blev protestantisk, blev allesjælesdag afskaffet. På trods af Martin Luthers modstand mod dyrkelsen af helgener valgte kirken alligevel at fastholde allehelgensdag, som så til gengæld blev en mindedag for alle døde.

I 1770 blev dagen i Danmark flyttet fra 1. november til den første søndag i november, som den også er i dag. Lyset og troen på opstandelsen har altid været en væsentlig del af mindedagen.