Giv mig det

Dagens tekst er en af Bibelens mest kendte fortællinger: Bespisningsunderet. En historie, som vi finder i alle fire evangelier, og som er beretningen om, hvordan Jesus tager en lille drengs beskedne madpakke og mætter en skare på over 5.000 mennesker. En historie om, hvad Gud formår at gøre med de ting, vi tør betro i hans hænder.

Scenen er sat. Jesus trækker sig tilbage efter nyheden om Johannes Døberens død, men folket følger alligevel efter ham, og han forbarmer sig over dem, underviser og helbreder dem. Da aftenen falder på, foreslår disciplene, at Jesus sender skaren hjem, så de kan få noget at spise. Men Jesus svarer: “De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!” Disciplene kender udmærket lagerbeholdningen og prøver at forklare Jesus, at de kun har den lille madpakke – fem brød og to fisk.

Jesus beder dem om at bringe maden til ham. Han velsigner måltidet, og disciplene deler det ud til hele folkemængden. Alle spiser og bliver mætte, og efter måltidet samles der endda tolv kurve med rester.

Tre pointer fra teksten

1. Løsningen er ofte til stede, før problemet opstår.
Da disciplene møder udfordringen – for mange mennesker og for lidt mad – er deres første indskydelse at sende folket bort. Problemet virker overvældende, men løsningen er faktisk allerede til stede. Tidligt den morgen har en mor smurt madpakke til sin søn. Uden at vide det har hun forberedt noget, der bliver til dagens mirakel. På samme måde er Guds løsninger ofte til stede, længe før vi ser problemet. Ligesom drengens madpakke har Gud lagt ressourcer og muligheder i vores liv og omgivelser, som kan blive mirakuløse i de rette hænder.

2. Miraklet aktiveres i hænderne på Jesus.
Jesus beder disciplene om maden og siger: “Giv mig det.” Disciplene giver ham brødet og fiskene, og her aktiveres miraklet. Det, der måske virker småt og ubetydeligt, bliver en rigdom, når det kommer i Jesu hænder. For disciplen Andreas var maden kun “fem bygbrød og to fisk… men hvad er det til så mange?” Men i Jesu hænder blev det til mad nok til at mætte en hel skare. På samme måde kan vi opleve, at det, vi synes er småt eller utilstrækkeligt, bliver stort og tilstrækkeligt, når vi giver det til Gud. Jesu opfordring til os er den samme: Giv mig det. Bring mig det, du har – dine gaver, dine bekymringer, din lille indsats – og lad mig forvandle det.

3. Det afsluttes i hænderne på os.
Jesus vælger ikke selv at dele maden ud til folket. Han giver brødet og fiskene til disciplene og lader dem dele det ud. På den måde bliver disciplene deltagere i miraklet frem for tilskuere. Jesus vidste, at han ikke ville være fysisk til stede blandt dem hele tiden, og derfor gav han dem en konkret opgave og et ansvar. Ved at lade disciplene afslutte miraklet lærer han dem og os, at vi er medansvarlige for at bringe hans velsignelser videre. Jesus samarbejder med os for at bringe Guds riges ressourcer til andre. Mirakler slutter ofte i vores hænder, når vi deler de velsignelser, vi selv har modtaget, og rækker ud til dem, der har brug for hjælp.

Giv mig det, siger Jesus

Løsningen er ofte til stede, allerede før problemet opstår. Hver af os har potentialet til at være et svar på andres bønner og en del af hinandens mirakler. Når vi overgiver vores ressourcer og bekymringer til Jesus, forvandles de på måder, vi ikke kan forudse. Jesus sender os ikke tomhændede bort; han velsigner os og giver os midler til at tage del i hans arbejde og opfylde de behov, vi møder.

Jesu ord går stadig ud til os i dag: “Giv mig det.” Han kalder os til at overgive alt – det vanskelige, det smertefulde, det håbefulde og det, vi ikke tør vise andre. Alt, vi giver til ham, bliver stærkere i hans hænder, og han giver os mod til at dele hans kærlighed med dem omkring os.

Mattæusevangeliet 14, 13-21

Bespisningen af de 5000

13 Da Jesus fik det at vide, gik han op i en båd sammen med disciplene for at tage væk til et øde sted, hvor de kunne være alene. Men en masse mennesker fra de forskellige byer hørte, at han var taget videre, og de fulgte med ham til fods langs bredden af søen. 14 Da Jesus gik i land, så han en stor menneskemængde. Han blev fyldt af medlidenhed og helbredte dem, der var syge.

15 Lidt før det blev mørkt, kom disciplene hen til ham. „Det er ved at blive sent,” sagde de, „og stedet her er øde. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan nå at tage ind til landsbyerne og købe noget mad.” 16 „Det er ikke nødvendigt,” svarede Jesus. „I kan give dem noget at spise!” 17 „Jamen, vi har kun fem brød og to fisk,” svarede disciplene. 18 „Godt! Kom med dem!” sagde Jesus.

19 Så bad han folk sætte sig i græsset. Derefter tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Han brækkede brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, og disciplene gav maden videre til folkemængden. 20 Alle spiste og blev mætte. Og da de tiloversblevne stykker blev samlet sammen, fyldte de 12 kurve. 21 Der var omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som blev bespist.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk