Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 4.75 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg.

Spørgsmål:
Ville ikke
acceptere døden
Kære Orla Lindskov
Da min faster døde, havde jeg en oplevelse, jeg ikke kan glemme. Jeg vil nu gerne høre din kommentar til den. Jeg føler, at min faster faktisk var afklaret med at skulle herfra. Hun havde fred med det. Men hun turde knap nok sige det, for alle i hendes nære familie – (de er kristne), ville ikke acceptere, at hun skulle dø. Jeg er også kristen på min måde. De bad for hendes liv i en uendelighed og blev ved med at sige, at hun skulle leve og ikke dø. Jeg tror, at hun ind imellem næsten fik skyldfølelse over at skulle dø. Hun var alvorligt syg. Skal folk da ikke have lov til at dø i fred, når deres time er kommet? Jeg har bestemt ikke noget imod forbøn for syge. Tværtimod. Men der må da komme et tidspunkt, hvor den må stoppe. Det mener jeg i hvert fald.
Venlig hilsen
Et medlem af en ellers kærlig familie

Svar:
Freden skal ikke forstyrres
Kære Medlem af en
ellers kærlig familie
For mange danskere er døden en kendsgerning, som man har meget svært ved at acceptere og se i øjnene. Det ser ud til, at også mange kristne har store problemer med døden. Det på trods af, at Bibelen klart beskriver den kristnes død som en overgang til noget bedre.
Men jeg kan godt forstå, at også kristne kan have det svært med døden. Døden har jo at gøre med at miste og at miste nogen, man holder af. I de fleste familier hænger man jo trods alt sammen på en god måde. De fleste har gode minder sammen, og ikke mindst indbyrdes kærlighed til hinanden, m.m..
For mange mennesker opfattes døden som så skrækkelig en kendsgerning, at man simpelthen nægter at se den i øjnene. Man går næsten i panik ved tanken om døden. Det er nok det, der i nogen grad er sket i din familie. Mange prøver at undgå emnet fuldstændigt. Når den syge prøver at bringe emnet på bane, tysser man på vedkommende og siger: – ”Sig ikke sådan noget ! – Du skal da ikke dø !”
Dette er mildest talt en lidt egoistisk måde at gribe tingene an på i forhold til syge.
For at svare på dit spørgsmål om, hvornår forbønnen for den syge bør stoppe, vil jeg her inddele døden i to kategorier: – nemlig døden som indtræffer for tidligt, og døden som kommer, når man har nået det fulde mål af dage her på Jorden. Uden at gå dybere ind på det vil jeg blot nævne, at Bibelen omtaler disse to kategorier. Også blandt læger tales der i dag meget om begrebet – ”for tidlig død.” Tit som et resultat af en usund levevis.
Men hvornår skal så forbønnen for den syge og døende stoppe?
Jeg mener, at forbønnen om forlængelse af livet og helbredelse bør stoppe, når den syge har nået det antal dage her på jorden, som var i Guds plan. Det opleves af de pårørende oftest ved, at den syge har fred med at dø og ønsker at dø.
Men når der er tale om for tidlig død, som jo bestemt ikke er Guds plan, så har vi lov til at bede om helbredelse og forlængelse af livet. Problemet er blot, at det kan være svært at skelne: – er det døden efter Guds plan og vilje, vi står overfor, eller er det for tidlig død?
Det, vi skal være opmærksom på i denne sammenhæng, er freden. Har den syge fred med at skulle dø og ønsker at dø, så må de pårørende ikke forstyrre den fred eller gå imod det ønske.

Vi taler så meget om livskvalitet og om, hvordan vi kan forbedre vores livskvalitet. Men der er faktisk også noget, der hedder døds-kvalitet. Det handler om, hvordan vi gør døden til en smuk, naturlig, åndelig og fredfyldt oplevelse for den døende, såvel som for de pårørende. En vigtig del af denne kvalitet består i, at man taler åbent sammen om døden og respekterer den døendes ønsker.
Forbøn for en døende er altid en god ting. Men jeg vil give dig ret. Som du beskriver det med din familie, så misforstod din familie det. De bad faktisk imod din fasters ønske og vilje.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål:
Vigtig for min
åndelige udvikling
Kære Orla Lindskov
Jeg har lige læst i Udfordringen, at man kan sende sin salvedug tilbage til dig, så at du kan salve den og bede over den igen. Det vil jeg gerne, da jeg ikke har fået det bedre i kroppen. Følelsesmæssigt sker der en masse, og jeg tror, at den lidelsesproces, jeg gennemgår, er vigtig for min åndelige udvikling. Jeg ønsker sådan at have det godt, men det er jo ikke sikkert, det er Guds vilje lige nu.
Tak for alt det du gør for mennesker og for din smukke indstilling til livet. Du giver mennesker meget fine og kloge råd. Må Gud være med dig.
Jeg fik vist ikke sagt det. Men det ville være dejligt, hvis du ville bede over salvedugen igen og sende den tilbage til mig. På forhånd tak.
Jeg lever i håbet

Svar:
Lidelsen kan også kan ramme
ind i kristne menneskers liv
Kære du, der lever i håbet
Jeg har sendt din salvedug tilbage til dig, efter at jeg har salvet den og bedt over den igen.
Du skriver i dit brev, at det jo ikke er sikkert, at det er Guds vilje, at du skal have det godt lige nu. Jeg kan godt følge din tankegang. Bibelen taler jo om, at lidelsen og det onde også kan ramme ind i kristne menneskers liv. Tænk f.eks. på de første apostles liv.
Dette leder mig hen på tanken om forsynet. Når smerten rammer os, kan vi jo ikke lade være med at spørge: – Hvad er meningen med det her? Er dette nu Guds vilje eller hvad?
Spørgsmålet om Guds forsyn og lidelsen er nok noget, de fleste af os har tænkt over. Tanken melder sig i os, når vi selv eller vores kære rammes af sygdom, lidelse, sorg, naturkatastrofer osv..
Forsynstanken går ud på, at Gud forud har bestemt alt, som sker. Forsynet betyder da, at Gud styrer verden og det enkelte menneske mod sit mål. Dette mål betegnes i det nye Testamente som Guds rige. Dette kan da let få os til at spørge: – Har Gud da del i det onde, som sker? – eller hvorfor tillader han det onde og lidelsen i verden?
Når vi læser det nye Testamente, så læser vi, at Gud er kærlighed. Derfor bliver vi nødt til at opgive tanken om Guds almagt og forsyn i den forstand, at alt hvad der sker er Guds vilje. Han tvinger ikke sin vilje igennem. Han har givet os mennesker en fri vilje til at vælge. Vi mennesker må også påtage os et ansvar for det onde, som sker. Ikke kun lægge hele ansvaret over på Gud.
Alligevel tror jeg stadig på Guds almagt og forsyn. Dette kan virke som et paradoks. Men tilværelsen og Guds tanker og veje er uigennemskuelige for os mennesker. Der er meget, vi ikke har adgang til. Derfor er det vigtigt, at vi holder os til den åbenbaring af Gud, som Jesus Kristus giver os.
Jesus beskriver Gud som vores himmelske Far. Enhver normal, jordisk far ønsker, at hans børn skal have det godt. Så meget mere ønsker Gud det for os. Vi er jo hans elskede børn.
Men livet her på Jorden er jo for os alle en blanding af godt og ondt. Livet her på Jorden rummer smerte. Livet kan ind imellem gøre forfærdelig ondt. Også for kristne. Det oplevede både Jesus og Paulus. Men vi ved, at alting samvirker til noget godt for dem, der elsker Gud. Sådan taler Bibelen. Det er vores trøst og vores håb.
Kærlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Mange tak for salvedugen, som du sendte tilbage til mig efter fornyet salving. Jeg bærer altid salvedugen på mig, som en kontakt, en trosstyrkelse, en påmindelse om Guds allesteds-nærværende og helbredende kraft.
Tak for forbøn.
Mange hilsener
E.