Kreativiteten blomstrede på sangskrivercamp i Kolding

På sangskrivercamp mødes sangskrivere, musikere og producere i fem dage for at arbejde sammen om at skrive og skabe ny lovsang til de danske kirker. I år er der også en del udenlandske deltagere, så det får også et internationalt dryp. Udfordringen fik en snak med arrangøren og to deltagere for at høre mere om det.

Den første, jeg møder, er Esben Engholm, som er initiativtager til campen. Han er lovsangspræst i Åbenkirke, Herning, og underviser på højskolen Acts Academy i Kolding. ”Tanken bag sangskrivercamp er at få gang i at skrive musik på tværs af kirkesamfund,” fortæller Esben. ”Det er jo fælleskirkeligt, og der er flere forskellige kirker, der deltager. Der er folk fra folkekirken, baptistkirken, Apostolsk kirke, pinsekirkerne mv. Det har været en værdi for os at være økumeniske. Vi er ikke samlet til en bestemt agenda, men for at skrive til vores land og den tid, vi er i. Hvad har Gud på hjerte? Det er det, vi gerne vil arbejde med,” fortæller Esben videre.

Skaber noget sammen

Tilgangen til sangskrivning er et ”co-writing”-koncept, hvor man arbejder i grupper og skaber noget sammen, forklarer Esben: ”Vi arbejder med, hvordan man skaber et flow? Hvordan arbejder man i grupper? Der ligger noget godt i, at så mange byder ind, og tit bliver vores teologi bedre, ved at vi snakker sammen,” siger Esben og tilføjer:

”Vi giver også folk værktøjer til, hvordan de arbejder sammen. Hvad gør man f.eks., når man har skrive-stop? Hvordan kommer man videre? Hvordan kommer man hurtigere til et resultat? Alt det hjælper vi med.” Det er nu fjerde gang, at campen afholdes, og Esben synes, at der er en udvikling. ”Det bliver bedre og bedre, og vi bliver dygtigere til at lave campen. Vi er ved at nå et max. deltagerantal, for vi har ikke kapacitet til at rumme mere end 40-50 mennesker. Folk har jo brug for forskellige rum at øve i, og der er begrænset plads. Det kræver noget at få logistikken til at fungere.”

Sangene skal ud

Den store ændring i forhold til de andre år er, at der arbejdes konkret for at få sangene ud, ikke nødvendigvis på streamingtjeneste, men i første omgang på de sociale medier.

”Vi vælger 5-7 sange ud, måske mindre, hvor vi siger: Der var noget over den sang her. For det, vi fandt ud af efter de første par år, var, at vi fik skrevet en masse sange, men når vi kom til det element, hvor en skulle udgives, blev det en svær proces. Det kræver, at man har noget know-how, og at man ved, hvordan man får gjort ting færdigt. Det kræver, at der er en, der kan mixe det, så det lyder godt i alle slags højttalere. Det er ikke alle, der synes, det er lige nemt – og derfor kom sangene ikke videre de første par år.”

Sangene optages

Sidste år prøvede man at gå målrettet til værks med at få nogle sange ud. Det skete, ved at der blev skrevet sange i tre dage, og så udviklede man på sangene. Den sidste dag blev nogle af sangene så lavet til en live-optagelse til sociale medier. ”De sange, vi skrev sidste år, kan man se på de sociale medier,” fortæller Esben. ”Der ligger en hel masse sange fra sidste års camp på både YouTube og Instagram. Sidste år indspillede vi 25 sange – det var lidt voldsomt. Men det har været fedt at se, hvordan de sange begyndte at komme ud, og at folk kunne dele dem med andre.” Hver aften bliver de sange, der er blevet skrevet, lyttet igennem sammen med forskellige folk fra sangindustrien for at lede efter ”guldet”.

”Vi prøver at skabe en vej, for at der kommer noget håndgribeligt ud af disse dage. Det er livsbekræftende at sidde om aftenen og lytte til, hvad folk har haft på hjerte og høre, hvad de oplever, at Gud har sagt til dem. Det er næsten lige meget hvilken sang, så er det livsbekræftende, at noget, som ikke var for fem timer siden, nu er blevet til sange, inspireret af Gud, og som bliver til liv. Det er sange, folk har kæmpet for at skabe, og så kommer der noget smukt ud af det.”

Over al forventning

For Esben er det hver gang en stor oplevelse at have campen: ”Mine forventninger bliver altid indfriet,” siger han med et smil, ”og endda ofte overgået, for der sker ofte ting, som jeg slet ikke havde forventet.” Blandt andet derfor vil Esben gøre det igen næste år, hvor mange allerede har tilkendegivet, at de vil deltage.

Begejstrede deltagere

Chrissy Kristensen er med på Sangskrivercamp for første gang. Hun er til daglig børnekirkeleder i Åbenkirke i Herning og har også udgivet sin egen musik.

”Det er rigtigt spændende at være sammen med så mange kreative mennesker på et sted. Allerede første dag lavede vi en sjov øvelse, hvor vi på få minutter skulle skrive en sang om noget, vi kunne se i rummet, en stol, en lampe osv. Det gav en fornemmelse af, hvor hurtigt man kan få skabt noget, når man sidder sammen med andre kreative mennesker. Det skubber til ens kreativitet, som man nogle gange skubber væk, fordi der er andre ting, der er vigtigere. Det at sætte tid af til at prioritere sin kreativitet og sætte sig sammen med andre. Det giver lyst til at skabe noget, og jeg bliver mindet om, hvor vigtigt det er at forstå, hvor meget musikken er en gave.”

På campen er der workshops, hvor man i grupper skal skrive sange sammen. Hvordan var det for dig?

”Det var jeg meget nervøs for, inden jeg kom, fordi jeg er vant til at skrive selv. Men det har været en øjenåbner, hvor godt det er at skrive sammen med andre. Nu har jeg kun været til en session indtil videre, og der var jeg nok meget heldig at komme i en konstellation, som fungerede. Det kommer jo meget an på, hvem man kommer i gruppe med. Men det fungerede bare vildt godt.
Noget af det, vi lærte, inden vi gik i gang, var, at vi bare skulle tage alle forslag ind. Vi måtte ikke sige nej til nogen. Vi skulle være meget åbne. Vi skulle blive enige om et tema og hvilken stil, sangen skulle have, og så skulle vi begynde at arbejde ud fra det. Det fungerede virkelig godt. Det var en meget positiv oplevelse, og det har jeg bare fået lyst til at gøre meget mere.”

”Jeg har altid tænkt, at jeg ikke er typen, der kunne skrive sammen med andre, fordi mine sange kommer indefra og ofte, når jeg sidder ved klaveret. Det er jo en måde at skrive på, hvor man bare synger sit hjerte ud – og det er nok den måde, jeg mest har skrevet sange på. Co-writing kan noget helt andet. Jeg ville ikke vælge det fremfor den måde, jeg plejer. Det at være her, giver mig lyst til at skrive mere regelmæssigt og også sætte mig sammen med andre og skabe noget sammen. Det tager tid, men jeg synes, at det er en spændende proces.”

Masser af inspiration

”Når man sidder selv, har man ofte en meget begrænset tilgang. Men nu havde man pludselig fire menneskers oplevelse af ”Nåde”, som var vores tema. Vi læste skriftsteder og blev fyldt af taknemmelighed over Guds nåde, og det var det, vi skrev ud fra. Så det kom virkelig fra hjertet af, og vi investerede alle i sangen. Det var virkelig fedt.”

”Det var udfordrende, at andre havde et andet sprog at skrive i. Jeg skriver meget direkte og nutidigt, mens andre måske tager noget fra den gamle bibeloversættelse. F.eks. så kom der nogle sætninger, som jeg synes, var vildt gode, men som ikke passer ind i den måde, jeg skriver på. Til gengæld kom der sætninger med, som jeg aldrig ville have brugt, men som jeg måtte indrømme var gode og fungerede i sangen.”

God atmosfære

En del af det at skrive i fællesskab er også at få respons på det, man har skrevet, og det kan godt være lidt udfordrende, fortæller Chrissy.

”Det er altid sårbart, for selvom det bare er ord på et papir, så lægger man meget af sig selv i det, og det er personligt, og man vil jo gerne, at det bliver godt. Men jeg synes, der blev skabt en god atmosfære omkring det, og de havde været gode til at forberede os på at være åbne for hinanden. Der var en regel om, at man skulle byde ind med noget, og man skulle have sin ja-hat på. Det skabte en god kultur. Havde de ikke gjort det, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have budt ind.”

Et godt miljø at være i

Jeg spørger Chrissy om hun vil med til næste år. ”Jeg vil 100 procent gerne med igen. Det er virkelig godt og et fedt miljø at være i. Noget af det, som binder os sammen, er den sårbarhed, som kommer med at være sangskriver, og at man tør åbne op og dele det. Det gør, at man hurtigt kommer tæt på hinanden. Der er noget over, når kreative mennesker kommer sammen. Det kan noget særligt,” slutter Chrissy.

Ikke kun for musikkens skyld

Benjamin Dieu Naglang er 21 år og elev på højskolen Acts Academy. Han var også med på campen sidste år. ”Det er godt at være med igen. Det kan være intenst, når der er program hele dagen. Men det er fedt, når jeg ser tilbage på dagene og vores fællesskab og det, der er blevet skabt. Sidste år var jeg med på lidt af det hele, men i år er jeg mest producer. Det er så godt at få undervisning, som både er teori og praksis. Jeg får mange værktøjer, jeg kan bruge. Når det slutter, kan jeg næsten ikke vente med at komme i gang og bruge alt det, jeg har lært.”

For Benjamin er det ikke kun musikken, der betyder noget. ”Det, jeg nyder rigtig meget, er at få et netværk, både nationalt og internationalt. Det er superfedt at få et netværk og dele erfaringer. Man lærer utrolig meget ved at møde andre, som har mere erfaring end mig. Det er meget motiverende. Det er fedt, at vi er forskellige nationaliteter og forskellige kulturer, det giver noget rigtigt godt til fællesskabet og gør det utrolig spændende at være med.”

På spørgsmålet om, hvorvidt han vil med igen næste år, kommer svaret prompte: ”Jeg vil helt klart gerne med næste gang igen, og jeg glæder mig,” slutter han. Er man blevet nysgerrig på at høre nogle af de sange, der blev skrevet på campen, kan man finde dem på ’actsacademyworship’ på både Instagram og YouTube.