Lær at elske som Maria

Oplevelsen af at falde mod jorden og miste balancen må være en almenmenneskelig følelse – måske særligt det øjeblik, lige inden man rammer jorden, hvor man i et glimt forstår, hvor hjælpeløs og sårbar man er, og at man ikke længere har kontrol. På samme måde kender alle mennesker til at falde i søvn. I det øjeblik, man overgiver sig til søvnen, er man sårbar og hjælpeløs – man har end ikke kontrol over sine egne tanker. Om det er skønne drømme eller frygtelige mareridt, der venter i søvnen, har man ingen indflydelse på.

De fleste af os kender sikkert også til at falde for noget eller nogen. Man kan falde for et nyt hus eller en lille hundehvalp med store brune øjne. Man kan også falde for et andet menneske, og her risikerer man virkelig at slå sig og miste både balance og kontrol. Falder man hårdt nok for en anden, taber man sit hjerte til den person, og det menneske kan gøre med ens hjerte, hvad det vil – og det kan ende med et knust hjerte.

Maria-bebudelsen handler om, at Gud har set noget, som er så smukt, skønt og elskeligt for ham, at han afgiver kontrollen og gør sig helt sårbar – så sårbar, at han risikerer at dø af det. Og det skønne, smukke og elskelige, Gud har set, er mennesket. Gud falder for mennesket, gør sig sårbar og skrøbelig for os. Han risikerer sit hjerte for vores skyld. Gud finder hvile som en hjælpeløs skabning tæt ved Marias hjerte, og han kommer til hende i form af en baby, der er så hjælpeløs, at han ikke engang kan gå selv.

Og det skønne, smukke og elskelige,
Gud har set, er mennesket.
Gud falder for mennesket,
gør sig sårbar og skrøbelig for os.
Han risikerer sit hjerte for vores skyld.

Maria må holde ham, bære ham i sine arme og kysse hans pande. Hun må hviske i hans øre, hvor dejlig han er. Og fordi Gud gjorde sig hjælpeløs og lod sig falde ned i Marias arme, elskede hun ham. Og måske kan det være en hjælp til alle dem, der har svært ved at elske Jesus. Her kan Maria måske være et forbillede og hjælpe os med at elske Jesus på en anden måde, end vi måske er vant til. For Maria elskede Jesus, fordi han var en baby, og selvom Maria fornemmede, at han var så meget mere end det, så elskede hun ham måske i første omgang, fordi han var lille og hjælpeløs, og Gud havde lagt ham under hendes hjerte.

Og hvis det er svært for dig at elske Jesus, kan du måske begynde samme sted som Maria. For Jesus bor også tæt på dit hjerte, og måske kan du fornemme, at det er sandt, at Gud er dig nær. At Helligånden også har overskygget dig, så himlen bor i dig. Jesus har også overgivet sig til dig og gjort sig hjælpeløs for dig, for at du skal elske ham. Du er så skøn og elskelig for Gud, at han er faldet for dig og gjort sig hjælpeløs og sårbar for dig. Og du kan forestille dig, at du – ligesom Maria – har ham tæt på dit hjerte, at du holder ham i dine arme og kysser hans pande.

Du er så skøn og elskelig for Gud,
at han er faldet for dig
og gjort sig hjælpeløs
og sårbar for dig.
Og du kan forestille dig,
at du – ligesom Maria –
har ham tæt på dit hjerte,
at du holder ham i dine arme
og kysser hans pande.

Gud blev menneske for at frelse mennesket og for at vække vores kærlighed til ham. Han helbredte de syge og satte de bundne fri; han gik på korset og led en frygtelig død for at vise sin store kærlighed til os, så vi kan elske ham tilbage. Men han tog også bolig under Marias hjerte, for at han derefter kunne bo i hvert eneste menneskehjerte, der vil modtage ham. Han gjorde sig til en lille baby og lod sig lægge i sin moders arme, for også at ligge i dine arme og lade dig kysse hans pande – for at du kan elske ham.

For ligesom englen sagde til Maria, så har også du fundet nåde for Gud.

Prædikentekst: Luk. 1, 26-38

Bebudelsen af Jesu fødsel

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende:

»Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«

Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.