Et opmærksomt feriebarn
Jeg passede for noget tid siden en lille Bichon havanais unghund. Den er ikke vant til at undvære sin ejer ret længe ad gangen, og syntes det store hus med egen have og en masse mennesker var en meget stor verden.
Hun tog opholdet med lige dele af stor nysgerrighed og naturlig forsigtighed, og den del hun valgte, afhang klart af, om hun kunne se mig eller ej. Jeg blev hurtigt adopteret som bonusmor, og hendes øjne veg helst ikke fra mig. Sad jeg på en stol, lå eller sad hun på gulvet ved siden af og holdt øje med alle mine bevægelser. I samme sekund, jeg så ud til at ville rejse mig, rejste hun sig også straks og var klar til at følge efter.
Når jeg lagde mig på sofaen, snuppede hun fodenden, men holdt lige et hoved eller en pote på min fod, så jeg ikke kunne smutte væk, uden hun opdagede det. Jeg prøvede at fortælle hende, at hunde ikke hører til i min seng, men i den dejlige kurv, lige ved siden af min seng, hun respekterede det også rigtig fint… lige til jeg faldt i søvn. Hun sad der i kurven og ventede helt stille med et intenst blik, lige indtil jeg faldt i søvn, og så snart det skete, lå hun ovenpå mine fødder igen.
Husets øvrige beboere prøvede at vinde hendes hjerte og opmærksomhed med legetøj og bløde tæpper, men selvom de arbejdede hårdt på sagen, værdigede hun dem kun kortvarig opmærksomhed, før hun vendte tilbage til mig med det intense blik. Hun er overhovedet ikke til at stå for, ikke engang når hun bryder reglerne og sover i sengen. Jeg vænnede mig med tiden mere og mere til de to øjne, der hele tiden kiggede på mig, og sad en dag og tænkte, at præcis sådan ønsker jeg at være i min relation til Jesus.
Jeg vil kun nødig tage øjnene fra ham, jeg vil kun nødig forlade hans fødder, og når andre lykkes med at få min opmærksomhed væk fra ham, vil jeg hurtigt vende tilbage og igen give al min opmærksomhed til min allerbedste ven. Jeg vil gå, når han går først, jeg vil blive, når han bliver, og hver eneste gang, jeg alligevel bliver skilt fra ham, vil jeg logre overstadigt med halen, og danse rundt om ham af glæde, når han finder mig igen.
