Hotel Romantik som religion
Jeg tændte for det populære dating program “Hotel Romantik” på DR mest for sjov. Jeg ville se, hvordan 60+ generationen ville begå sig i datingkulturens univers. Det var tænkt som ren nysgerrighed – men snart var jeg fanget. Deltagerne, deres historier, deres håb og drømme om kærlighed gik lige ind. Pludselig sad jeg der uge efter uge, klistret til skærmen. Og jeg var langt fra alene. Omkring en million danskere fulgte med.
Datingprogrammer er blevet et fænomen. “Gift ved første blik”, “Landmand søger kærlighed”, “Trucker-kærlighed” – listen er lang. De er alle seersuccesser langt ud over det sædvanlige. Og det er tankevækkende, at interessen vokser i et land, hvor næsten halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Og næsten ingen par i programmerne ender med at blive sammen. Alligevel kan vi ikke få nok af at se mennesker kaste sig ud i det igen og igen.
Hvad er det, vi længes efter? Når deltagerne i “Hotel Romantik” fortæller om deres drømme, bliver det tydeligt, at det ikke kun handler om at finde en kæreste. Det handler om håb, om længsel, om troen på at kærligheden kan forvandle deres liv. Ordene, de bruger, lyder næsten religiøse. Som om de ikke blot søger en partner – men en, der kan frelse dem. Her bliver det interessant. For det afslører en dybere sandhed: Menneskets længsel efter kærlighed er i bund og grund en længsel efter Gud.
Selvfølgelig er det naturligt at søge fællesskab. Allerede i Edens have indså Adam, at det ikke var godt for ham at være alene. Gud gav ham Eva – en partner, en medhjælp. Men hun var ikke en erstatning for Gud. Og det er netop her, vi ofte går fejl i dag. Vi lægger uendelige forventninger på vores partner, som om han eller hun kunne bære hele vores eksistens. Vi gør romantikken til noget næsten helligt.
I et samfund, hvor mange ikke længere er vokset op med kristentroen, bliver den romantiske kærlighed let ophøjet til den højeste form for kærlighed. Den bliver det sted, hvor vi placerer al vores længsel, alt vores håb, al vores identitet. Men ingen menneskelig kærlighed kan bære det pres. Vi forventer ubetinget kærlighed, opmærksomhed døgnet rundt, og en livslang lykke – ting, som kun Gud kan give.
Måske er det derfor, så mange forhold brister. Partneren kan ikke levere det, vi inderst inde længes efter. Og skuffelsen bliver desto større, fordi forventningerne var umulige fra begyndelsen.
Her peger kristendommen på en anden vej. Jesus sagde, at det største bud er at elske Herren af hele sit hjerte og hele sin sjæl. Først derefter kommer buddet om at elske næsten. Pointen er klar: Først når kærligheden til Gud er på plads, kan vi elske vores næste – også vores ægtefælle – på en sund måde. For vi kan ikke elske uden Guds kærlighed. Det kræver Guds nåde at kunne elske et andet menneske, ikke mindst når livet bliver svært.
Dermed er pointen ikke, at kærlighed mellem mand og kvinde står i modsætning til kristentroen. Tværtimod. Men parforholdet har brug for forankring. Det må stå i relation til Gud, ellers bliver forventningerne urealistiske. Kun Gud kan elske os med den kærlighed, der aldrig svigter. Så måske siger de mange datingprogrammer i virkeligheden mere om os, end vi tror. Bag fascinationen af romantik og parforhold gemmer der sig en dyb, ofte uerkendt, længsel. En længsel efter den kærlighed, der kan bære livet igennem. En længsel efter Gud.
