Begik Jesus straffespark?

I fodboldens verden er der få øjeblikke, der kan vække så mange følelser som et straffespark. Dommeren peger på pletten, og stadion deles i to lejre: Tilhængerne af det ene hold jubler og er enige: Selvfølgelig var der straffe! Modstandernes fans ryster på hovedet: Aldrig i livet! Dommeren tager jo fejl.

Det interessante er, at alle ser den samme situation.  Alle ser kampen. Alle ser bolden, spilleren, tacklingen.  Alt er objektivt set det samme. Alligevel opleves det forskelligt, alt efter hvem VI holder med. Sådan er det også med livet og tro. Når spørgsmålet rejses: “Findes Jesus, og betyder han noget for MIG ?” – så spiller vores forudindtagede holdning en stor rolle i det svar, vi søger. Har vi på forhånd besluttet os for, at Jesus ikke findes, så kan vi altid finde argumenter og forklaringer, der støtter den tanke.

Vi kan lede blandt tvivlere, kritikere eller historiske detaljer. Og vi skal nok finde et bevis, som styrker vores holdning, om at Jesus ikke er Guds søn og ikke er relevant for vores liv. Fordi det er dét, vi leder efter. Men hvis vi åbner os for muligheden for, at Jesus faktisk ER den, han siger, så ser vi noget andet; Vi ser tegnene, vi hører vidnesbyrdene, vi ser og mærker den forandring, han kan skabe i vort eget og andres liv.

Jesus sagde: “Jeg er vejen og sandheden og livet” (Joh 14,6). At han siger det om sig selv, er ikke et holdningsspørgsmål. Spørgsmålet er, om vi tror på det. Når fodboldsommeren siger, at der er straffe, så er det også vores eget ansvar, om vi tror på ham. Og ikke kun se på kendelsen, udfra hvilket hold vi hepper på. Spørgsmålet er nu bare: Hepper du på Jesus? For han hepper på dig.