IPSICC

Lewis’ 75 år gamle Narnia-bog om løven Aslan er stadig en bestseller

C.S. Lewis dedikerede eventyret Løven, heksen og garderobeskabet til sin guddatter, Lucy Barfield. I bogen læser vi om pigen Lucy Pevensie, der som den første af fire søskende besøger landet Narnia.

Den irskfødte akademiker, forfatter og kristne apologet Clive Staples Lewis (1898-1963) underviste ved Magdalen College i Oxford fra 1925 til 1954. Han akademiske pligter betød, at han måtte stå tidligt op for at skrive. Han skrev oftest sine manuskripter i hånden før morgenmaden – og der var sjældent behov for rettelser. Foto: Arthur P. Strong © Ingrid Franzon (www.IngridFranzon.com)

Eventyret Løven, heksen og garderobeskabet er historien om de fire britiske søskende, Peter, Susan, Edmund og Lucy, der bliver sendt til et stort hus langt ude på landet under Anden Verdenskrig. Herfra kommer børnene gennem et gammelt garderobeskab ind i landet Narnia, der er besat af en ond heks. Men der lyder også rygter om en stærk løve, Aslan, som en dag skal befri sit land og dets hårdt prøvede indbyggere.

I Løven, Heksen og garderobeskabet spiller bl.a. søskenderivalisering en stor rolle, da lillebror Edmund vælger at tro på heksens løfter. Denne alliance med heksen medfører store ulykker for Edmunds søskende og deres nye venner i eventyrlandet Narnia, bl.a. faunen Tumnus, der allerede fra starten er blevet gode venner med Lucy. Den ulykkelige tilstand i landet Narnia under heksens styre indebærer, at det altid er vinter, men aldrig bliver jul. Og heksen har en tryllestav, som kan forvandle hendes modstandere til stenstøtter.

Løven, heksen og garderobeskabet udkom i 1950 med en tegning af pigerne Susan og Lucy, der på ryggen af Aslan er på vej for at hjælpe heksens forstenende ofre og bistå brødrene i kampen mod heksens hær af uhyggelige væsener. De grønne blade viser, at nu er foråret endelig på vej i Narnia.

Vigtige forudsigelser

Det viser sig, at heksen kender til en gammel spådom, som handler om fire søskende, der engang skal regere i Narnia. Det vil hun forhindre ved at dræbe Edmund, fordi hun mener at have ret til enhver forræders liv. Løsningen viser sig i form af Aslan, hvis navn betyder ’løve’ på tyrkisk. Aslan kender nemlig en anden gammel spådom, som handler om selvopofrelse: Hvis en uskyldig vælger at dø i stedet for en forræder, vil døden selv miste sin magt. Med denne roman får den lærde C.S. Lewis fortalt evangeliet om Jesus i børnehøjde.

Bestseller

I år er det 75 år siden udgivelsen af den klassiske roman Løven, heksen og garderobeskabet. Ifølge Dimensions Guide er denne titel alene solgt i over 85 millioner eksemplarer. Forlaget HarperCollins oplyser, at hele Narnia-serien har solgt over 115 millioner eksemplarer, hvilket gør Aslan til en af de største litterære karakterer nogensinde. Samlet set har Lewis’ bøger solgt over 200 millioner eksemplarer (ifølge Wordsrated), med omkring 2 millioner solgte bøger hvert år. Narnia-bøgerne er da også blevet oversat til over 47 forskellige sprog.

Den ulykkelige tilstand i landet Narnia
under heksens styre indebærer, at det
altid er vinter, men aldrig bliver jul.

Ateisten blev kristen

Mens C.S. Lewis underviste ved Magdalen College i Oxford, foretog han en åndelig rejse fra ateisme til tro på Jesus Kristus. Det skete bl.a. på baggrund af samtaler med vennen og kollegaen J.R.R. Tolkien, der skrev fantasyserien Ringenes Herre mellem 1936 og 1949. Lewis har fortalt om sin omvendelse blandt andet i selvbiografien Surprised by Joy. C.S. Lewis og J.R.R. Tolkien var begge dybt optaget af gamle mytologier, som inspirerede dem til at skrive deres egne mytologiske historier.

Modsat Lewis var Tolkien allerede en troende kristen, og først efter mange dybe samtaler med ham nåede også Lewis frem til en personlig tro. Senere skrev Lewis mange bøger om kristendommen, selvom kolleger på universitetet advarede ham imod det. Selv om Tolkien allerede længe havde arbejdet med den fantasiverden, der udgør universet i Ringenes Herre, var det angiveligt C.S. Lewis, der inspirerede ham til at skrive den klassiske fantasyserie, som udkom i 1954-’55.

C.S. Lewis kom også til at inspirere andre forfattere: I Løven, heksen og garderobeskabet kommer de fire børn ind i landet Narnia via et garderobeskab. Dette har angiveligt inspireret bl.a. J.K. Rowling, der lader Harry Potter og hans venner krydse over til fantasylandet gennem den skjulte perron nr. 9 ¾.

C.S. Lewis’ Narnia-serie starter med Troldmandens nevø fra 1950. Samme år udkom Løven, heksen og garderobeskabet, som er den mest kendte af Narniabøgerne. Serien blev afsluttet i 1954. Billedet viser en boks med alle bøgerne i Krønikerne om Narnia. Bigstockfoto.

Produktiv forfatter

C.S. Lewis skrev over 30 bøger, men hans samlede produktion tæller omkring 60 forskellige værker. Han har efterladt sig vidt forskellige værker; foruden bøger om litteraturhistorie og litteraturkritik har han skrevet om teologi og filosofi. Dertil kommer genrer som selvbiografi, bibelstudier, historisk filologi, fantasy, science fiction, digte, prædikener, breve, formelle og uformelle essays, en historisk roman, en åndelig dagbog, en religiøs allegori, noveller og børnebøger.

Fornuft, fantasi og Gud

C.S. Lewis var som kristen og forfatter optaget af kombinationen af fornuft og fantasi. Han mente, at vores længsler antyder, at den menneskelige sjæl er skabt til andet og mere end blot denne verden. Samtidig var Lewis også rationalist, og han understreger – også i Narniabøgerne – værdien af både fornuft og logik. Han mente nemlig, at fornuft og logik er rodfæstet i Guds rationalitet.

C.S. Lewis havde evnen til at formidle den kristne tro, så det gav mening både for akademikere, håndværkere og børn. Han var også overbevist om, at glæden kommer fra Gud. I bogen Mere Christianity skriver han:

”Gud skabte os: opfandt os, ligesom et menneske opfinder en motor. En bil er lavet til at køre på benzin, og den ville ikke køre ordentligt på noget andet. Nu designede Gud den menneskelige maskine til at køre på sig selv. Han selv er det brændstof, vores sjæl er designet til at næres af. Der findes intet andet. Derfor er det simpelthen ikke godt at bede Gud om at gøre os lykkelige på vores egen måde uden at bekymre sig om religion. Gud kan ikke give os en lykke og fred uafhængigt af sig selv, fordi den ikke er der. Sådan noget findes ikke.”