Fra et liv med misbrug og en tur i fængsel til ejer af hotel for udsatte
Claus Jensen sad halvandet år i fængsel. I dag driver han et kristent feriehotel sammen med sin kone. På hotellet bestemmer du selv prisen for at bo, det handler nemlig ikke om penge, men om næstekærlighed.
”Lige nu har vi en 19-årig ung mand boende, som har taget narko, siden han var 12,” fortæller Claus Jensen. Claus er født og opvokset i Næstved. Han har ikke haft en dårlig barndom, men den har heller ikke været helt nem. Han blev mobbet og fik bank i skolen. ”Jeg var et nemt offer, fordi jeg var flink – lidt stille og genert – og så gjorde jeg ikke modstand,” fortæller Claus. Den stille og generte dreng er svær at forestille sig, når man snakker med Claus i dag. Han er i besiddelse af et højt energiniveau.
”Hvis vi alle sammen står med hænderne i lommen, så sker der jo ikke noget,” som Claus siger, og i næste åndedrag tilføjer han: ”Det er ligesom med Peter, der gik ud på vandet. Hvis han bare havde stået og ventet på, at Jesus skulle komme over til ham, så var der jo heller ikke sket noget særligt.”
Et liv fyldt med narko
Tilbage i 1985 blev Claus kærester med Lotte. De har været sammen lige siden og er i dag gift. ”Min kone har været med hele vejen, fra jeg var en stille og rolig dreng, til jeg begyndte at drikke lidt rigeligt og senere udviklede et misbrug af stoffer. Da jeg røg i fængsel, sagde min kone, at jeg skulle vælge mellem hende og gutterne – der valgte jeg så heldigvis hende.” Claus drev en entreprenørvirksomhed sammen med sin far og fik to drenge med Lotte, men i stedet for at falde til ro med familien, kom der mere og mere fart på Claus’ liv.
”Jeg startede på narko i 30-års alderen og kørte på det i ca. fem år. Mit liv var fyldt med narko, våben og motorcykler. Der var fuld fart på. Når jeg kom hjem fra arbejde, smuttede jeg med det samme med gutterne. I en periode levede vi nærmest bare som venner, fordi jeg kom og gik, som det passede mig, mens Lotte var hjemme med børnene. Jeg kunne ikke selv se, at det var forkert, og hun havde svært ved at finde ud af, hvordan hun skulle håndtere det. Så det var lidt voldsomt.”
Festen stopper
I tiden op til, at Claus kom i fængsel, var han med i en supportgruppe for rockergruppen Hells Angels. ”Den vigtigste regel i klubben var, at du havde våben. Og da jeg var blæst på narko, syntes jeg, at våben var fantastiske.” Claus var på det tidspunkt ikke selv i stand til at stoppe op, men den klarede politiet så til gengæld for ham, da de en dag stoppede ham i bilen – og efterfølgende blev Claus sigtet og dømt for narkosalg og besiddelse af våben.
”Havde det været i dag, havde jeg fået omkring ti år, fordi de har strammet lovgivningen, men jeg fik to år og tre måneder og kom ud efter 18 måneder.” Claus’ to drenge reagerede meget forskelligt på fængselsopholdet. ”Den ældste var 12 år. Han var tosset på mig, fordi jeg havde lovet ham en 9 mm (pistol, red.), men den fik han jo aldrig. Den mindste var meget ked af det og mere utryg ved, at jeg var i fængsel.”
Fra konkurs til kirkegang
I dag er Claus et andet sted. Ikke mindst fordi han tror på Gud, og han vil meget gerne fortælle om sin tro og om sin relation til Jesus og udleve den næstekærlige tankegang. Vejen til at komme til tro på Gud begyndte i fængslet, hvor Claus snakkede med en fængselspræst. ”Min dårlige samvittighed tyngede mig. Især på grund af nogle af de ting, jeg ikke var blevet dømt for. Jeg snakkede med præsten, som sagde, at livet drejer sig om i dag. Du skal ikke fokusere på, hvad du har gjort, men hvad du gør nu. Det var en stor hjælp.”
Da Claus kom ud af fængslet, tog det lidt tid at få rystet alle de dårlige vaner af sig. ”Men det fik konen rettet op på. Hun sagde: ”Nu stopper du” – og det gjorde jeg så,” siger Claus med et smil. Han fortsatte med sin entreprenørvirksomhed, indtil han i 2017 gik konkurs med firmaet. ”Inden jeg gik konkurs, var jeg begyndt at komme i en mandegruppe i ImpactChurch i Roskilde, fordi jeg arbejdede sammen med en, der kom der. Det var ikke, fordi det sagde mig så meget, men da jeg gik konkurs, var det meget rart at komme der – også fordi der var andre, som også havde prøvet at gå konkurs. Jeg lærte, at livet ikke stopper, selvom man skylder penge.”
”Nogle gange så er vi da på røven,
men det er også okay, så lærer vi
noget af det. Og når vi så møder
en, der er på røven, så ved vi,
hvad han snakker om.”
Mandegruppen blev indgangen til kirken, og Claus begyndte også at komme til gudstjenesterne. ”Jeg vidste egentlig godt, at Gud fandtes; jeg havde bare ikke forstået, at man kunne få et personligt forhold til Jesus. At man kunne komme tættere på og få noget ro i situationen. Så selv når livet er noget lort, kan det faktisk være okay alligevel,” siger Claus og tilføjer: ”Hvis jeg fokuserer på, at jeg ikke har nogen penge, så fylder det jo det hele, i modsætning til hvis jeg fx fokuserer på, at jeg er sund og rask.”
Et hotel for udsatte
Claus og Lotte er begge kommet til tro på Gud og blev begge døbt i ImpactChurch i Roskilde for seks år siden. ”Jeg slæbte min kone med i kirken efter min konkurs. Hun var ikke meget for det i begyndelsen, men efter lidt tid overgav hun sig. Efter noget tid fortalte jeg hende, at jeg gerne ville voksendøbes, fordi jeg gerne ville afslutte alt det dårlige fra mit liv og ikke blive ved med at have dårlig samvittighed. Den var hun ikke helt med på, men efter lidt tid var hun med på den, og for seks år siden blev vi døbt.”
Efter nogle økonomisk hårde år flyttede Lotte og Claus i 2023 til Lolland, i det hus, som i dag udgør det, de kalder Det Kristne Feriehotel. ”Det er egentlig ikke et hotel, vi vidste bare ikke, hvad vi ellers skulle kalde det,” fortæller Claus med et venligt grin. ”Det er mere et sted, du kan komme, hvis du har haft en periode med stress eller lignende. Her er jo simpelthen så roligt,” siger Claus med henvisning til de smukke naturomgivelser, der omgiver hotellet, som ligger et par kilometer fra Holeby, cirka midt på Lolland.
Målgruppen for hotellet er hjemløse, socialt udsatte, ensomme, mennesker der er i sorg, krise eller misbrug, og voksne, der mangler fællesskab, støtte eller faste rammer, og de har da også allerede haft flere hjemløse med misbrugsproblemer boende.
”Det vigtigste for os er, at alle skal kunne være her. Vi prøver at køre det lidt ligesom, de gjorde i den første kirke. Vi deler mad sammen, har fællesskab sammen og snakker om livet, og så kan jeg fortælle lidt om Bibelen og hvad jeg oplever, hvis de vil høre om det – og hvis ikke de vil høre om det, så snakker vi bare om livet generelt og hvad der virker for os. Vi møder dem der, hvor de er.” Noget af det vigtigste for Lotte og Claus, allerede inden huset blev sat i stand, var, at der skulle være et stort samtalekøkken, så der var plads til mange mennesker i køkkenet og plads til, at man kan gå og lave mad sammen.
”Jeg elsker at gå og lave mad sammen med folk, der har det svært. Når man laver mad, så snakker man på en anden måde. Vi lukker dem også helt ind i vores liv og fortæller, når det er tungt og svært, for det er det jo engang imellem. Hvis vi kun fortæller alt det gode, tænker de jo, at der er noget galt, at vi er perfekte, og det er vi ikke.” For Claus handler det om at være sig selv og gøre, hvad man kan. Og så har han den fordel, at han med sin fortid har lettere ved at identificere sig med de problemer, som nogle mennesker kæmper med.
”Man skal ikke gøre det så svært. Man skal bare opføre sig ordentligt og prøve at gøre sit bedste. Vi er jo mennesker, så vi træder ved siden af, desværre. Jeg kommer fx stadig til at bande engang imellem, men jeg arbejder på det. Hver dag prøver jeg at blive en bedre version af mig selv,” siger Claus.
Betal, hvad du kan
Hotellet er ikke et professionelt botilbud. Det er et privat projekt, som Claus og Lotte driver i deres fritid ved siden af deres fuldtidsarbejde. Det er ikke billigt at have folk boende, som også skal have mad. Alligevel skal gæsterne kun betale det, de kan. Ofte vil det i praksis sige ikke noget. Til gengæld oplever de også, at nogle kommer igen og giver noget ekstra. ”For ikke så længe siden kom en tidligere beboer og gav os 3.000 kr., som vi kan bruge til vores juleaftensarrangement,” fortæller Claus.
”Nogle gange så er vi da på røven, men det er også okay, så lærer vi noget af det. Og når vi så møder en, der er på røven, så ved vi, hvad han snakker om. Vi har før stået, hvor der hverken var mad i køleskabet eller fryseren, og folk spørger, hvorfor jeg ikke kommer forbi og siger, at jeg har brug for noget – men det er ikke sådan, det foregår for mig. Vi skal vende os til Gud og bede og være taknemmelige for det, vi har,” siger Claus.
Juleaften for alle
Den 20. december holder Det Kristne Feriehotel juleaften for alle, der har lyst til at være med. Det eneste, det kræver, er, at man tilmelder sig senest den 15. december via sms til 42 30 02 25.
