Sektdynamikker findes ikke kun i sekter, siger forsker

”Mit håb og ønske er, at vi øger den kritiske bevidsthed om udviklinger, som kan vise sig problematiske for medlemmerne selv og for forholdet mellem gruppe og omverden,” siger Ib Sørensen, lektor og ph.d. ved VIA University College.

Ib Sørensen har forsket i organisationskultur, civilsamfundet og dets organisationer samt i forebyggelse af radikalisering og negativ social kontrol i kristne fællesskaber. Mange danskere er på den ene eller den anden måde bekendt med sekteriske kristne fællesskaber som Faderhuset eller Evangelist. Det er netop disse fællesskaber, som Ib Sørensen har fulgt og studeret. Han har set nærmere på koder, dynamikker og fortællinger i de to grupper.

I stedet for begrebet sekteriske fællesskaber, bruger Ib Sørensen begrebet problematiske fællesskaber. ”Gennem tiden er jeg blevet kaldt sektforsker, men jeg bruger begrebet problematiske fællesskaber, fordi det giver bedre mening for mig.” Ib Sørensen er også i sin begrebsafklaring optaget af, at social kontrol mange gange er en god ting, fordi det er en del af den mellemmenneskelige gruppedynamik, som gør, at vi holder os indenfor de uskrevne etiske rammer i fællesskabet.

Social kontrol er en nødvendighed

Ib Sørensen er selv opvokset i et frikirkeligt fællesskab, og han har også været frikirkepræst i 18 år. Det var, mens han var præst, at han begyndte på studierne. Han fortæller, at det, som skete i Faderhuset og Evangelist, er at finde i alle grupper, dog i markant mindre grad. ”At få adgang til trygheden i et tæt fællesskab kommer med en pris. Det koster blandt andet noget af din individuelle frihed,” siger han.

Social kontrol er en nødvendig del af det at høre til en gruppe. I en gruppe er der altid et ”dem” og et ”os”. Vil man være en del af en gruppe, er der et vist sæt regler, en kontrol. Grupperne og samfundet holdes sammen, fordi vi holder hinanden op på, hvad der er okay. Hvad er i orden og hvad er ikke. ”Social kontrol er en nødvendighed i grupper, og i mange tilfælde er det godt. Men det kan tage overhånd og fratage gruppens medlemmer fundamentale rettigheder – så taler man om negativ social kontrol.”

Tæt på Gud eller langt fra Gud

Ifølge Ib Sørensen sker udviklingerne i en gruppe – også de problematiske – i processer. Han mener, at alle grupper har en slags gudsbegreb – en ide om det ultimativt gode, som alt skal vurderes i forhold til. Det kan være økonomisk vækst, demokrati og menneskerettigheder eller Gud.

”Jeg tror ikke, det er så kompliceret, hvis man kigger på pentacostale og karismatiske fællesskaber. Koden er, om man er tæt på Gud eller langt fra Gud. Koden ’tæt på Gud eller langt fra Gud’ er super, super vigtig – både internt i gruppen og i forhold til omverdenen. Jo tættere man er på Gud, jo bedre har man det, og jo tættere er man på alle Guds velsignelser. Jo længere væk man er fra Gud, des værre har man det, og man er langt fra det gode, det ultimative mål. Som kan være himlen, helbredelse eller velsignelse.”

Drag bort og skil jer ud

Når gruppen skaber en negativ fortælling om sin omverden i forhold til sig selv, er det et af de begyndende problematiske tegn. ”Det usunde fællesskab eller det problematiske fællesskab udvikler sig i processer, det er sjældent at et fællesskab fødes som problematisk.” ”Når verden beskrives som stadigt mørkere og som længere væk fra Gud. Når vi er de eneste sande kristne, siger man også, at andre – både andre kristne og alle andre i verden – er mindre rigtige end os, så behøver vi ikke behandle dem anstændigt.

Internt i gruppen sker der det, at hvis vi siger, at verden er langt fra Gud, har vi to muligheder. Man vil enten bekæmpe verden og forsøge at lave verden om, eller man vil trække sig fra verden. Man vil holde sig væk fra verden og passe på ikke at blive ”forurenet” af verden.” I Bibelen er der skriftsteder som tilsyneladende foreslår eller vejleder til dette. I 2. Korintherbrev kapitel 6 vers 14 i Det Nye Testamente står der fx:

”Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har rethed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke?” Og i samme kapitel vers 17: ”Derfor: ”Drag bort fra dem og skil jer ud,” siger Herren, ”og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer”.”

Gruppens fortælling om sig selv

Ib Sørensen fortæller, at koden om at være tæt på Gud eller langt fra Gud også gælder internt i gruppen. Hvordan gruppen forstår sig selv og gruppens fortælling om sig selv, spiller ind på dynamikkerne i gruppen. ”Bliver gruppens fortælling, at vi stadig er langt fra Gud, må vi jo oppe os og blive mere hellige. Jeg så denne fortælling i Faderhuset. Du skal stadig omvende dig mere og mere, du skal fortsat være mere tro og mere loyal mod ledelsen, du skal ikke tro, at du er frelst pr. automatik, du skal virkelig gøre dig umage.”

I denne gruppefortælling kan menneskets ønske om nærhed med Gud og frelse virke som et pressionsmiddel for ledelsen. Den anden fortælling i et fællesskab er, at man er tæt på Gud. Men man kan altid og fortsat komme endnu tættere på Gud. Man kan, i denne fortælling, komme så tæt på Gud, at man får hvad som helst, man peger på,” siger Ib Sørensen. Begge fortællinger kan bruges til at lægge pres på fællesskabet. For enten er man ikke tæt nok på Gud, eller man kan komme endnu tættere på ham, hvis blot man gør det, som ledelsen fortæller, at man skal gøre.

”Man kan opdage, ”hvem er tæt på Gud”-koden, hvis man kan stille sig et sted og se på, hvilken fortælling der er i gruppen om os selv og om verden omkring os. Jeg tror ikke, der er nogen, der bevidst vælger at sætte disse fortællinger i gang. Det sker mange gange mere subtilt,” siger Ib Sørensen.

Tror ikke på begrebet hjernevask

Noget af det, som Ib Sørensen har undret sig over i sin forskning, er dynamikken omkring, at et menneske tilsyneladende har alle svar. Man kan komme til lederen med et spørgsmål, og lederen har altid et svar på, hvad der er det rette at gøre.

”Stillede man spørgsmål i Faderhuset eller i Evangelist, betød det negative sanktioner, og det indebar, at man blev kategoriseret som værende langt fra Gud. Jeg tror godt, at lederen kan se, at denne dynamik giver vedkommende noget. Men jeg tror ikke på, at en hel gruppe kan blive defineret af en enkelt person. Derfor tror jeg heller ikke på begrebet hjernevask. Jeg forstår godt, hvorfor man bruger begrebet. Man spørger sig selv bagefter, hvordan man kunne falde for det? Når man bruger begrebet hjernevask, er det de andre, der har gjort noget mod mig – jeg er offeret.”

”Når verden beskrives som stadigt mørkere og som
længere væk fra Gud. Når vi er de eneste sande kristne,
siger man også, at andre – både andre kristne og alle
andre i verden – er mindre rigtige end os, så behøver
vi ikke behandle dem anstændigt.”

Efterspørger stærkt lederskab

Ib Sørensen mener, at nogle fællesskaber efterspørger en stærk og karismatisk leder. Der er mange deltagere i processen, og lederen er naturligvis vigtig, men man kan kun blive leder, hvis nogen følger efter en og efterspørger, at man leder dem, siger han. ”Hvis ikke gruppen giver lederen et mandat, vil man i gruppen se på lederen som en idiot, som tror, at han eller hun er noget. Der er en stor kompleksitet i disse dynamikker.”

Den karismatiske leder er et bibelsk og nytestamentligt begreb. Max Weber, som er en af sociologiens grundlæggere, forklarer om den karismatiske leder: ”Lederen legitimerer sin magt gennem ekstraordinære ”overnaturlige” evner eller personlig udstråling. Dette er ofte en ustabil magtform, der afhænger af tilhængernes anerkendelse.” I kristne kredse kan denne ledelsesform give autoritet over andre, fordi lederen kan bevise sine nådegaver, sin tjeneste og sit kald fra Gud.

”I nogle kristne kredse kalder man netop på det ved at søge efter en Guds mand eller kvinde. Når andre tror på, at lederen er kaldet af Gud, og at vedkommende er kaldet til noget helt særligt, kan man lettere komme til at tænke, at denne person kan svare på alt. Det giver klarhed i flokken. I Folkekirken opnår man sin indflydelse i kraft af en professionel position og i mindre grad på baggrund af personlige karismatiske gaver. Derfor er det meget mindre sandsynligt, at en karismatisk leder får samme grad af magt over flokken gennem kaldet, nådegaverne og tjenesten.”

Spil bold op ad forskellige vægge

Ib Sørensen fortæller, at hvis man kun spiller bold op ad den samme gruppes vægge, vil man konstant komme til de erkendelser, som man er enige om i gruppen. ”I de grupper, man er en del af, skaber vi fortællingerne om gruppen sammen. Mange gange spiller vi bold op ad de samme mennesker. Og vi er alle blinde for det, vi er en del af. Der er en fordel ved at være tæt på, men det gør også, at man bliver blind på det, man er en del af. For at opdage manipulation bliver man nødt til at spille bolden op ad andre vægge og ikke kun ad de vægge, der er i den ene gruppe.”

Hvad er det, der gør, at man selv bliver manipulerende, hvis man er udsat for manipulation?

”I og med at man tænker, at lyset er her i vores fællesskab, vil man også forsøge at opretholde det, der gør, at lyset er her.” Ib Sørensen fortæller desuden, at i bogen ’Mit liv i Knutbysekten hjerte’, skriver Josefine Frankner en sætning, som Ib Sørensen synes, beskriver dynamikken kort og præcist. Hun skriver, at hun på en og samme tid følte sig som et offer og som en bøddel.

Sundhed i fællesskabet

Hvordan sørger vi for at fastholde sundhed i et kristent fællesskab? Kan man gøre et fællesskab immunt overfor manipulation?

”Det kan man næppe,” siger Ib Sørensen og fortsætter: ”Men man kan forsøge at sikre sig gennem nogle systemer.” Ib Sørensen studerede også et sundt fællesskab i Bykirken i Odense. Det var markant anderledes end Evangelist og Faderhuset.

”I Bykirken i Odense fik man aldrig en fortælling om, at man kunne besvare alle spørgsmål. Det gjorde, at nogle forlod kirken, fordi de gik efter en leder, som kunne give dem klare svar i alle ting. Til gudstjenesterne var der under prædikenen afbræk, hvor præsten fortalte om andres meninger om det, han prædikede om. Forkyndelsen gav aldrig kun et helt klart svar. Når man på den måde nuancerer billedet, når man aldrig til, at vi har det eneste rigtige svar på alt.”

Forpligtet lederskab

Ifølge Ib Sørensen er der brug for mennesker omkring lederen, som også udfordrer vedkommende. Både Faderhuset og Evangelist forlod også de større kristne fællesskaber. De havde ingen andre kristne, som de var forpligtet på. Der var ingen, som havde taleret – ingen kunne stille spørgsmål ved ledelsens handlinger og beslutninger.

”Det er vigtigt at have nogen, man er forpligtet på. Man kan vælge ikke at give nogen som helst taleret ind i ens liv, men det er usundt. Man må have en forståelse af sig selv og kunne indrømme, at man har nogle svagheder som menneske og derfor har brug for andre omkring sig. Dem, man står til regnskab for, skal kunne følge med på nært hold i det liv, man lever.”  Uanset hvordan man vender og drejer det, er magt et element og noget, man skal være opmærksom på.

Når andre tror på, at lederen er
kaldet af Gud, og at vedkommende
er kaldet til noget helt særligt, kan
man lettere komme til at tænke, at
denne person kan svare på alt.
Det giver klarhed i flokken.”

”Jeg kan heller ikke selv sige mig fri fra i min egen praksis som præst, at jeg har benyttet mig af beskidte tricks.” Hvis du vil vide mere om emnet, er Ib Sørensens ph.d. frit tilgængelig på Syddansk Universitets hjemmeside. ”Kunne min forskning blot medvirke til en kritisk selverkendelse hos kristne ledere, ville jeg være glad. Fremtidens kristne ledere kan blive klogere på disse processer. Man kan tage det ind i uddannelsen af fremtidens kristne ledere,” slutter Ib Sørensen.