Naser Khaders bevægelse fra muslim til kristen tog 45 år

Interviewet med 62-årige Naser Khader, der er født i Damaskus i Syrien, foregår, mens han er på vej i bil fra København til Lemvig for at holde et foredrag. Hans telefon har været rødglødende hele dagen, fordi flere aviser vil have en uddybende kommentar til et opslag, som han delte på de sociale medier tidligere på dagen. ”Nu er jeg klar,” siger Naser med nærvær og smil i stemmen. ”Jeg håber, vi får en samtale fra hjerte til hjerte,” svarer jeg. Det er Naser klar på.

Selvom Naser har forladt partipolitik, blander han sig stadig i den politiske debat indenfor de emner, som optager ham. ”Jeg er en fritænker – en, der godt kan lide at blande sig i alt. I hvert fald alt det, som jeg selv tror, jeg har forstand på. Det er religion, tro og udenrigspolitik, når det drejer sig om det, der sker i Mellemøsten. Jeg blander mig udenom miljøpolitik, for det ved jeg ikke noget om.”

Forfatterskab indenfor tro og religion

Naser er dansk økonom, teolog, debattør, foredragsholder og tidligere radiovært. Han har været medlem af Folketinget i to perioder – 17 år i alt. Han har også været kommunalpolitiker i Københavns Kommune. Naser kom til Danmark som 11-årig, og som 16-årig, da han gik i gymnasiet, kom en spirende interesse for religion og tro. En optagethed, som også har motiveret ham i sit forfatterskab.

Han har skrevet fire bøger, som også illustrerer bevægelsen fra muslim til kristen. En rejse, som han har været på i 45 år. Naser blev døbt i 2025 i en dansk folkekirke, hvor både hans søn og datter var til stede som vidner. ”Fra 2011-2014 tog jeg en master i teologi. Dengang tænkte jeg, at jeg måske kunne reformere islam med kristendommen. Vi stiftede også en organisation i 2014 med samme formål. At reformere islam er ’mission impossible’ – en umulig mission. Allerede da jeg var politiker, søgte jeg om at blive uddannet præst i den danske folkekirke.”

Mens Naser sammen med sognepræst Kathrine Lilleør skrev bogen ’Tro mod tro’, fik han greb om treenigheden. Bogen er samtaler om tvivl, rødder og tro – med udfordrende spørgsmål til islam og til kristendommen. ”Som muslim var jeg var vant til, at Gud var distanceret, en, der spændte ben for mig. Der stod et sted i koranen, at Allahs ambition var at fylde helvede med mennesker. Koranen var fyldt med frygt. Jeg frygtede hele tiden Allahs straf – at han var vred på mig. Jesus derimod kom til verden for at frelse menneskeheden.”

Enig i kristne værdier

På Nasers trosrejse gik det op for ham, at han var enig i de kristne værdier. I Bibelen står der utallige gange, at vi ikke skal bekymre os – en sandhed, der også appellerede til ham. Med tiden begyndte flere og flere sandheder i Bibelen at gå op for ham.

”Jo mere jeg gik i dybden med kristendommen, des mere begejstret blev jeg for den – og for den kristne Gudsforståelse. Det er smukt, at faderen sendte sin søn Jesus ned til os og i døden for os. For at han derefter opstod og blev til frelse for os. I dåben blev vi forenet med Kristus. Når vi dør, er det ikke afslutningen for os, det er en ny begyndelse. Det blev jeg mere og mere begejstret for. Det kristne budskab er simpelthen så smukt – flere burde høre om det.” Nu studerer jeg teologi, fordi jeg gerne vil være præst i den danske folkekirke og hjælpe med at formidle dette smukke budskab.”

Vil du fortsat reformere islam med kristendommen?

”Nej, jeg er helt ude af islam, og at reformere islam er umuligt. Det har jeg opgivet. Der er ikke nogen af de førende teologer i islam, som tænker, at det er en god ide at reformere islam, og det er umuligt at reformere noget, hvor det hedder sig, at Allah selv skrev Koranen. Når du ikke kan sætte spørgsmålstegn ved Koranen, er det svært at reformere religionen.”

Undgik udstødelse

Hvilken pris har det kostet dig, at du nu er kristen og er konverteret til den kristne tro?

Naser fortæller, at han var et sted, hvor det ikke kunne blive værre. Der er mange, der konverterer til kristendommen, som ikke skilter med det, fordi det kan koste deres hoved. ”Min familie tog godt imod det. Min datter og min søn, som begge er døbt og konfirmeret, var mine vidner, da jeg blev døbt. Min 82-årige mor, som bor her i Danmark, og mine søskende har også taget godt imod det. Jeg har ikke oplevet udstødelse. Nogle af de venner, jeg havde tidligere, som var meget religiøse muslimer, vil ikke have noget at gøre med mig, sådan har det været i mange år. Jeg tror, at når jeg ikke har oplevet udstødelse, er det, fordi alle har kunnet se, at jeg var på en rejse.”

Allerede for ti år siden skrev Naser en kronik i Kristelig Dagblad, som hed, kristendommen er bedre end islam. Naser tænker, at hvis han var konverteret fra den ene dag til den anden, ville andre være blevet overraskede.

”Alle har kunnet se den bevægelse, som jeg var i gang med. Jeg er igennem længere tid blevet spurgt om, hvornår jeg skulle døbes. Jeg har ikke mødt Jesus på den måde, at jeg har set ham. Det første, som jeg omfavnede, var at Jesus kom til jorden og blev menneske, og at han døde for os.”

En bog gjorde indtryk

Tom Hollands bog ’Dominion’, på dansk ’Herredømme’, gjorde stort indtryk på Naser. Især forfatterens spørgsmål i bogen: Hvor er empatien, hvor er medmenneskeligheden, og hvor er næstekærligheden? Spørgsmål, som blev stillet i forbindelse med skildringen af, hvordan romerne tog til Colosseum for at se slaver, der kæmpede og blev dræbt. Alt imens romerne sad og klappede ad det, som var det en fodboldkamp, de så.

Tom Holland fortæller i bogen, at empatien, medmenneskeligheden, næstekærligheden og samvittigheden kom med kristendommen. Værdierne har været med til at civilisere verden. ”Da jeg læste bogen, opdagede jeg, at jeg sådan set var kristen uden selv at være bevidst om det.”

Der må være en Skaber

Naser fortæller om to vidt forskellige oplevelser, som på hver sin måde var med til at åbne hans øjne for nogle væsentlige elementer i kristendommen. Den første oplevelse i 1998, mens han var kommunalpolitiker i Københavns Kommune. Kong Hussein af Jordan skulle komme på besøg i Danmark med sin hustru den 2. maj. Kong Hussein havde udstedt en dødsdom på Nasers far, som derfor var flygtet til Danmark.

”Jeg spurgte min far, om han ville møde Kong Hussein. “Ja, gerne. Jeg vil takke ham for dødsdommen,” svarede han.” Fjorten dage før besøget blev Nasers far indlagt på hospitalet, han var alvorligt syg. Det til trods blev han ved med at sige til sygehuspersonalet, at han skulle udskrives den 2. maj. De forklarede, at han var alt for dårlig til udskrivelse. Et døgn før besøget fik Nasers far det med ét markant bedre, og han blev udskrevet den 2. maj.

Naser hentede ham, og de gjorde klar til at møde Jordans kongepar og spise de famøse rådhuspandekager. De to hilste på hinanden, snakkede længe, grinede sammen og omfavnede hinanden. ”Det var en af de bedste dage i min fars liv, så kørte jeg ham hjem, og et aflyst foredrag betød, at jeg tilbragte tiden med ham den aften. Han fortalte ting fra sin barndom, som jeg aldrig havde hørt før. Jeg kørte derfra sent på aftenen. Næste morgen ringede telefonen. Det var min mor, som fortalte, at min far var død.”

Denne særlige oplevelse gjorde, at Naser begyndte at tænke, at der var mere mellem himmel og jord. At det hele ikke kunne være tilfældigt. På daværende tidspunkt var Naser ateist, alligevel tænkte han, at der måtte være en skaber.

Tilgivelse af sine bødler

Den anden oplevelse, som også berørte Naser dybt, var på Oliebjerget i Israel i 2012. Naser var der sammen med en gruppe danskere, som han var rejseleder for. Naser overhørte en amerikansk rejseleder, som fortalte, at Stefanus fra Bibelen var den første, der døde for sin tro på Jesus. Mens Stefanus blev stenet til døde, råbte han: ”Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”

”At Stefanus kunne sige det, at han kunne bede om, at Gud ville tilgive dem, der dræbte ham, gjorde et stærkt indtryk på mig. Jeg tror også, at det har gjort et stort indtryk på Saulus, som stod og så på. Det er en radikal tilgivelse, når man kan tilgive sine bødler.”

Mission på hjerte

Naser vil være præst og fortæller, at der er forskellige områder, man som præst kan fokusere på. Det, som Naser brænder for, og som han ønsker at koncentrere sig om i sit fremtidige embede, er mission.

”Jeg vil gerne fokusere på mission. Både for etniske danskere og for andre. Mission er ikke at gå i jakkesæt og skjorte og fortælle evangeliet. Mission er at fortælle alle og enhver, som ikke er bekendt med evangeliet, om det. Det er at fortælle om kristendommen til dem, man møder, som ikke kender meget til den. Nogle af dem, der læste bogen ’Tro mod tro’, blev sideløbende interesseret i troen. Det er også mission.”

Jeg vil gerne fokusere på mission. Både
for etniske danskere og for andre. Mission
er ikke at gå i jakkesæt og skjorte og fortælle
evangeliet. Mission er at fortælle alle og
enhver, som ikke er bekendt med evangeliet,
om det.” – Naser Khader

Naser synes, at mange danskere er himmelråbende uvidende om kristendommen. ”Spørger man gennemsnitsdanskeren om, hvorfor vi fejrer Pinse, kan de ikke svare på det.” Det synes han, er et kæmpe problem, hvis man skal kunne forsvare noget, skal man kunne forklare det. ”Derfor vil jeg gerne hjælpe med at forklare kristendommen. Jeg håber at få forskellige vikariater for på den måde at komme rundt i landet.”

Er politisk baggrund en fordel?

Når Naser skal svare på, om han tror, at det som præst, bliver en fordel for ham, at han er kendt fra politik, svarer han ”både og”. En af fordelene er, at han har lært at tale. Han kan også freestyle, som han kalder det. Altså tale på baggrund af nu og her inspiration uden at være forberedt på det. Det lærer man som politiker. Da Naser stod for en gudstjeneste i Roskilde Domkirke i forbindelse med sin praktik på pastoralseminariet, kom der 487 for at høre ham. Det er mange flere, end der normalt kommer.

”Bagefter talte jeg med nogen, som sagde, at de havde været usikre på, om jeg ville dele mine politiske holdninger, mens jeg stod på prædikestolen. Det var de glade for, at jeg ikke gjorde. Jeg svarede prompte, at når man står på en prædikestol, så er det evangeliet, man skal dele.”

Er Naser virkelig kristen?

Har du mødt skepsis i forhold til, om du rent faktisk er blevet kristen?

”Ja, en journalist startede netop med det spørgsmål. Efter interviewet sagde journalisten, at vedkommende ikke længere var i tvivl om min tro på Jesus. De fleste fortæller først bagefter, at de var skeptiske i forhold til, om jeg nu også var kommet til tro. Langt de fleste – over 90 procent af dem, jeg taler med, er positivt indstillede.”
Kan du forstå den skepsis, som nogen har?

”Ja, jeg kan sagtens forstå, at nogle er skeptiske, for de er også vant til, at man som politiker siger lidt af hvert.” På spørgsmålet om, hvorvidt Nasers politiske holdninger med tiden vil blive farvet af kristendommen, svarer han, at det er de allerede blevet.

Kristendommen er ikke en naiv religion

Naser mener, at kristendommen ikke er en naiv religion, hvor man altid skal vende den anden kind til. Man må gerne gå i krig for det, man tror på. Når han beder for Iran, beder han om, at Jesus vil møde iranerne og åbenbare sig for dem, og at det må gå Iran godt. Naser tænker, at Imamerne i Iran står i vejen for kristendommen – og for dens udbredelse. Naser refererer til Jesus, som gik til den overfor sine modstandere, og det gjorde Paulus også.

“Mange tror, at kristendommen er en lallende religion, hvor man altid skal vende den anden kind til. Det er ikke sådan, jeg forstår min bibel,” siger Naser.

Hvad er din fremtidige linje, vil du have en tilgang ligesom Paulus?

”Ja, jeg vil gerne være nutidens Paulus. Jeg afspejler ham lidt. Paulus mødte Jesus på vejen til Damaskus, og jeg mødte Jesus på vejen fra Damaskus. Jeg holder også foredrag om Paulus.” I sin forståelse og tolkning af Paulus’ liv og tjeneste læner Naser sig op ad forskeren Duns, hvis teorier foreslår, at Paulus missionerede de år, han var i byen Petra i Arabien. Teorien er opstået, fordi Bibelen ikke omtaler, hvad Paulus brugte de første år efter sin omvendelse til.

Teorien er kun anerkendt af et mindretal af teologer. Ikke desto mindre forklarer Naser med historiske detaljer, som ikke er fremhævet i Bibelen, hvorfor han tror, at teorien er sand.

Døbt på sin danske fødselsdag

For øjeblikket har Naser samtaler med en håndfuld muslimer, der er i en proces, hvor de overvejer at konvertere til kristendommen. Med sin baggrund som muslim, har han let ved at møde muslimer, der overvejer troen på Jesus, fordi han både kender til islam og til kristendommen. Naser kom til Danmark som barn og var på daværende tidspunkt muslim. Senere blev han ateist, og nu er han – efter 45 års bevægelse – blevet kristen.

”Jeg havde planer om at blive døbt i Jordanfloden, men da jeg var der sidste gang i maj 2025, så jeg en kæmpe rotte komme op af floden. Så ringede jeg til den danske præst, min ven Poul Joachim Stender, der skulle døbe mig og sagde: “Jeg vil gerne døbes i en dansk folkekirke. Jeg blev døbt den 28. august 2025. Det var samme dato, jeg i 1975 kom til Danmark. Det er min danske fødselsdag,” slutter Naser Khader smilende.