Kristoffer er præst for en traditionsrig, diakonal institution i nye klæder

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen har siden september 2025 været ansat som virksomhedspræst på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. Foto: Anders Clausen for Sankt Lukas Stiftelsen

I serien om funktionspræster har Udfordringen senest besøgt Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen, som blev ansat som virksomhedspræst på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup september 2025.

Stillingen som virksomhedspræst er Kristoffers først faste embede. Han er præstesøn og efter endt teologistudie valgte han at have en ”turnus-tid”, hvor han snuste til forskellige konstituerende præstestillinger. Her var han både i Hellebæk, Københavns Vestegn, Løgstør og Odense – det sidste i en grundtvigsk valgmenighed. Samtidig med, at han var præst på Vestegnen, var han også tilknyttet Hvidovre Hospital. Derudover var han en overgang markedsføringsmedarbejder på forlaget Eksistensen.

At han nu er landet på Sankt Lukas Stiftelsen – et traditionsrigt diakonissehus, der bl.a. har drevet et hospital og i 1992 åbnede Danmarks første og fortsat største hospice samt etablerede det første børnehospice i landet – forklarer han således:

”Jeg var opmærksom på Sankt Lukas Stiftelsen, fordi min mormor blev uddannet sygeplejerske herfra. Hun skulle egentlig også have været indviet som diakonisse, men fandt i stedet sammen med min morfar, som hun nogle år tidligere havde været forlovet med. Så på den måde har jeg en familiær relation til stedet. Samtidig syntes jeg, at stillingsopslaget var interessant. Det, at jeg her kan kombinere præsteembedet med et arbejde som projektleder passer mig virkelig godt.”

Er Sankt Lukas Stiftelsen en virksomhed?

Betegnelsen ’virksomhedspræst’ er relativt ny på stedet. Tidligere har der været en institutionspræst og endnu tidligere en forstander, der varetog nogle af de opgaver, der i dag er placeret hos Kristoffer. Selve stillingsbetegnelsen kan skabe en vis undren, for er Sankt Lukas Stiftelsen gået fra at være en diakonal institution til en virksomhed med alt, hvad det kan have af konnotationer? Kristoffer fortæller, at stedet i dag er en erhvervsdrivende fond, som altid har stået på et stærkt folkekirkeligt grundlag, som man er stolte af.

At man har valgt at skifte navn fra institutionspræst til virksomhedspræst skyldes blandt andet, at den stilling, som den tidligere institutionspræst besad, bl.a. var rettet mod institutioner på stedet. Det indbefattede ”Lindely”, stiftelsens plejehjem, som nu drives af Gentofte kommune, og daginstitutionen ”Lundegård”, som lukker til sommer. I de senere år har Sankt Lukas Stiftelsen øget sit strategiske fokus på det palliative felt og hospice.

Der er et udviklingsarbejde i gang, som bl.a. betyder, at stiftelsen åbner Danmarks første daghospice om nogle år. Men Kristoffers arbejdsområde omfatter ikke at være præst for patienterne på hospice. Til det er der knyttet en hospicepræst.

En stilling med mange aspekter og stadig nytænkning

Fordi stillingen er relativt ny, er den stadig under opbygning. Der er dog på nuværende tidspunkt nogle klare opgaver, som er henlagt til virksomhedspræsten samtidig med, at der ligger en række ideer og opgaver klar til at blive sat i værk:

”Fra starten var det klart, at jeg skulle stå til rådighed for alle, der har deres gang her, blot med den parentes, at hospicepræsten er præst for de indlagte på hospice og deres pårørende samt for familierne i vores børnehospice ’Lukashuset’. Men jeg har også en opgave i at repræsentere Sankt Lukas Stiftelsen udadtil i udvalgte sammenhænge. Dertil kommer en brobyggerfunktion, hvor jeg gerne vil understøtte de fællesskaber, der er på tværs af Stiftelsen. Kirken kan fungere som et naturligt mødested for vores forskellige faggrupper, og jeg vil gerne være med til at facilitere netop det brede fællesskab.”

Kirke og kultur

En del af jobbeskrivelsen indebærer at være præst i stiftelsens kirke og varetage gudstjenesterne derudfra. Kirken er ikke en sognekirke, men der er tilknyttet en menighed bl.a. bestående af de resterende diakonisser, et kristent bofællesskab på stedet, medarbejdere og frivillige, ligesom der stadig kommer beboere fra ”Lindely” til søndagens højmesser. Når Kristoffer arbejder med stedets kirke- og kulturliv, er det vigtigt for ham, at aktiviteterne har mening i forhold til stedets egenart. Bl.a. har der været højskoleaftener med overskriften ’Livsmod’:

”I efteråret var det relateret til det, stedet er i dag med hospice og det palliative felt som fokusområde. Bl.a. holdt en professor i palliativ medicin fra Akademia – vores forskningscenter i palliation – og en klinisk sygeplejerskespecialist fra vores hospice et oplæg om hospicefilosofien og palliation. Vi havde også besøg af journalisten Esben Kjær, der mistede sin søn, og skuespilleren Esben Dalsgaard, som lever med modermærkekræft.”

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen i samtale med kirkemedarbejder Rebekka Fischer Munch. Foto: Anders Clausen for Sankt Lukas Stiftelsen

Præst for medarbejdere og frivillige

Som virksomhedspræst har Kristoffer mange kasketter og arbejdsområder. Bl.a. er han også præst for medarbejderne og de frivillige: ”Forleden havde jeg et oplæg for de frivillige på hospice. Under oplægget bad de frivillige om inspiration til, hvordan man indleder og afslutter nogle af de eksistentielle samtaler, de kommer ind i. Det kan jeg – i samspil med hospicepræsten – være med til at give dem nogle bud på.”

Kristoffer har også ansvar for sjælesorgssamtaler med ansatte og frivillige: ”Netop i forhold til personlige samtaler, er det måske godt at have en præst, der er lidt mere på afstand end hospicepræsten, der jo også er de ansattes kollega.”

Forny og bevar

”Udover de fastlagte ting, er det min opgave at være med til at finde ud af, hvad der skal sættes i søen af nye skibe. Jeg har brugt en stor del af efteråret på at komme rundt og tale med medarbejdere i de forskellige afdelinger på stiftelsen – og gør det stadig.” Ud fra disse samtaler har Kristoffer udarbejdet en idebank med ti indsatsområder. Én af idéerne er at få en ’præstens bænk’ i Sankt Lukas Stiftelsens park:

”Det handler om, at præsten skal være synlig og tilgængelig. Jeg bestræber mig på at komme rundt på området, så alle møder mig i deres hverdag.” Han arbejder også på at få åbnet adgangen til kirken udenfor gudstjenestetiden. ”Det vil være oplagt som tilbud fx til forældrene i ’Lukashuset’, vores børnehospice. Her vil de kunne komme og tænde et lys i kirkens lysbusk eller skrive en bøn og lægge i en bønnekurv.”

Flere områder i idebanken

Af andre mulige indsatser nævner Kristoffer bl.a. et arrangement, han kalder ”Ånd ud / tank op / vær til’:

”Det skal være en form for oase, en meditativ stund i kirken – særlig målrettet medarbejdere og frivillige. Det vil være med lystænding, musik og tid til stilhed og refleksion. Jeg har også sat et arbejde i søen, hvor konfirmander i provstiet kommer på besøg. De kan så komme og tilbringe en halv eller hel dag her, hvor de hører om Sankt Lukas Stiftelsens historie og det diakonale fundament. De vil også kunne møde en sygeplejerske – og det er oplagt at tale om døden, om tab og om sorg.”

Der arbejdes endvidere på at opstarte et arrangement, som har fået arbejdstitlen ’Sorgstund’: ”Ordet ’Sorgstund’ har jeg tyvstjålet fra Charlotte Clante, hospicepræst på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Hun holder Sorgstund en hverdag om måneden. Det er en kort sorggudstjeneste for efterlevende og mennesker i sorg og vil være rettet både mod pårørende til afdøde i Gentofte provsti og hospicepatienter her på stedet.”

Alt dette og meget mere skal føre Sankt Lukas Stiftelsen ind i fremtiden. Samtidig understreger Kristoffer, at det alt sammen skal gøres med respekt for og i dialog med stedets ånd, værdier og historie.