Troen er kommet for at blive

Religion påvirker menneskets identitet, indvirker på menneskets helbred og har indflydelse på menneskers adfærd og relationer. Den er ikke til at slippe af med, siger forskningsleder Hans Raun Iversen efter fem års forskning i Religion og det 21. århundrede.
Københavns Universitet har netop afsluttet fem års forskning i Religion og det 21. århundrede.

– Forskningen har vist, at religion betyder noget for, hvordan vi som mennesker mestrer livet, siger Hans Raun Iversen.

Hvordan indvirker religion på menneskets identitet, psyke, livssyn, krop, helbred, etik, holdninger, naturforståelse osv.? Det er blevet til i alt 100 større og mindre projekter – med lige så mange forskere involveret på kryds og tværs af projekterne. Der er udkommet en halv snes bøger, og endnu 25 bøger er på vej. Og der har været afholdt adskillige velbesøgte seminarer og konferencer i perioden.
Den som har trukket i trådene hele vejen i gennem – og nu sidder med det forkromede overblik – er Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet. Og der er to ordnede konklusioner, siger han: Religion er en sej størrelse – ikke til at slippe af med. Og religion er en misforstået størrelse – og bliver ofte taget til indtægt for fx voldelige handlinger, som den i værste fald kun indirekte har noget at gøre med.

Det er sundt at tro

Men overordnet er det til at se, at religion gør en forskel, når den kommer i nærkontakt med mennesker, siger Hans Raun Iversen:
– Alle store civilisationer er præget af de store religioner. Det religiøse særpræg træder tydeligt frem overalt, helt fra symboler og udsmykning til hvordan mennesker opfører sig over for hinanden.
Forskningen har vist, at religion betyder noget for, hvordan vi som mennesker mestrer livet. Livet afhænger ikke kun af, hvordan man har det, men af hvordan man ta’r det. Og det træder især frem i forskningen om tro og helbred. Her ser vi tydeligt, at religion indvirker på både det overordnede og det helt personlige plan – helt fra stemningen på hospitalet, patienternes humør og den enkeltes helbred. Man får det simpelthen bedre med en positiv tro.

Religion er
en sej størrelse

– Det holder vand at sige, at religionen ikke er usynlig, ikke blot er noget anonymt og personligt, ikke noget man kan parkere i en privat sfære. Den kan – og skal – ses.
Religion er ”en sej størrelse”, som Hans Raun Iversen udtrykker det.
– Vi har fået en større indsigt i, at religioner og religiøse traditioner har en væsentlig grad af sejhed.
– Vi kan se det i de lange historiske træk. Tag nu fx Ruslands historie, hvor man i 75 år har haft en religiøs udryddelseskampagne. Hvad har man fået ud af det? Kun det, at der i dag er mere religion i Rusland end i Vesten, i hvert fald meget større kirkelig opbakning end herhjemme. Det er meget tydeligt, at religion er sejlivet.
– Og det skyldes primært, at religion sidder så dybt i mennesket, at den rækker helt ned i menneskets ubevidste identitet. Vi har det simpelthen i kroppen. Det er ikke til at slippe af med. Har vi først hørt en salme, et skriftsted, en prædiken, så sidder det der, og vi kan ikke ryste det af os.

Ritualer sætter
sig i kroppen

– Undersøgelser viser, at ikke mindst ritualer ”sidder fast”. Og det gælder, hvad enten det er en barnedåb eller et vækkelsesmøde, man har overværet.
– Den store faktor i hvorvidt folk bliver religiøse er opdragelsen. Det er aldrig blevet modbevist, og det store flertal i forskellige undersøgelser, 75 pct., siger, at det er opdragelsen, der har gjort dem kristne.
Det er noget, kirken bør overveje: Hvad er vores opdragende rolle, nu hvor det ikke længere er skolens ansvar?
Religion lever nemlig ikke i ingenting. Den er til stede i mennesker, i vores adfærdsmønstre og relationer, det er noget, vi oplever i fællesskab med andre. Og det er lige fra babysalmesang til gudstjenester og møder. Babysalmesang er jo vældig populært, dels for småbørnenes mødre, men også for kirken. Kirken indser nemlig, at vi danner og opdrager børnene gennem salmesang på babystadiet, når de hører moderens stemme synge salmer – den stemme, de kender fra fostertilstanden.

Religion bliver
ofte misforstået

Men er det så ikke her, religionens betydning også bliver misforstået?
– Jo, men de, som beskylder religion for at være roden til alt ondt, siger jo også, at religion ingen betydning har. Det er jo en selvmodsigelse!
– Man skal være kritisk, når man hører, at religion bliver inddraget i fx terrorisme. For tager man fx terrorangrebet d. 11. september 2001, så efterlod terroristerne et religiøst statement. Og derfor siger man, at angrebet var religiøst motiveret. Men hvad er hønen og hvad er ægget? Er det ikke snarere sådan, at når en selvmordsbomber ved, at han snart skal sprænge sig selv i luften, så bliver han i de sidste timer inden aktionen meget religiøs?
– Så er det naturligvis sådan, at det religiøse statement trækker et spor. Det inspirerer måske andre til at gøre det samme. Men det er ikke uden videre religionens skyld. Religionen er blot med, fordi mennesker er religiøse. Det er ikke religionen i sig selv, der er problemet, religionen bliver let brugt i politisk indoktrinering.
– Man kan sammenligne det med den gamle skik, at kongen lod soldaterne sværge på Bibelen, inden de gik i krig. Var de efterfølgende forbrydelser og overgreb da et udtryk for religionen? Nej, vel. Det var snarere lederen eller kongen, der misbrugte religionen.

Religion bør vælges
– ikke forbydes

Til sidst: Hvad er den mest markante lærdom af de mange års forskning i Religion i det 21. århundrede?
– Der er mange konklusioner, men det, der har gjort størst indtryk på mig, er, at man ikke – som statsminister Fogh ønsker det – kan privatisere religionen. Og det har vi jo hele tiden vidst ud fra Bibelen og evangelierne. Det handler om, at Guds rige er i frembrud over hele jorden, ja, at kristendommen er en kosmisk religion. Det er hamrende offentligt!
– Det betyder, at man ikke – som religionskritikerne ønsker det – kan forbyde religion i det offentlige rum. Man kan ikke tømme samfundet for religion.
– Folk skal naturligvis have lov til at vælge, om de vil udsætte sig selv og deres børn for religiøs påvirkning – her er der også valgfrihed på det pædagogiske område, fx i daginstitutionerne. Men man skal ikke forbyde religion i offentlig sammenhæng. Det er rablende skørt.
– Og netop valgfriheden stemmer med det kristne evangelium. Jesus kom ikke for at tvinge nogen til noget!


Artiklen fortsætter efter annoncen: