Nakba – de to glemte sandheder

På sociale medier vrimler det i disse dage med opslag om Nakba, den palæstinensiske betegnelse for begivenhederne ved staten Israels oprettelse i maj 1948. Jeg hører til dem, der med glæde fejrer staten Israels 78-års jubilæum – en af de sidste hundrede års virkelig vigtige og glædelige begivenheder.

De mange Nakba-opslag på sociale medier handler udelukkende om palæstinenserne, især de palæstinensere, der blev fordrevet eller flygtede fra Israel i 1948. Jeg deler sorgen over de lidelser, som palæstinensere i de sidste 78 år er blevet påført – både af andre og af dem selv. Men de mange opslag lider af historisk glemsomhed. To vigtige kendsgerninger bliver glemt eller fortiet. – 1948 betød etnisk udrensning af jøder fra Østjerusalem, Vestbredden og Gaza:

I Østjerusalem og en del steder på Vestbredden og selv i Gaza levede der indtil 1948 små jødiske samfund. Nogle havde været der i århundreder (for eksempel de jødiske samfund i Jerusalems gamle bydel og i Hebron), andre var nyere. I perioden frem til 1948 og under selve krigen i 1948 blev samtlige jøder i disse samfund enten myrdet eller fordrevet. Samtlige! En total etnisk udrensning af jøder. I 19 år, nemlig frem til 1967, var det østlige Jerusalem, Vestbredden og Gaza lukket område for jøder.

Læg mærke til, at ingen af dem, der taler om Nakba og lidelserne for palæstinenserne i 1948, nævner denne totale etniske udrensning af jøder! – 1948 betød fordrivelse og flugt for 700.000-800.000 jøder fra arabiske lande: Israels oprettelse i maj 1948 resulterede i forfølgelser og vanskelige levevilkår for tusinder af jøder i arabiske lande. I løbet af få år flygtede mellem 700.000 og 800.000 jøder fra disse lande til Israel eller til lande som Frankrig og USA. Mange mistede alt, hvad de ejede.

Men Israel og andre lande modtog de jødiske flygtninge, integrerede dem, og i dag findes der intet jødisk flygtningeproblem fra 1948. Cirka lige så mange arabere flygtede fra Israel, men de arabiske lande anbragte dem i flygtningelejre og nægtede at integrere dem. FN gjorde alt, hvad der kunne gøres, for at fastholde dem i deres ulykkelige flygtningesituation. I dag, 78 år senere, er der et enormt palæstinensisk flygtningeproblem.

Læg mærke til, at Nakba-folkene kræver, at Israel, som allerede har løst det jødiske flygtningeproblem fra 1948, nu også skal løse det arabiske flygtningeproblem fra 1948. Også selv om det vil betyde staten Israels udslettelse. Når du hører og læser om Nakba, så husk de to glemte sandheder!