Sne i Jerusalem

Jeg havde forestillet mig Jerusalem som et varmt sted, hvor man året rundt gik i sandaler.Men i nat var der snestorm. Vinden ruskede i døren på 2. sal i det – ja, ja, billige – hostel, hvor mit værelse ligger ud til en åben terrasse. Sikkert meget lunt om sommeren.
Heldigvis havde jeg i aftes kort før lukketid været ude i de smalle handelsgader og købt et skrantende varmeapparat, som araberen havde stående under bordet. For der var heller ikke noget varmeapparat i herberget.
Til gengæld ligger det inden for murene. Så det varmer da lidt.
Men uhhh – det er koldt.
Ganske vist var der nogen, der havde forberedt mig på, at februar ikke er den varmeste tid på året – heller ikke i Israel – med temperaturer ned til 15 grader. Men til morgen lå den hellige by dækket af sne!
Den lille købmandsbutik, hvor jeg køber varm kaffe, var lukket. Alle butikker var faktisk lukkede, for når det endelig sner i Jerusalem, skaber det så meget kaos, at folk bliver hjemme fra arbejde.
Nå, men efter at have vadet igennem sne og sjap ud på gaderne fandt vi en udlejningsbil, så vi kunne køre mod syd. Dog ikke til det Døde Hav, for på grund af oversvømmelser fra smeltevandet var vejene her lukkede. Så vi tog til Eilat – og efter et par timers kørsel blev sne og regn afløst af den knastørre Negev-ørken, hvor vi tørrede vores våde sandaler.