Jonastegnet

Mange af os trækker nok lidt på smilebåndet, når vi hører beretningen om profeten Jonas. Sikke en profet tænker vi, som gør det modsatte af, hvad Gud siger til ham. For da Gud kalder Jonas til at drage til Nineve, så flygter han i den modsatte retning. Ud på havet, langt væk fra Gud og den opgave, han har kaldet Jonas til at udføre.

Dernæst hører vi, at Gud fik fat i Jonas ude på havet ved først at sende en orkan og dernæst en stor fisk, der slugte Jonas. Tre dage og tre nætter var han i havdyrets bug, inden den spyttede ham ud på landjorden. Først da rejste Jonas til indbyggerne i Nineve, som Gud ledte til omvendelse og tro gennem Jonas’ forkyndelse. Jesus tager fat på denne beretning i sin tale til farisæerne og de skriftkloge, som vi hører i dagens tekst. Vi hører, at farisæerne og de skriftkloge kommer til Jesus og kræver et tegn af ham.

Jesus svarer temmelig hårdt tilbage: ”En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn.” Og Jesus fortsætter: ”For som Jonas var i havdyrets bug i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.”

Vi er alle tiggere

Da Martin Luther efter et langt liv i tjeneste for Gud sov ind, fandt man i hans lomme en seddel. På den stod der: Vi er alle tiggere, det er sandt! Luthers ydmyge tilgang til bøn må vi rose og gerne praktisere denne tilgang i vores eget bønsliv. Der er stor forskel på oprigtigt at bede og søge Gud og på at forlange og kræve af Gud. Vi kan råbe til Gud, og vi kan bede ham om alt. Men vi kan ikke kræve af Gud. Han véd, hvad vi har brug for, og velsigner os med mange gode gaver.

Hvis vi oplever, at Gud ikke giver, hvad vi beder om, så kan vi tage det som udtryk for, at han kender os og ved, hvad der tjener os bedst. Uanset om han giver eller holder sin hånd lukket for os, så er han evigt den samme: Vores himmelske Fader, som har sendt sin søn til frelse for os alle. Værre end et barn, som ikke kan forstå, hvad det har brug for, er den bevidste modvilje mod at tro på Jesus.

Med deres krav om et tegn stiller farisæerne og de skriftkloge sig an overfor Jesus. Med deres krav udstiller de sig selv, at de ikke er optaget af at tro. Jesu svar afslører og udstiller deres falske hensigter. Det er en ond og utro slægt som kræver tegn uden at ville tro. Men ét tegn skal dog gives denne slægt: Jonastegnet.

Et tegn til tro og fald

Med Jonastegnet hentyder Jesus til sin egen død og opstandelse som det tegn, der skal gives verden. Det er Jonastegnet, som skal overbevise verden om Guds kærlighed til frelse for enhver, der tror. Dette var allerede forkyndt af den gamle Simeon, der i templet ser Maria bære Jesusbarnet og siger: ”Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges” (Luk 2, 34).

Mange mennesker finder det svært eller irrationelt at tro på en korsfæstet og opstanden frelser. Vi kunne tænke os en gud, hvor vi ufortrødent kan fortsætte vores liv uden at forstyrre eller afsløre os. Til det lyder evangeliets svar, at Gud har sendt sin søn til os. Jesus blev kød og blod og levede blandt os. Gud har i sin rige nåde og barmhjertighed givet os sin søn som et tegn. Ja, et tegn, der modsiges af mange.

Men for enhver, der tror, er Jesus blevet tegnet, som vi med vores svage tro kan klynge os til. I ham har vi håbet om evigt liv. Lad os da se hen til ham, den korsfæstede og opstandne frelser. Hos ham alene finder vi liv, glæde og fred, som overgår al forstand.

Prædikentekst: Matt. 12, 31-42

Se, her er mere end Jonas

»Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.« Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem:

»En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.
Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.