Samklang med Gud

Saligprisningerne viser os hjertet hos dem, som hører til i Guds rige.

Af Anders Bartholdy. Tidl. præst i Sønderborg

Dagens tekst fra Matthæus-evangeliet er indledningen til Jesu undervisning om Guds rige.

Hos jøderne var der dengang en stor længsel efter riget, hvor alting ville blive bedre. Hvor de ville ”blive salige”. Det er et livsvilkår for os som mennesker, at vi længes efter noget andet og mere, end det vi har. Spørgsmålet er blot: Hvordan bliver tingene bedre? Hvad skal der til? Det giver Jesus os svar på i denne undervisning.

En indre forvandling

Uden en indre forvandling vil alle vores anstrengelser for at forandre verden være forgæves. Det er vores karakter, vores indre natur eller ”kompas”, der afgør, hvordan vi lever – og dermed hvordan samfundet ser ud. Hvis verden skal forvandles, må hjerterne forvandles.

I samklang med Gud

Hvad kendetegner så hjerterne hos mennesker, som hører til i Guds rige? Saligprisningerne er som et spejl, der viser os, om vi arbejder for eller imod riget. Jesus vender op og ned på, hvad der betyder noget i livet. Det er ikke de selvsikre og magtfulde, som skal bane vejen for verdens genfødelse. Himmeriget tilhører dem, hvis hjerter er i samklang med Gud. Hjerter, som længes efter det sande og det ægte.

At være salig er ikke et spørgsmål om at være rig eller fattig, magtfuld eller undertrykt, selvsikker eller frygtsom. Uanset vores situation kan vi være på vej væk fra Guds rige og den salighed, det giver, eller på vej ind i det. Det afgøres af hjertets indstilling.

Afhængige af Gud

Det er ”de fattige i ånden”, som er salige. De, som ved, at de ikke kan klare det hele selv. De ved, at i deres arbejde for forandring har de brug for, at Gud griber ind og nyskaber i deres eget og andres indre. Derfor sørger de også over deres egen ufuldkommenhed – og over en verden, som er bøjet mod profit og selviske mål. Deri ligger også et ønske om at bekæmpe det onde i verden, men det må ske med sagtmodighed.

Hverken magt eller stærke argumenter skaber blivende forandring. Jesus vandt en evig sejr, da han opgav sin magt og gav sig selv hen i døden for os. Det er sagtmodighed i sin yderste konsekvens.

Det afgørende er vores hjerte. Er det rettet imod det rige, som kommer, eller er det på vej bort fra det? Når hjertet er sporet ind på Guds rige, skaber det en dyb længsel efter, at sand retfærdighed skal gennemsyre verden. Illustration: Bigstock

På vej ind i riget – eller ud af det?

Når hjertet er sporet ind på Guds rige, skaber det en dyb længsel efter, at sand retfærdighed skal gennemsyre verden. Ikke en retfærdighed, der er optaget af, hvem der har retten på sin side, men en retfærdighed, som giver afkald på sin ret for næstens skyld, ligesom Jesus gav afkald på sin ret for vores skyld. Derfor er barmhjertighed også en afspejling af det rige, som kommer. At møde andres behov uanset omstændighederne, fordi de har værdi som mennesker – ikke fordi de har gjort sig fortjent til det, men fordi de er elsket af Gud.

Det afgørende er derfor vores hjerte. Er det rettet imod det rige, som kommer, eller er det på vej bort fra det? Gud længes efter et udelt hjerte – eller, som Jesus siger her, et ”rent hjerte”, som er optaget af at etablere fred på jorden. Fred i bibelsk forstand er et udtryk for paradis-tilstanden. Fred handler om at være i harmoni, at være hel, være rask og sund – at alt er godt. Den, som stifter fred, bringer paradiset ind i menneskers liv med opmuntring, hjælp, håb, lægedom og genoprettelse.

Sammen med profeterne

Det bringer os i fornemt selskab med dem, som tjente Gud før os, og som blev forfulgt for deres stadige påmindelse om, at der findes et rige, som ikke handler om at søge sit eget først. Vi fortsætter deres arbejde og bringer riget med retfærdighed, fred og glæde i Helligånden til andre. Derfor er det et adelsmærke, hvis vi bliver mobbet eller angrebet, fordi vores liv og ord ikke altid er det, alle ønsker at se og høre.

Prædiken har tidligere været bragt i Udfordringen, uge 45, 2021.


Prædikentekst: Matt. 5, 1-12

Hvem er de salige?

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: »Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.

Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.