Gadepræsten rykker indenfor
Korshærspræsten Peder Thyssen fra Odense er ny tv-præst i DR Kirken i maj måned.DR Kirken slår søndag dørene op i nye omgivelser i Skanderborg Kirke. Månedens præst er gadepræsten Peder Thyssen fra Odense.
– Her kommer præsten med bønnerne!
Sådan står der på indersiden af låget på Peder Thyssens trehjulede christianiacykel. Den er hans daglige arbejdsredskab, som han bruger, når han kører rundt som gadepræst i Odense.
Ud over gudstjenesterne gennem hvervet som sognepræst ved Odense Domkirke, er det nemlig på gaden, som korshærspræst, at han prædiker mest.
– Det har altid været mit mål at være der, hvor dem jeg skulle være præst for var, som menneske og med kirkens budskab. For budskabet om Jesus er ikke forbeholdt dem, der har lært at gå i kirke. Det er for alle, lige der hvor de nu befinder sig.
Sendes på DR1 søndag d. 4. maj kl. 14.00