Kunst-tema
Ørkenen kalder på stærke farver

Kunstneren Bathya Anhøj, Svendborg, bruger meget af sin tid i Israel med socialt hjælpearbejde for Sabra i Afula syd for Nazareth.- Når jeg er i Israel, kommer jeg uvilkårligt til at male med stærkere kolorit, mens jeg herhjemme maler med den dæmpede nordiske farvepalet, fortæller kunstneren Bathya Anhøj.Hun tilbringer måneder i Israel, fordi hun frivilligt hjælper organisationen Sabra med socialt hjælpearbejde.
På billeder herover er hun nede i Negevs golde ørken for at beundre Kong Salomons Miner i nærheden af Eilat.
– Ørkenen inspirerer mig til at male i stærke farver; den kan tåle det, siger hun.

Hjælper jøderne

– Det begyndte i 2003, hvor jeg var volontør dernede i byen Afula, som ligger ca. 10 km syd for Nazareth. I Afula bor der 50.000 indbyggere.
Her har den Jesus-troende jøde Moti Klimer oprettet et hjælpecenter og en lokal menighed. I 2004 var jeg igen dernede. Fra 2005-2006 studerede jeg hebræisk i Jerusalem, og senere i 2006 var jeg igen dernede, fortæller Bathya Anhøj, der er uddannet narkosesygeplejerske. Men i Israel er det ikke sygepleje, men socialt arbejde, hun er optaget af. Og så at male…
– Jeg skal derned i foråret 2009. Jeg har nemlig fået til opgave at male to store malerier til en messiansk menighed i Jerusalem.
– Det ene maleri skal symbolisere, at ”stenene råber”, det synes jeg er en meget spændende opgave, siger Bathya, som egentlig hed Birthe, men besluttede at skifte kunstnernavn til Bathya – en hebraisk udgave af Birthe, som betyder ”Guds datter”.
Efter at Bathya er gået på efterløn, har hun endelig fået tid og lejlighed til at udfolde sine kunstneriske evner. De har været gemt væk siden ungdommen, hvor hun ville have været designer, men efter faderens ønske blev hun i stedet noget mere ”fornuftigt” som sygeplejerske.

Gammel baptistslægt

– Min far var gårdmand, og vi tilhører en gammel baptistslægt. Min oldefar var en af de første omvandrende forkyndere på Bornholm, min far, Niels Anhøj, var forstander på det teologiske seminarium i Tølløse, og min lillebror Knud Anhøj er formand for kirken.
Men selv kommer jeg ikke i Baptistkirken. Jeg er tidligere kommet i Pinsekirken, men nu trives jeg bedst med Johnny Noer og Johannes Facius’ arbejde, fortæller Bathya.
Hun er ligesom de to veteraner fra Jesus-vækkelsen i 70’erne meget optaget af profetierne om Israels rolle i verdenshistorien, og da Dansk Jødisk Venskab ikke længere støtter Sabra-arbejdet, er Bathya blevet Moti Klimers kontaktperson i Danmark.

Man skal først
kunne teknikken

Grønne Vange hedder disse to malerier, som er inspireret af Davids salme 23: ”Herren er min hyrde. Jeg skal intet mangle. Han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig.”

– Jeg begyndte med at male blomster – for man skal jo først mestre teknikken, før man begiver sig ud i det abstrakte, mener Bathya Anhøj. Hun maler mest med akryl, men har også malet noget med olie.
– Man skal også finde frem til, hvad der er ens egen stil. Mit mål er at nå frem til at male abstrakte billeder med religiøse symboler og motiver. Og jeg er meget inspireret af Maja Lisa Engelhardt og Per Brandes, som begge er kendte religiøse kunstnere.
Bathya har naturtalent for at male, men hun forsøger hele tiden at udvikle sig og forbedre sin tekniske kunnen, bl.a. har hun været på Kunsthøjskolen på Helnæs og på Kunstskolen i Svendborg.
Siden er det blevet til en halv snes udstillinger i banker og andre institutioner i hjembyen. Og for tiden udstiller hun også på Salling Kunst Center, hvor ejeren Per Lai-gaard har specialiseret sig i at udstille kristne kunstnere.