Præst i Den Anglikanske Kirke: Ikke politisk korrekthed – kom i gang med mission!

En engelsk præst advarer de kristne mod at gå på ”listefødder”. Hun opmuntrer i stedet til helligt mod og til at se enhver som potentiel troende.Nezlin Sterling er præst og bl.a. generalsekretær for New Testament Assembly i Den Anglikanske Kirke.

– Jeg er af den overbevisning, at vi som kirke er så ivrige efter at være politisk korrekte, at vi nogle gange glemmer at overveje, om vores handlinger er Kristus-korrekte, siger Nezlin Sterling, der er generalsekretær for New Testament Assembly i den engelske ”statskirke” Anglican Church.
Udtalelsen faldt under en debat om kristendommens plads i et muli-religiøst samfund.
– Ligesom disciplene efter Jesu død har vi placeret os bag lukkede døre, lammet med frygt for at verden skal opdage, at vi er kristne og formidlere af de gode nyheder om frelse, tilføjede hun ifølge avisen, The Daily Telegraph.

Nezlin Sterling, der virker som præst i en kirke i London, frygter at kristendommen bliver marginaliseret i misforstået hensyn til andre religioner og den offentlige mening. En tendens, hun oplever, rykker stadig nærmere.
– Vi kan ikke tillade os at være marginaliseret. Alligevel synes processen med marginalisering af kristendommen at nærme sig i et hastigt tempo i vores land.
– Andre trosretninger spreder ubønhørligt deres budskab og vinder det fodfæste, vi uforvarende har forladt, siger hun.
– Det forekommer mig, at kirken i valget mellem samfundshensyn og mission prioriterer forkert, bemærker hun og fortsætter:
– Der er ikke plads til selvtilfredshed, ikke plads til spildtid eller tilbagetog. Men som en mægtig hær skal vi kristne gå fremad, sprede evangeliet og de gode nyheder om frelsen. Hver person er i mit sind en potentiel kristen.
Den trosivrige formaning høstede stort bifald på mødet, og Den Engelske Kirkes ledelse blev opfordret til at fremme en større synliggørelse af Kristus i samfundet.

Forkortet af Levi Giversen.
Læs hele referatet på adressen:
www.telegraph.co.uk