Skateboard og klatrevæg på gammelt værft

Kristne unge byggede et stort center til sig selv og andre unge

Simon Kofoed kunne li’ at stå på skateboard og rulleskøjter. Det samme kunne hans venner, Lasse Ambrosen, Mikkel Kofoed-Pedersen og Emil Pedersen.
– Tænk, hvis vi havde et skateboardcenter, tænkte de. Men sådan ét havde man ikke på Bornholm, hvor de bor.

De unge ELM’ere har for resten planlagt at sætte en sofa øverst oppe – og det skulle så være den eneste plads, hvor der må ryges…

Det har man nu. De unge gik nemlig i 1998 i gang med selv at lave et center. De var aktive i en kristen forening, Evangelisk Luthersk Unge, og de havde lyst til at lave noget for andre unge på Bornholm:
– Vi gjorde det først for selv at få et center, men vi ville også gerne vise andre unge, at vi kristne ikke er kedelige, fortæller Simon.
Sammen med andre unge har han brugt over 6.000 timer på at opbygge banerne i et gammelt skibsværft på Nexø havn. Nogle lidt ældre venner gik i gang med at skaffe penge fra fonde og tilskud fra kommunen. Faktisk er der brugt ca. ½ million kr. på ramper, mener Simon.
Simon er selv i lære som elektriker, mens hans venner er i lære som bl.a. tømrere og VVS’ere. De har brugt deres håndværksevner på at skabe et fedt sted for børn og unge.
Nu holder de f.eks. man-dagsklub, hvor der er et kvarters andagt indlagt mellem skatningen, og hvor de kristne unge i øvrigt snakker med skaterne om, hvad de ellers er optaget af.

I dag er der alle slags baner og ramper, og de unge kan spille rulle-hockey, cykle på BMX-cykler – og de kan klatre op ad en15 m. høj klatrevæg. Der er naturligvis reb i klatrerne, så de ikke risikerer at falde ned og slår sig ihjel. Men alligevel – 15 meter er ret højt, så vi tog billedet nedefra.
De unge ELM’ere har for resten planlagt at sætte en sofa øverst oppe – og det skulle så være den eneste plads, hvor der må ryges…
– Men det er vigtigt, at vi får lov til at møde de unge dér, hvor de er. Vi skal ikke komme med en masse regler og påbud og fortæller dem, at det er noget, som de skal rette sig efter, siger Simon, som nu er 20 år.
– Vi kommer alligevel til at præge de unge. Og det er nok den allervigtigste mission med centret, mener han.
Udover de unge har f.eks. en kvindegruppe holdt møder i centret om at ”holde balancen”. Der har også været lov-sangs-koncert. Teenagere og konfirmander har været her. Og i dag kommer der faktisk unge fra hele Bornholm for at bruge banerne, som ligger lige ved siden af de store BAF-siloer på Nexø havn.