Et godt gab er sundt

De kloge siger, at meditation ikke er det samme som at sove, men jeg har nu svært ved at tømme tankerne & lave nul uden at hilse personligt på Ole Lukøje i den hinsides drømmeverden, hvor vi alligevel skal tilbringe en tredjedel af vort liv. Bare ordet meditation får mig til at gabe, fordi det har fået et dårligt ry i min bog.
Det gik nemlig lidt galt, da jeg nysgerrigt meldte mig til et yogahold i det lokale fitnesscenter, hvor vi i timens sidste halvdel blev sat til at meditere. Det eneste, jeg nåede at høre, var: ”Og læg jer nu ned på madrasserne…”, og det næste jeg hørte var: ”Øh, du må altså vågne nu. Næste hold begynder!”.
Jeg havde åbenbart ligget i et godt stykke tid og småsnorket – til alles kollektive fnisen. Jeg følte mig pinligt berørt i den reneste form, men hold fast, hvor var jeg udhvilet!
Nu kan folk i det mindste huske mig, når jeg møder op i fitnesscentret.
Jeg troede ellers, at jeg havde lært af forrige sommers uheldigheder, hvor jeg i solens krammende stråler satte mig i en blød liggestol ved en udendørs café på Strøget. Jeg besluttede mig for at tømme hovedet og ikke lave noget, fordi jeg netop havde overstået en stor uni-eksamen.

Mit hoved faldt gradvist bagud som en bowlingkugle, og jeg vågnede senere op med hold i nakken, solbrændt næse og savl alle vegne, mens indholdet af min nu tomme kaffekop, der dinglede fra mine fingre, havde farvet mit ene bukseben. Jeg kiggede overrasket op på kirketårnets ur som fortalte mig, at jeg havde vist verden mine mandler i over to timer.
Jeg havde demonstreret et naturtalent for at bo på gaden, og jeg følte mig (igen) fantastisk udhvilet.

Jeg har efterhånden lært at leve med min selvvalgte narkolepsi, og jeg gentager gerne mit glansnummer med en vis hyppighed, når jeg er til gudstjeneste i kirken. Og jeg er faktisk ret skråsikker på, at op til flere af Udfordringens læsere har blundet under en monoton prædiken eller en meditativ bønnestund. Det er godt for sjælen, mener jeg.

Jeg har efterhånden accepteret, at jeg ikke rigtigt kan finde ud af at meditere på den rigtige måde, så jeg gør det bare på min egen måde.