Overså DR og TV2 påskehøjtiden?
Så er påsken ovre, og det er blevet hverdag igen. Men hvor blev påsken af i DR & TV2? Har de landsdækkende tv-kanaler overhovedet opdaget, at der har været helligdage?Bent Munch
Landsstyremedlem i KLF, Kirke & Medier.
Traditionen tro har man tidligere markeret de store højtider med udsendelser, der også omhandlede vores kulturarv og markerede vore kærneværdier. Dette har der været stor glæde ved blandt mange borgere.
Det kunne være udsendelser om, hvorfor vi egentlig holder vores højtider, som blandt andet påske. Det kunne være nogle store film omkring påsken eller andre klassikere omkring kirke og kulturarv. Der er meget at vælge imellem.
Mens man tidligere har kunnet formidle sådanne interessante emner, kniber det i sparetider. Hvor vi nu overvejende har genudsendelser, kunne man dog også her bruge genudsendelser, så man i det mindste sendte noget, der har noget konkret med højtiden at gøre. På den måde behøver det ikke at være fordyrende i forhold til andet. Stationerne er jo forpligtet på Public service.
Som landsstyrelsesmedlem for KLF, Kirke & Medier, synes jeg, at vi må ruske op i DR & TV2, så vi igen kan få plads til blandt andet vores kristne kulturarv i medierne.
For det kan vel ikke være bevidst, at medierne vil udfase borgernes kærneværdier?
Vi ved og håber, at medierne kan gøre det bedre og er vågnet af deres søvn, inden vi kommer til pinse og efterfølgende højtider. Det er simpelt hen en omer, DR og TV2!