Brug for ny præsterolle
Der er ubalance i forventninger mellem præst og menighed, vurderer frikirkeledere.Tre frikirkesamfund mangler tilsammen 19 præster lige nu. Der er brug for en ny definition af, hvad en frikirkepræst er, mener danske frikirkeledere.
Generalsekretær for BaptistKirkens 51 menigheder, Jan Kornholt, mener, præstemanglen dels skyldes højere krav i samfundet og dels forældede krav fra menighederne:
– Præsternes arbejdssituation er blevet mere uoverkommelig og stressende. Vi måler, vejer og evaluerer meget i dag, siger han.
– Dernæst falder præstens stillingsbeskrivelse ofte i ét med menighedens formålsparagraf. Menigheden udfolder sig gennem præsten, og derfor skal præsten være med i det hele. Men det går jo galt, vurderer han.
– I gamle dage var præsten enspænder i retning af John Wayne. Det skal vi lave om på og involvere de unge i arbejdet. Så tror jeg, generationsskiftet vil lykkes, siger pinsepræst og formand for www.frikirkeleder.dk, Jürgen Galonska. Pinsekirken har 50 menigheder.
Også Metodistkirkens nye biskop for Norden og Baltikum, Christian Alsted, giver sit besyv med, selv om Metodistkirkens 15 danske menigheder ikke står uden præst.
– Den traditionelle præsterolle er i opbrud. Unge har svært ved at se sig selv i den rolle; de er mere indstillet på projekter, der harmonerer med deres styrker.
Men samtidig er der jo funktioner i en menighed, som bare må udføres af en præst.
– Når mennesker fx kommer i krise, må man trække det bedste frem, man har, tilføjer han.
I Frelsens Hærs 30 korps står man heller ikke uden officerer mest fordi man supplerer med officerer fra Norge. Men mange står til at gå på pension, og derfor er Frelsens Hær i konstant lederkrise, fortæller informationschef Lars Lydholm.
– Officersjobbet eller jobbet som frikirkepræst er jo et ret omfattende job. Det handler ikke kun om at prædike. Og der kan være en ubalance mellem menighedens forventninger og det, som er menneskeligt muligt for frikirkepræsten at levere. Præsten er jo på hele døgnet, siger han.
Frikirkelederne peger dog også på løsninger. Medlemmer med teologisk indsigt og pædagogisk evne kan forkynde. Og folk brænder efter at engagere sig frivilligt. Derfor er der brug for god administration i menigheden, påpeger Peter Götz, der er missionsforstander for Missionsforbundets 23 menigheder. Og Jan Kornholt supplerer:
– Der er i dag større inddragelse af frivillige i traditionelle præsteroller. Flere menigheder bruger bl.a. studentermedhjælpere.
– Den modne generation har ansvar for at give ejerskab videre til de unge, inddrage dem i opgaverne og give dem frihed, siger Jürgen Galonska og fortæller, at pinsekirkerne har startet et netværk for unge ledere, hvor de kan få undervisning og drøfte fælles udfordringer.
– Vores svaghed er nok, at vi ikke har gennemtænkt en samlet strategi, indrømmer Jacob Viftrup fra Apostolsk Kirkes 35 menigheder.
Det har Metodistkirken gjort og har bl.a. udgivet en håndbog, som beskriver, hvad der bør være i orden i en menighed, fortæller Christian Alsted:
– Vi er jo anderledes end andre frikirker, idet vi jo ansætter præsterne fra centralt hold. Det giver et supportsystem, hvor en distriktsforstander følger med i, hvordan det går. Og det giver måske en større tryghed, siger han.
Der er ca. 300 frikirker i Danmark med tilsammen 36.000 medlemmer inkl. uafhængige frikirker og såkaldte migrantmenigheder.
