Oprydning i skabet

Jeg har lige været ved at rydde op i mit klædeskab. Hold da helt fast, hvor havde jeg meget tøj. Det har jeg sådan set stadig, men jeg fik faktisk smidt en sort sæk næsten fuld af tøj til genbrug.Jeg blev helt benovet over, hvor meget der lå og gemte sig i mit skab. Der var tøj, der var i stykker, tøj der var for stort eller for småt, tøj jeg aldrig har brugt og tøj, jeg ikke engang vidste, jeg havde. Men nu er det alt sammen væk.
Sådan en oprydning har vi også brug for at lave i vores liv som kristne. Vi er nødt til en gang i mellem at gå igennem alle de aktiviteter, følelser og tanker, vi går rundt med. I tidens løb tillægger vi os vaner og tankemønstre, som vi måske slet ikke er opmærksomme på. Nogle af vanerne og tankerne er gavnlige og skal bare lægges sammen og puttes ind i skabet igen. Men nogle af dem er uhensigtsmæssige eller ligefrem skadelige, og de skal bare smides ud af vores skab og vores liv.

Vaner og tankemønstre opstår hele tiden. De kan tit være meget nyttige. For eksempel er det da helt smart at have for vane at tage bukser på, inden man går ud af døren, eller at slukke for vandet, når man har vasket hænder. Tænk hvis den slags ting var noget, vi skulle tænke over og huske at minde os selv om. Det ville mildt sagt være upraktisk, og det ville nok også kunne skabe nogle ret så uheldige situationer. Den slags vaner er gode at have.

Så er der de vaner, der skal smides ud. Det kan være, at du, når du bliver gal, stamper i gulvet og råber og skriger. Den vane var meget normal, da du var fem år, men nu er du vokset fra den. Vanen er blevet for lille.
Eller hvis du startede med altid at huske at slukke lyset før du går, og nu slukker og tænder lyset 20 gange, før du kan gå. Det er en vane, der er gået i stykker.
Endelig har vi den slags vaner, hvor du måske er b
egyndt at kalde alle for idioter eller det der er værre, når de er uenige med dig. Den slags vaner er fejlkøb og har ikke noget at gøre i dit liv.

Så hvad siger du, skal vi tage en oprydning i klædeskabet?