Overset minoritet!
I mange år holdt jeg lav profil. Min nærmeste omgangskreds ved det godt. Men nu er tiden kommet, hvor jeg vil springe ud i fuld offentlighed og sige til alverden: Jeg tilhører en seksuel minoritet.
Børge Haahr Andersen
Cand.teol. og forfatter,
rektor ved Dansk Bibel Institut
Mit problem er, at jeg tilhører en seksuel minoritet, som det ikke er politisk korrekt at tilhøre. Jeg har ikke en magtfuld lobbyistgruppe til at tale min sag, jeg får ikke skattekroner i millionklassen til projekter, der skal fremme forståelse for mig og min slags, jeg har ikke skuespilleres og kunstneres og trendsætteres bevågenhed på en måde, så de kan bane vej for mig. I det hele taget er der så lidt bevågenhed om min slags i samfundet, at den opvoksende generation måske slet ikke aner, at jeg er der. Stort set al den seksuel påvirkning, børn og unge får i vores samfund, fortier eller modsiger mig og min slags.
På det punkt har det danske samfund gennemlevet en udvikling, som er modsat den, som andre seksuelle minoriteter har oplevet. I mine bedsteforældres generation var kirke og samfund indrettet efter folk af min type, og min forvaltning af min seksualitet svarede til, hvad flertallet af respektable borgere havde som ideal. Men langsomt og sikkert, sideløbende med det, man ellers kalder den seksuelle frigørelse, er jeg og min slags langsomt blevet tabuiseret og forbundet med ekstremisme og sygelig adfærd.
Jeg er nemlig konsekvent tilhænger af, at sex foregår inden for rammerne af et livslangt parforhold mellem én mand og én kvinde. Pyh, nu fik jeg det sagt! Det betyder, at jeg har etiske problemer med enhver form for sex uden for ægteskabet, såvel løse forbindelser, samboende papirløse par, sidespring i ægteskabet og skilsmisse og nyt ægteskab. Essensen i min holdning er dog ikke, hvad jeg afviser, men at jeg betragter sex som noget så stort og så hel en involvering i et andet menneskes krop og sjæl, at jeg mener, det fordrer den trygge ramme, som ægteskabet er.
Der er flere af min slags, end man skulle tro. Vi holder til i kirkelige miljøer og også blandt lidt gammeldags typer. En norsk undersøgelse har vist, at de mest stabile ægteskaber med den højeste livskvalitet findes blandt den gruppe, hvor parret ikke har været samboende, før de blev gift. Bibelen siger, at det er den rette måde at forvalte sin seksualitet på. Statistikken tilføjer, at det er mest livsbekræftende. Derfor lever vi godt med, at vi er en upåagtet og lidt ugleset seksuel minoritet i det danske samfund.
Fra bogen “Slumstrup Mark til Paradis”
af Børge Haahr Andersen
