Jane Hansen Hoyt talte i Horsens og på Frederiksberg

Aglow Internationals formand i Danmark.Lederen af den kristne kvindeorganisation Aglow International, Jane Hansen Hoyt, talte i sidste uge i Horsens og på Frederiksberg.

Jane Hansens nye mand, Tony Hoyt, supplerede begejstret verdenspræsidenten til højre.

– Jeg er egentlig lidt sky, indrømmede den amerikanske verdenspræsident, som helt tilbage i 1967 nødtvungent påtog sig lederskabet af den nystiftede karismatiske bevægelse. Janes mand var dansk-amerikaner. For tre år siden fik hun et ekstra efternavn, da at hun som enke blev gift med Tony Hoyt. Hendes nye mand led ikke just af generthed. Han indtog gerne talerstolen og supplerede engageret. Og Aglow har da også tilladt, at mænd nu kan være med. Dog holder Aglow for Mænd og Kvinder hver deres møder, men har desuden en del fælles arrangementer.
Parret var på en større rundrejse til Aglow i Irland, Tyskland, Danmark og Island. På grund af en forsinkelse i Stuttgart blev deres ophold i Danmark kortere end planlagt, men de nåede at tale til 230 kvinder – og mænd.
Janes budskab handlede om Aglows vigtigste opgave: At skabe forsoning mellem mænd og kvinder, så de sammen kan ”herske over jorden”, som der står i skabelsesberetningen.
Henri