Alkohol-industriens strategi: Fokus væk fra skaderne
Alkoholproducenterne nedtoner betydningen af deres million-reklamekampagner for at undgå forbud og restriktioner. Men alkohol skader måske mere end narko…
Alkohol er mindst lige så skadelig som cigaretter, men alkoholindustrien forhindrer med lobbyisme og smart markedsføring, at politikerne griber ind.
Cigaretter er idag blevet et fy-ord på grund af markante oplysningskampagner kombineret med reklameforbud.
Den samme udvikling gør sig bestemt ikke gældende for alkohol. Men alkohol er farligt.
I en engelsk vurdering (Lancet) af rusmiddelbivirkninger har alkohol fået en topplacering foran bl.a. heroin og kokain.
Alligevel har alkohol et positivt image i Danmark.
Hovedårsagen til dette image skyldes ifølge en ny hollandsk undersøgelse lobbyisme og markedsføring.
Undersøgelsen, som kombinerer 13 tidligere studier af teenagere fra USA, Belgien, Tyskland og New Zealand, viser, at reklamer får unge til at begynde at drikke og får dem, der allerede drikker, til at drikke mere.
Der er også tidligere påvist samme sammenhæng i forhold til tobak og mad.
Men det er hidtil lykkedes alkoholproducenter at holde den varme kartoffel ude af samfundets debatgryde ved et effektivt lobbyarbejde blandt politikerne.
I hvert fald ifølge EUCAM, som er det Europæiske Center for Alkoholovervågning.
De påviser i en rapport, hvordan alkoholindustrien har en strategi til at bagatellisere de negative sider ved alkohol for at få politikerne til at afholde sig fra indgreb.
Budskaberne i reklamernes og i lobbyens strategi er:
At alle normale voksne drikker alkohol, og at ulemperne kun findes hos en lille gruppe personer, som ikke kan styre det.
At fremhæve den naturlige oprindelse af øl og spiritus for at få noget skadeligt til at virke sundt og naturligt.
At deres markedsføring ikke er skadelig og kun har påvirkning i den interne konkurrence mellem mærkerne.
Samtidig sørger lobbyen for at fodre medierne med alle de mulige positive historier om alkohol, som alkoholindustriens forskningscentre når frem til.
Alkoholproducenterne har tilsyneladende nedtonet betydningen af deres reklamekampagner for at undgå forbud og restriktioner.
Men reklamerne og lobbyarbejdet har stor effekt. Sundhedsstyrelsens specialkonsulent i Center for Forbyggelse, Kit Broholm, peger på reklamernes betydning i Danmark:
– Danmark er en af de allermest drikkende nationer i verden, så det kan blive vanskeligt at øge totalforbuddet, men alle de nye unge, som kommer ind på alkholmarkedet, bliver opdraget til at drikke alkohol, og det bliver de blandt andet gennem reklamer, forklarer hun og fortsætter:
– Alkoholreklamer i det offentlige rum er en meget stærk markering af, at alkohol er et harmløst produkt på linje med alle mulige andre produkter. Det er med til at understøtte forestillingen om, at alkohol er et hyggeprodukt og ikke fx kræftfremkaldende.
En ny engelsk undersøgelse portrætterer ellers alkohol som alt andet end et hyggeprodukt. I en avanceret kombinationstest af skadevirkninger ved forskellige rusmidler ligger alkohol allerøverst på listen før heroin, crack og amfetamin. Testen tager højde for både fysiske og psykiske skader hos brugeren, men ser også skader hos personer omkring brugeren og i samfundet generelt, og det er blandt andet pga. disse skader, at alkohol scorer langt højere risicital end heroin.
Kommunikationsdirektør Jens Bekke fra Carlsberg fastholder dog øls sunde egenskaber:
– Vi har drukket øl siden Egtvedpigen. Øl er et rent naturprodukt, der, nydt med måde, kan være en del af en sund kost, forklarer han og fremhæver Peter Anderson, som står bag undersøgelsen af reklamernes betydning, som en del af anti-alkoholbevægelsen.
Samtidig fastholder han, at andre undersøgelser kommer til andre resultater end denne.
– Reklamer flytter markedsandele. De øger ikke det samlede forbrug. Tværtimod er der helt friske studier fra 2011, der viser, at reklamer kun påvirker unge i meget svag grad. De vigtigste påvirkningsfaktorer er venner, forældre, søskende og medierne generelt – i nævnte rækkefølge.
Jens Bekke påpeger i øvrigt, at der er ganske strenge alkoholreklameregler i Danmark, da der blandt andet ikke må anvendes modeller under 25 i reklamerne.
Generalsekretær Johan Damgaard Jensen fra Alkohol Politisk Landsråd mener, at politikerne bør involvere sig i sagen.
– Det er forståeligt, at danske unge hører til blandt de mest alkoholdrikkende i Europa, i et samfund, hvor normen er at lade alkohol indgå i stort set alle sammenhænge, og markedsføringen for fuld turbo overbeviser os om, at vi skal fortsætte med at feste igennem.
– Men jeg forstår ikke, at politikere gør så lidt for at dæmme op for en sundheds- og livskvalitetskadende kultur, undrer han sig. Samtidig påpeger han, hvordan et nyligt studie offentliggjort i det britiske lægetidsskrift the Lancet konkluderer, at dyrere alkohol, mindre tilgængeligt alkohol og forbudt markedsføring af alkohol tilsammen vil reducere skadevirkningerne omkostningseffektivt.
Bjarne Hartung Kirkegaard, som er formand for kristendemokraterne, er langt på vej enig.
– Vi mener, at der skal indføres forbud mod at reklamere for direkte sundhedsskadende stoffer, siger han. Og er bekymret over alkoholindustriens tilsyneladende mørklægning af konflikterne.
– Jeg finder ikke, man kan sidde internationale resultater overhørig. Her er noget at gå efter – så naturligvis skal vi forbedre folkesundheden på området. Jeg finder det derfor dybt problematisk, hvis alkoholindustrien mørklægger resulaterne af deres reklamekampagner, siger han og fortsætter:
– Overdreven brug af alkohol har givet problemer i mange familier – alene af den grund bør der sættes ind på flere fronter for at begrænse brugen af alkohol.
