– Alle burde få lov til at prøve det her

Louise Høgild Pedersen er begejstret over at være volontør i Israel, hvor hun får lov til både at hjælpe fattige jøder og få oplevelser for livet. – Det er jo Guds folk, siger hun om jøderne.- Lige i går var jeg ret rystet over bomben ved busstationen. Også fordi jeg lige havde været ude at køre bus, men det glider hurtigt i baggrunden, fortæller Louise Høgild Pedersen, som er volontør for Ordet og Israel i Jerusalem.

Louise og de andre volontører på tur i Negev-ørkenen.

– Jeg blev færdig med handelsskolen sidste sommer, og så ville jeg gerne ud at rejse og opleve noget, men jeg ville også gerne gøre noget for andre. Det er mega fedt, at jeg har mulighed for begge ting her, fortæller hun begejstret. Og det er bestemt ikke tilfældigt, at hun lige præcis er i Israel.
– Jeg ville specielt gerne til Israel. Det er godt, at andre tager ned og hjælper gadebørn i Sydamerika. Det er der også nogle, der skal gøre. Men for mig er det vigtigt at hjælpe Israel. Jeg er kristen og ser dem som Guds folk, og mange andre kan slet ikke lide dem, forklarer Louise.

Fra suppe til Bibler

Volontørarbejdet i Israel er alsidigt. Ordet og Israel kobler de unge på forskellige lokale projekter, så Louise arbejder blandt andet i et suppekøkken en gang om dagen.
– Det svarer lidt til et folkekøkken i Danmark. Ud over at vi serverer en portion mad, er der også nogle af brugerne, der får en ekstra pose med hjem, fortæller hun. Et andet projekt, de hjælper med til, er at sælge bibler i en bibelforretning i Jerusalem.
Ordet og Israel har også deres eget projekt. Det hedder ”Med hånd og hjerte” (på hebraisk) og handler om simpel renoveringshjælp til de fattigste i området. Et team volontører tager ud og laver simple reparationer, gør rent og maler i faldefærdige lejligheder. Noget, som Louise også hjælper med.
– Jeg har ikke forstand på sådan noget, men der er altid nogle med, der ved, hvordan man gør. Vores primære formål er ikke at forkynde, men at vise Jesus med det, vi gør. Og generelt bliver folk rigtig glade og taknemmelige, forklarer Louise, som nogle gange godt kunne tænke sig, at hun havde bedre mulighed for at fortælle om Jesus. Et hebraisk, der primært består af ”Ja, nej og tak”, gør det vanskeligt. Desuden er mange ortodokse jøder meget negative over for kristne.

Savner kæresten

– Jeg har lært at stole på, at Gud er så stor, at han ikke behøver mine ord for at vise mennesker Jesus, forklarer Louise, som skal være fem måneder i Jerusalem, før hun skal hjem til sin kæreste i Danmark.
– Det er rigtig hårdt at være væk fra hinanden, især når man tænker på, hvor lang tid der går, før vi ses. Men samtidig så er de to første måneder gået vildt hurtigt, og jeg får så mange fede oplevelser her.

Bibelen på nethinden

Louise i gang med malerpenslen hos fattige Anna.

Louise og de andre volontører har været på flere ture i Israel. Både ud i ørkenen og til Genezaret sø. Ture, som er med til at gøre Israel til en fantastisk oplevelse for Louise.
– Det allerbedste er næsten, at de oplevelser har gjort det meget nemmere for mig at se historierne i Gamle Testamente for mig. Før var det sværere for mig at forstå, men nu har jeg blandt andet været på Karmels Bjerg, så når jeg læser om Elias dér, så kan jeg nærmest se det ske på nethinden, fortæller Louise, som synes, at alle skulle have muligheden for at opleve det, hun gør.

Er ikke så skræmt

– Jeg synes, det er fantastisk at få lov til at hjælpe nogen og samtidig være et enestående sted, konstaterer hun. Og bomber og uro skræmmer hende ikke så meget.
– Jeg ved, at de holder nøje øje med situationen både hernede og derhjemme, så vi skal nok komme væk, hvis det bliver farligt. Men sammenstødene i Gaza er altså ikke noget, vi mærker det mindste til her i Jerusalem.