Få dit barn til at føle sig tryg

Alle børn har de samme grundlæggende behov. Behovet for at betyde noget, for tryghed, accept, kærlighed, anerkendelse, opdragelse og behovet for Gud. I denne uge er der fokus på tryghed, og hvad forældre kan gøre for at skabe tryghed i barnets opvækst.Børn har behov for at føle sig trygge. Men hvad kan vi som forældre gøre for at styrke denne følelse? Her er syv faktorer, som påvirker følelsen af tryghed:
1. Tryghed mellem mor og far. Kærligheden, som mor og far har til hinanden, er det vigtigste af alt. Konstante skænderier mellem forældrene ødelægger barnet og fjerner fundamentet i barnets liv. Selvom der er uenigheder, bør barnet altid kunne mærke, at forældrene er glade for hinanden, at de stoler på og er loyale over for hinanden.

Med tanke på at så mange går fra hinanden, og at der er så mange skilsmisser, er det ikke så mærkeligt, at så mange børn føler sig utrygge. Dr. David Goodman siger om forholdet mellem mor og far: ”Deres barn vil smile til dem, og senere til hele verden, hvis de aldrig holder op med at smile til hinanden. Intet er vigtigere i børneopdragelse end dette.”
Dr. Kenneth Foreman skriver: ”En dommer ved en ungdomsdomstol i Louisville, Kentucky, har sagt, at børn, som har brudt loven, kommer fra alle slags hjem, undtaget ét. Han har aldrig set, at sådanne børn kommer fra hjem, hvor der er et harmonisk forhold mellem forældrene.” Psykiater Justin S. Green er enig i dette: ” I de 24 år jeg har praktiseret, har jeg endnu til gode at se alvorlige følelsesmæssige problemer hos et barn, som har forældre, der elsker hinanden, og hvor kærligheden til barnet udspringer af dén kærlighed.”
2. Forældrenes vedvarende kærlighed til barnet. Gennem forældrenes kærlige omsorg får barnet sin første følelse af tryghed i en fremmed, ny verden. Denne vedvarende kærlighed betyder, at barnet bliver accepteret på både godt og ondt. Børn er ekstremt sensitive over for tanken om, at de ikke er ønskede. Skal de føle sig trygge, har de brug for at blive holdt om, krammet og at høre, de er elskede. Kærligheden hjælper barnet til at møde dét, der kommer, uanset hvad det er.
En lille dreng, der lå på sygehuset og havde det dårligt, fik ros, fordi han klarede det så flot. ”Du kan holde til næsten hvad som helst, hvis du ved, at familien holder af dig. ”sagde han. Når børn er sikre på, at familien er glad for dem, kan de holde til meget fra kammeraterne. De kan stå imod presset om, at ”alle” gør det. De kan holde hovedet over vandet, når de lider et nederlag og bliver overset i skolen. De kan møde hvad som helst.
En læge spurgte en ung pige: ”Hvad betyder hjemmet for dig?” Pigen svarede: ” Hjemmet er det sted, du kan gå hen, når det bliver mørkt”. Børn, der kan vende tilbage til trygheden i et godt hjem, når det bliver virkelig mørkt omkring dem, er i sandhed lykkelig stillet.

3. En samlet familie. Børn føler stabilitet og tryghed, når det oplever et stærkt familiesammenhold. I A Touch of Wonder, skriver Gordon om mange ting, familien gjorde i hans barndom. ”Uden tvivl legede jeg de samme lege som andre børn, da jeg var lille, men dem har jeg glemt. Det jeg husker”, siger han med en tydelig tilfredshed, ”er den dag, vi kørte i passagervognen med godstoget, dengang vi prøvede at flå en alligator, telegrafen vi lavede, og som virkede. Jeg husker væggen i gangen, som vi børn blev opmuntret til at hænge ting op på, som vi havde fundet – slangeskind, skaller, blomster, pilespidser, alt som var usædvanligt eller smukt. Studier viser, at børn begynder at søge det forkerte selskab, når de ikke længere har følelsen af at være sammen om noget i familien. Ved rehabilitering af børn, som havde mistet begge forældre under anden verdenskrig, opdagede man, at de som kunne huske mange af de ting, familien havde lavet sammen, havde lettere ved at tilpasse sig en ny tilværelse.

4. Faste rutiner. Det opbygger tryghed, at man har faste rutiner i familien. Det betyder ikke, at man låser sig fast til et fast program, der ikke kan ændres. Det betyder, at man har faste regler for måltider, husarbejde og sengetid. Det er godt, og det opbygger et godt forhold.

5. Nødvendig disciplin. Forældre, som giver lov til alt muligt, eller som er ubestemmelige og overlader barnet til tilfældige nykker eller impulser, er en virkelig trussel mod tryghed. Sådanne børn ved aldrig, hvad der egentlig forventes af dem, eller hvad de må og ikke må. En god og kærlig disciplin giver barnet fred og ro i sindet.

6. Berøring. I vore dage lægges der betydelig vægt på, at man opbygger tryghed og viser, at man accepterer andre ved berøring. Dr. Frederic Burke, børnelæge i Washington D.C., understreger, hvor vigtigt det er, at far og mor vugger det lille barn. ”Jeg anbefaler stærkt en vugge”, siger han. ”Her ved Georgetown University praktiserer vi dét, vi forkynder. Vi har placeret gyngestole på alle stuerne. De er til hjælp for både mor og barn.
De fleste unge mødre er klar over, at det nyfødte barn skal aes, klappes og kysses”, fortsætter Dr. Burke. ”Alt dette er dejligt, rart, og det styrker trygheden hos barnet… Jeg er helt overbevist om, at tidlige fysiske oplevelser med forældrenes kærlige hænder og arme, printes ind i barnesindet, og selv om det øjensynligt glemmes, har det en meget stærk indvirkning på barnets ego og hvilket voksent menneske, han eller hun bliver.”
Der bliver med rette lagt vægt på berøring og hudkontakt, i vore dage, som en vigtig del af barnets erfaringsområde. At amme bliver anbefalet, hvis det er muligt. At man ofte holder barnet og rører ved det, når man taler til det, er et positivt psykologisk middel til at opbygge indre tryghed, tilfredshed og at styrke et forhold. Vi kommunikerer ganske meget ved berøring. Enkelte har store vanskeligheder med nærhed til andre som voksne, og de har problemer med at fungere i et ægteskab, fordi de som børn ikke havde nok fysisk kontakt med forældrene.
At holde om barnet, lægge en hånd på skulderen, klemme og kysse det. Alt dette hjælper til at skabe en nærhed og et solidt forhold. Denne følelse kan ikke erstattes med, at man overøser barnet med ting, der kan købes for penge.

7. En følelse af samhørighed. Dette er et dybtliggende psykologisk behov. Børn vil være en del af familien, klassen og et foretagende. Hvis de har følelsen af at høre til, føler de sig trygge. Følelsen af at høre til er meget vigtig for barnets tryghed og følelsen af at betyde noget. Når barnet føler, at det høre til i familien og virkelig bliver sat pris på, er det også et vigtigt skridt i retning af at føle sig accepteret, elsket og værdsat af andre og af Gud.
En mand, som havde en ganske berømt far, husker, at da han var lille, savnede han sin far, når han var optaget af offentlige arrangementer. En aften da faren skulle komme hjem, ville drengen være oppe for at tage imod ham, men han blev sendt i seng, da han ikke havde opført sig ordentligt. Han vågnede på et tidspunkt mellem klokken ti og elleve og hørte farens stemme. Drengen stod op, klædte sig på og gik nedenunder. Han kunne ikke holde sig væk, selvom han risikerede at få skældud. Men faren tog ham i sine arme og holdt ham tæt ind til sig og sagde: ”Min egen lille dreng.” I dag, så mange år efter, siger han, at han endnu kan huske ”den dejlige følelse af at tilhøre far.”
Hvordan styrker man samhørighedsfølelsen? Ved at man gør ting sammen. Ved at dele fælles problemer og at stole på hinanden, så man giver hinanden ansvar. At man er mere optaget af personen end gaverne, når man fejrer fødselsdag, forstærker følelsen af samhørighed. Børn føler sig trygge, når de bliver bedt for, når meninger bliver respekteret, og når de inkluderes i familiens alvorlige og festlige oplevelser. De føler, at de har en samhørighed, når de tager del i familiens ansvar og arbejde.
Endelig må man huske, at følelsesmæssig og åndelig tryghed er vigtigere end økonomisk og fysisk tryghed. Børn kan udholde fattigdom, sult, lidelse og farer i forbavsende stærk grad, hvis de har følelsesmæssig og åndelig tryghed.
Børn, som har overflod af materielle ting, sulter ihjel følelsesmæssigt, hvis de nægtes meningsfyldte forhold. På den anden side vil børn, som sulter eller som har få materielle goder, vokse op og blive modige, fine mennesker, hvis de føler sig trygge i et kærligt forhold.
Af John M. Drescher

Læs i næste nummer af Udfordringen om behovet for accept. Fra bogen ”Verdier barn trenger”, norsk oversættelse.