Martha eller Maria?
Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende. (Luk. 10, 38-42)
Henrik Csizmadia
Frikirkepræst i Thisted
Her siger Jesus ikke, at Marta og Maria er forkskellige personlighedstyper eller tjenester, eller at Martha er den mere praktiske type og Maria den mere profetiske og åndeligt følsomme, som sidder i Guds nærvær. Nej og atter nej!
Han siger, at Maria har valgt den gode del – og det, der ligger i dette er: Og det burde du også gøre, Martha! Og denne del er ikke bare god, den er nødvendig. De andre ting er også vigtige, men det, Maria gør, er nødvendigt – livsvigtigt.

