Sommer eller ej…

Så må man nok konstatere, at sommeren er ovre for denne gang – hvis den da næsten nåede forbi…
Her til morgen var der ingen vej uden om: ud i fyrrummet efter en favnfuld brænde til pejsen, så det værste regn-grums kunne fordrives ved flammernes varme.
På børnenes skole sad jeg forleden ved et bord med min te og småsludrede lidt med andre forældre. Snakken faldt hos flere om vejret. Den ene syntes ikke, det havde været sommer overhovedet, den næste var positivt overrasket over det danske vejr ( hun har boet udenlands de sidste 12 år), og endnu en var glad for den varme, der var lige i den uge, hvor familien havde valgt camping- og strandlivet. 3 forskellige somre i samme land.
På vej hjem tænkte jeg selv over sommervejret. Jeg synes egentlig, sommeren har været fin, og vi har nydt det max her hos os – men på den anden side kunne jeg da også godt se, at der har været mange våde og kølige dage….
Vi har brug for varme og lys for at eksistere, det er godt at blive varmet igennem, og lyset gør ofte sindet gladere, men når nu vejret ikke altid lever op til vores ønsker – som nu, hvor alle mine tomater var klar til august-varmen for at modnes, men i stedet bare hænger der helt grønne – må vi hente varmen og lyset andre steder fra – og selv den varmeste sommer får jo en ende og må vige for vinterens kulde.
…. lige dér glæder jeg mig over, at Jesus Kristus er verdens lys og dermed mit lys. Så tænker I måske med mig: den er lidt fraseagtig, han kan jo trods alt ikke sammenlignes med en varm sommer….. Nej, det kan han ikke, men ikke desto mindre må jeg bare sige, at når hverdagen er grå, og jeg minder mig selv om Jesus som lyset og den, der har givet mig nyt liv og håb, så bliver jeg altså varm og glad indeni og får ny energi til det, der venter forude.
Jeg er blot glad for, at jeg har en ekstra lyskilde at trække på – ikke bare når vejret er gråt udenfor, men også når det kan være gråt indeni – og det kan det jo også være selv på den varmeste sommerdag.
… men det bliver tomaterne jo ikke modne af — nej, men grønne syltede tomater er heller ikke af vejen -så fat mod og glæde.
Af Dorthe Klit
Mor til fem