Israel foran stadigt større international isolation
Israel er påny i et svært dilemma: Datoen for palestinensernes anmodning i FN om anerkendelse af en stat menes at være omkring den 20. september – om blot en uge – og israelerne forbereder sig nu på et stort diplomatisk nederlag til palestinenserne, samtidig med at der er krise i forholdet til Tyrkiet og Egypten.Israel synes at være stadigt mere isoleret internationalt, efter at relationerne til disse to lande – tidligere Israels vigtigste regionale allierede – er for nedadgående, og den arabiske vår er ved at blive en kølig høst. Er der imidlertid noget, der kan samle araberne, er det stadig deres had til, at den jødiske stat eksisterer.
Israel har stadig blot en eneste pålidelig ven, USA, men også Washington mener nu, at det er træt af den stadig uløste israelsk-palestinensiske konflikt og er vred på Israel, som det betragter som besættere af arabisk land. 44 år efter 6-dages krigen har man glemt, at israelerne ikke ønskede at okkupere arabisk land, men kom til det, fordi de nye midlertidige grænselinjer blev draget i henhold til hvor hærene stod ved krigens afslutning.
Forud for stormen på den israelske ambassade var, at tre egyptiske soldater var blevet dræbt af israelsk militær ved grænsen under forfølgelse af mistænkte terrorister, og inden da havde terrorister, der havde overskredet grænsen fra Gaza-området til Israel via egyptisk territorium, dræbt otte israelere nær feriebyen Eilat.
Drabet af de egyptiske soldater førte imidlertid til storm og hærværk mod den israelske ambassade i Cairo, og en afsløring af, hvor dårligt den nye ledelse i Cairo fungerer i en dramatisk situation. Endnu engang var det USA, der måtte ile til omgående hjælp for at forhindre, at den seriøse situation for seks indespærrede israelske ambassadevagter blev til en tragedie. Præsident Barack Obama tog omgående kontakt med den egyptiske ledelse, der indsatte egyptiske commandos for at redde de israelske vagter fra en formentlig lynch.
Den voksende fjendtlighed mod Israel i nogle ekstremistsiske kredse i Egypten vil måske medføre en radikal nytænkning af Israels forsvarsdoktrin over for dets nabo i syd, måske beskyttelse ved opførelse af en mur i Sinai, der skulle forhindre infiltrering over grænsen.
Blandt de fremtrædende israelere, der har udtalt sig om situationen, er morgenavisen “Ha’aretz”‘ chefredaktør, Aluf Benn, der skriver, at statsminister Binyamin Netanyahiu ikke kan klandres for begivenhederne i Egypten, fremkomsten af et islamisk-inspireret parti i Tyrkiet eller Irans atomprogram – “men at Netanyahu ikke har gjort noget for at afbøde dette”.
Den israelske politiker, Binyamin (“Fuad”) BenEliezer, siger, at israelerne opfattes som erobrere, der hersker over et andet folk, og at han – hvis han var Netanyahu – ville anerkende en palestinensisk stat – og derefter forhandle om grænser og sikkerhed.
– I stedet sker der intet, siger han Vi er ladt tilbage med en eneste allieret, Amerika, og også det forhold er anspændt.
