Hul igennem
Af Per Ole Rasmussen der er sognepræst i
Teestrup og Bråby på Midtsjælland.Er der hul igennem? Jeg ved ikke, hvor udtrykket stammer fra, men når der er hul igennem, er der kontakt til en person. Når man ringer og ikke kommer igennem, så er der lukket.
For de mænd, vi hører om i søndagens tekst, var det ikke så let at få hul igennem til Jesus. Han opholdt sig i et hus, der var fyldt med mennesker, så de måtte gribe til hærværk for at få hul igennem.
Det lyder voldsomt. Hvem ville bryde sig om at sidde inde i sit hus, som i forvejen er proppet med mennesker, og så se, at taget bliver pillet udefra, indtil der til sidst blev firet en båre med en lam mand lige ned i stuen. Det lyder ret vildt!
Det var ret besynderligt. Både at nogen kunne finde på det, og at man bare accepterede det. De må have været ret sikre i deres sag. Det var så vigtigt for dem at få hul igennem til Jesus. Mere vigtigt end et pænt og ordentligt tag. For de var overbeviste om, at Jesus kunne give deres lamme ven førligheden igen.
Hvor vigtigt er det for os at få hul igennem til Jesus? Ingen af os behøver at lægge taget til side, men vi må måske lægge avisen eller fjernbetjeningen til side, for at få hul igennem. Eller vi må få lagt en festlig lørdag nat til ro i tide, for at kunne få hul igennem søndag morgen i kirken?
Jesus er tilstede. Det var det rygte, som løb i byen Kapernaum, hvor beretningen om den lamme foregik. Men Jesus er også til stede her hos os. Han er til stede, når mennesker beder, lytter til hans ord eller samles i kirken til gudstjeneste og bøn. Men er der hul igennem? Bliver det til noget, eller gemmer vi os bag avisen, bag travlheden, bag facaden af et helt almindeligt liv, hvor man ikke tør være religiøs?
Der er så meget at hente, når vi får hul igennem til Jesus. Men det kræver lidt mod. Mod til at blive opdaget midt i en bøn, mod til at besøge kirken uden undskyldning, mod til at læse i Bibelen uden at kunne forklare hvorfor.
Der er så meget at hente ved at møde Jesus. Den lamme, der blev firet ned gennem taget, kunne selv gå derfra. Han fik tilmed sine synders forladelse. Jesus giver manden en ren samvittighed. Det bliver mellem Jesus og manden, hvad det var; det behøver vi ikke at høre om. Vi kender selv det, som vi bærer på. Og vi kan på samme måde få vores synders forladelse, når vi får hul igennem til Jesus.
Jesus har så meget at give til mennesker. Derfor er det en glæde, hver gang vi holder barnedåb. Her kommer mennesker bærende på deres barn. Ikke på en båre, men i en lift. Ikke for at få helbredelse, men for at knytte et bånd mellem barnet og Jesus.
I dåben er der for mig at se hul igennem. Her kommer vi med vores barn og bliver mødt af Gud. Det er Gud, som handler i dåben. Det er ham, som gør noget med os.
Mennesker kunne ikke se, at manden havde fået syndernes forladelse. Og måske var hjælperne lidt skuffede i første omgang. Jesus, vi kom altså for at få ham helbredt, og så giver du ham bare syndernes forladelse. Det får ham jo ikke til at gå
Sådan kan vi heller ikke se noget hos det barn, som bliver døbt. Det skriger hverken mere eller mindre på grund af dåben. Men Bibelen siger, at der sker noget. I dåben bliver et menneske genfødt ved vand og Helligånd. Det mirakel kan ikke ses, men det kan erfares, hvis det døbte menneske sørger for at være i kontakt med Jesus.
Der må være hul igennem, uanset hvad det så er, du må lægge væk eller fjerne, som ødelægger kontakten.
Sommetider opstår der huller i taget, når livets storme standser os. Men i hverdagen må vi selv lave hullet. Det hul, hvorigennem vi kan få øje på Jesus og møde ham og opleve befrielsen i syndernes forladelse.
Han har så meget at give. Bare mas på han er der. Han, som selv kom for at skabe og være hul igennem mellem Gud og os.