Kærlighedens smil

Nogle dage er det bare hårdt at være volontør på et børnehjem i et andet land.
For det er ikke altid let at befinde sig i en fremmed kultur, spise anderledes mad, som provokerer helbredet, og være nødsaget til at snakke et fremmedsprog for at kommunikere med andre mennesker. Når man så midt i alle disse vanskeligheder får en dårlig dag, ja så kan det hele pludseligt virke meget uoverskueligt! Men medicinen er at holde fast i de små lyspunkter, der opstår i løbet af en meget uforudsigelig dag i Honduras.

Count the garden by the flowers, never by the leaves that fall.
Count your life with smiles and not the tears that roll.

På en af mine svære dage oplevede jeg, at lille Federico på 7 år kom hen og satte sig på mit skød. Han sagde intet, men jeg kunne mærke hans indre glæde ved at blive holdt om, og at min kærlighed til ham føltes nærværende. Hans smil strålede i hele ansigtet, og jeg vidste, at der ikke skulle mere til at glæde ham end at putte ham ind til mig.
Der kan være nok så mange bekymringer, som fylder ens hoved i løbet af en dag, men er der noget, jeg har lært ved at arbejde på børnehjemmet i Honduras, så er det, at alle problemer virker betydningsløse, når kærligheden får plads.
Det oplevede jeg fx helt og fuldt, da lille Federico kom hen til mig og ændrede min dag med sit smil, og jeg også selv fik lov til at varme ham med min kærlighed.

Så slip kærlighedens smil løs, næste gang din dag føles grå!
Af Cecilie Iwankow Hausmann
Udsendt som volontør af Impact