Jerusalem i farezonen i fremtidig krig
Israels militær har opdateret trussels-scenarioer ved en fremtidig krig og siger – for første gang – at missiler nok vil ramme Jerusalem.Hidtil har man antaget, at Israels fjender, Syrien og Hizbollah, ville undgå at beskyde Jerusalem på grund af byens relativt store arabiske befolkning og af frygt for, at muslimske hellige steder som Klippemoskeen og Aksa-moskeen måske ville blive ramt.
– Dette er ikke længere tilfældet, siger en militær kilde. I en fremtidig krig – tilmed i en begrænset koflikt – er der mulighed for, at Jerusalem også vil blive angrebet, endog fra Gaza-striben.
“Trussels-scenarioer”, sådan betegnes de i militære kredse, er udarbejdet af Hjemmefronts-kommandoen og er baseret på efterretningsrapporter om fjendens intentioner og kapacitet. Derefter bliver kommuner og andre lokale råd informeret om det (antagne) antal missiler, de vil stå over for, og hvordan de skal forberede sig på at imødegå truslen.
Hjemmefront-kommandoen har fornylig forelagt disse “trussels-scenarioer” for Jerusalem kommune. Ifølge den omtalte talsmand, vil Jerusalem være inden for rækkevidde af syriske – og Hizbollah-missiler, og der er også en trussel fra Hamas og Islamisk Jihad i Gaza. Begge disse organisationer menes at have iranske raketter, som vil kunne ramme Jerusalem og nærliggende områder.
– Vi er klar over disse scenarioer og forbereder os på dem, siger byrådslem Elisha Peleg (Likud-patiet), og Jerusalems indbygere vil få den bedst mulige sikkerhed, heriblandt offentlige beskyttelsesrum. Nu kan missiler ramme alle steder i landet.
En af de største udfordringer i Jerusalem er byens forskelligartede befolkning og dens relativt gamle bygninger. Flere bydele har ingen bombesikre steder eller beskyttelesrum.