Bieber viser sin tro offentligt

Justin Bieber har fået en Jesus-tatovering.Den canadiske sanger og teenage-stjerne Justin Bieber fortæller åbent om sin tro på Jesus.

Justin Bieber skjuler ikke, at han er kristen.

Det er ikke så ofte, at popstjerner er åbne omkring deres tro. Det gælder dog ikke den canadiske verdensstjerne, som nu har fået en tatovering på nederste del af benet, skriver Christian Post.
Det er et billede af Jesus og med teksten ’Yeshua’, som betyder Jesus på hebræisk. Bieber har flere gange været åben omkring sin tro på Jesus. Han har fx tidligere sagt:
– Jeg er kristen, jeg tror på Gud, jeg tror på, at Jesus døde på korset for mine synder.
Og nu har han så fået en påmindelse om det på benet. Tidligere har Justin Bieber afsløret en tatovering af en due på sin venstre hofte. For troen betyder noget for ham.
– Jeg tror, at jeg har en relation til Gud, og at jeg kan tale til ham og faktisk… han er grunden til, at jeg er her, og det er noget, jeg helt sikkert skal huske på.
– Så snart jeg glemmer det, så må jeg lige stoppe op og tænke: Hey, det er grunden til, at jeg er her.
Selvom Bieber altså er kristen, så har han tidligere, noget overraskende, udtalt, at han ikke går i kirke, men i stedet beder derhjemme.
– Mange, som er religiøse, farer vild. De går fra kirke til kirke. Jeg vil ikke tale dårligt om dem, men personligt fokuserer jeg på at bede og snakke til ham. Jeg har ikke brug for at komme i kirken, siger han til V Magazin.
Henrik