Tilnærmelse mellem Israel og Cypern – med tyrkisk skygge i baggrunden

Efter den tyrkiske animositet med Israel er blevet stadig mere åbenbar, har Jerusalem spejdet i det østlige Middelhav efter nye venner, og en af disse er Cypern, som statsminister Binyamin Netanyahu nu har aflagt et historisk besøg.Det er første gang nogensinde, en israelsk regeringschef har besøgt denne ø-stat, men Netanyahus rejse til Nicosia blev også af anden grund historisk, idet han og hans cypriotiske vært, præsident Demetris Christofias, aftalte et næmere samarbejde på en række områder.

På sit en-dags besøg på Cypern mødtes Netanyahi ligeledes med udenrigsminister Erato Kozakou-Marcoullis og oppositionslederen, Nicos Anastasssiades.

Det var bemærkelsesværdigt, at ordet Tyrkiet ikke blev bragt direkte på bane – men alligevel hang en tyrkisk skygge over forhandlingerne.

Alle er klar over, at Israel med tabet af Tyrkiet som forbundsfælle har mistet et stort strategisk aktiv, som hverken Cypern, Grækenland, Rumænien eller Bulgarien kan erstatte.

På en senere pressekonference sagde cypriotske forhandlingsledere, at det er ikke Cypern, som truer Tyrkiet, men at Tyrkiet truer Cypern..

Præsident Christofias sagde:

– Vi vil fortsat samarbejde med Israel. Den virkelige urostifter i området er Tyrkiet – ikke det cypriotisk-israelske forhold..

Mens Christofias ikke efterlod nogen tvivl om sin opfattelse af Tyrkiet som fjende, der har besat en del af Cypern side 1974, valgte Netanyahu på diplomatisk vis ikke at omtale Ankara, for at holde døren åben for en mulig udsoning mellem Tyrkiet og Israel.

Aftaler
På pressekonferencen tilsagde de cypriotiske og israelske ledere at udvide deres samarbejde om olieudvinding og fremme en aftale om den hjælp, de to lande ville kunne yde hinanden ved redningsoperationer.

Fra israelsk side afviser det, at denne aftale har nogen militær betydning, men udelukkende angår den gensidige hjælp i tilfælde af en krisesituation.

Blandt sådanne aktioner var, at Cypern sendte et fly og en helikopter til Israel for at hjælpe med til at bekæmpe storbranden i Carmel-skoven i december 2010, og at Israel sendte generatorer til Cypern, efter at en eksplosion fandt sted sidste år i Cyperns største kraftværk.

– Det har taget os 63 år at foretage en 45 minutters flyvning fra Israel til Cypern, sagde Netanyahu.