Hvad så nu…?
Vi befinder os som kristne i et vadested netop nu. Ikke mindst de af os, som stadig er med i Folkekirken.
Politikernes pres og biskoppernes accept af at indføre vielser af samme køn, er for mange af os dråben, der får os til at indse, at der nu må ske noget nyt.
Men hvad? Vi er lammet af dette angreb på kirkens integritet og troværdighed. Vi véd, at det strider imod Bibelen, ja imod biologien. For 50 år siden ville alle danskere være imod. Men vi er blevet forført af falsk humanisme.
Nu står vi så her og ved ikke, hvad vi skal.
Det er svært at sige farvel til en kirkekultur, som man har vænnet sig til. Man føler sig tryg i de kendte former. Salmer, ritualer, de højtidelige rum. Stemningen.
Men i sidste ende véd vi jo godt, at Gud og kristendommen ikke er bundet til en institution eller til nogle bygninger. Guds rige er åndeligt. – Det er indeni os, sagde Jesus.
Vi kan ikke forvente ret megen vejledning fra de troende præster, som normalt er vore vejledere. For de står i en endnu mere umulig situation, hvor også deres levebrød og pension er på spil.
Nu er det op til os lægfolk selv at handle:
1. Se situationen i øjnene. Folkekirken, som vi kender den, vil forsvinde. I en overgangsperiode vil præster og kirkepersonale måske slippe for at medvirke til det, der strider imod deres samvittighed. Men det vil være en midlertidig og uholdbar situation. En kompromitteret kirke vil være handlingslammet og utroværdig.
2. Beslut, hvordan du vil overleve. Du har selv brug for åndelig mad. Brug for at praktisere troen. Undervisning og fælleskab. Er der et Jesus-tro fællesskab i eller udenfor folkekirken, hvor du bor? Hvis ikke, så find ét.
Du får brug for det.
3. Find din plads i Guds plan. Gud ønsker at alle skal frelses og forstå sandheden, så vi kan blive helbredt på ånd, sjæl og krop. Hvis du har forstået bare det grundlæggende i kristendommen, så er du klar til at blive brugt. Find din opgave. Sørg for at få alle de nådegaver, du har brug for, så du kan fungere i Helligåndens kraft og ikke bare i din egen. Ellers nytter det ikke.
Vi skal ud til danskerne med kristendommen nu! Den tid er forbi, hvor vi kunne overlade det til en statsinstitution.
Nu er det op til dig og mig. Og Gud.
Af redaktør Henri Nissen