Tro om igen!
Den nye programserie om tro på DR2 sender mandag den 19. marts kl. 23.00 det andet af i alt otte programmer. Denne gang stilles spørgsmålet: Skal man være kristen for at være dansk?
Morten Højsgaard, og Sherin Khankan er begge religionssociologer og samfundsdebattører, men har hver deres tro. Med henholdsvis kristendom og islam som udgangspunkt diskuterer de aktuelle emner og udfordrer hinandens fordomme. Programmet genudsendes lørdag den 23.3 kl. 15.05.
Gik man glip af den første udsendelse i programserien, genudsendes denne lørdag den 17. marts kl. 15.35. Tema: Er det sandt, at islam er kvindeundertrykkende, og at kristendom går mere ind for ligestilling mellem mænd og kvinder? www.dr.dk/tro
/lt