Maria Magdalene og Torkild Grosbøll
Ny påskesalme af Holger Madsen. – Mel.: Hvem sidder der bag skærmen…
Det rygte var opstået:
Hun er en værre en.
I brystet har hun fået
en følelse af sten.
Marias hjerte blødte,
hun blev forladt, forknyt.
Men da hun Jesus mødte,
han gjorde alting nyt.
Men da de Jesus slæbte
til byens domhus hen,
da de ham siden dræbte,
var stenen der igen.
Hun så hvordan han blødte,
mens han på korset hang;
det hendes håb forstødte.
Den fredag, den blev lang.
Hun søndag, som det sidste,
vil salve Jesu krop,
men bare hun dog vidste,
hvordan man åbner op
indgangen, som er spærret
ved graven med en sten,
og den, der gi’r besværet
i hjertet, hvad med den?
Men da, hun kom til graven,
var stenen væk, hvor godt!
Han levende i haven
Maria! sagde blot.
Hun fatter korsets gåde
da i et splitsekund:
Gud fjernede af nåde
alt det, der gjorde ondt.
Nu død med liv er byttet
for den, der vil det tro,
og stenen, den er flyttet
til stakkels Grosbølls sko.
Forståelse bli’r givet
kun den, der ej forstår,
fortjener ikke livet,
men det af nåde får.